Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 1514
Doknr.
685750
Dato
05-04-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 8. marts 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 375 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 375:
Vil ministeren oplyse, om ministeren ikke længere opfatter prostitution som et
socialt problem?
Svar:
Jeg lægger til grund for min besvarelse, at spørgsmålet stilles i forlængelse af,
at regeringen har nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der blandt andet
skal se på, hvordan der skabes bedre balance mellem rettigheder og pligter og
bedre forhold inden for prostitution. Den tværministerielle arbejdsgruppe, der
blev nedsat i januar 2019, udgøres af otte ministerier: Børne- og Socialministe-
riet, Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet, Sundheds-
og Ældreministeriet, Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet og Undervisnings-
ministeriet.
Det er ikke formålet med nedsættelsen af arbejdsgruppen at ændre på de ram-
mer, der allerede er i dag for at sikre rådgivning og hjælp til de borgere, der har
særlige behov og ønsker at forlade prostitution. Som det fremgår af kommisso-
riet for arbejdet, skal arbejdsgruppen netop også komme med anbefalinger til
en forbedret indsats, der sikrer en vej ud af prostitutionen.
Jeg vedlægger kommissoriet som bilag til mit svar.
Arbejdsgruppen er i gang med arbejdet - herunder dels at afdække de nuvæ-
rende juridiske rammer bredt, dels se på forskellige udenlandske erfaringer
med lovgivning på prostitutionsområdet samt klarlægge muligheder for at ju-
stere på gældende lovgivning med fokus på rettigheder og pligter på prostituti-
onsområdet.
Som det også fremgår af kommissoriet, skal arbejdsgruppen inddrage interes-
senter på prostitutionsområdet. Der er tale om en bred inddragelse, som sikrer,
at interessenter, der arbejder med forskellige aspekter af prostitutionsområdet,
bliver hørt og deres input bliver medtaget i arbejdsgruppens arbejde.
Det vil således indgå i arbejdet med at formulere anbefalinger også at tage af-
sæt i både den gældende sociallovgivning og den indsats, der allerede tilbydes
1