Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 1413
Doknr.
677686
Dato
01-04-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 6. marts 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 369 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 369:
”Vil ministeren redegøre for årsagen til, at der er en sagsbehandlingstid på
over
1 år i en klagesag i Psykolognævnet, jf. artiklen ”Reagerede først et år efter
klage om seksuelt misbrug” i Ekstra Bladet den 27. februar 2019, og mener
ministeren, at Psykolognævnet har tilstrækkelige kompetencer og ressourcer til
at udføre sin opgave?
https://ekstrabladet.dk/112/reagerede-foerst-et-aar-efter-klage-om-
seksueltmisbrug/7531908”
Svar:
For så vidt angår Psykolognævnets sagsbehandlingstid har jeg indhentet en
redegørelse fra Psykolognævnet, hvori nævnet både redegør for sagsbehand-
lingstiden i den konkrete tilsynssag, som spørgsmålet vedrører, og for nævnets
generelle sagsbehandlingstider. Psykolognævnets redegørelse af 19. marts
2019 vedlægges til orientering.
I relation til kompetencerne i Psykolognævnet kan jeg oplyse, at nævnet indtil
den 1. juli 2017 bestod af ni medlemmer, som blev udnævnt af børne- og soci-
alministeren efter indstilling fra følgende: børne- og socialministeren,
sundhedsministeren, undervisningsministeren, KL, regionerne i forening, Kø-
benhavns og Frederiksberg Kommuner i forening, Danske Handicaporganisati-
oner (tidligere De Samvirkende Invalideorganisationer) og Dansk Psykolog
Forening. De nævnte myndigheder m.v. indstillede hver et medlem bortset fra
Dansk Psykolog Forening, der indstillede to medlemmer. På tilsvarende vis
blev der beskikket en stedfortræder for hvert medlem.
Med virkning fra den 1. juli 2017 er Psykolognævnets sammensætning blevet
ændret, sådan at nævnet i dag består af syv medlemmer. Formanden skal
være dommer og beskikkes af børne- og socialministeren efter udpegning af
vedkommende retspræsident. Derved følges reglerne i retsplejeloven om ud-
pegning af dommere til offentlige og private nævn og råd. Udpegning sker på
baggrund af en indstilling fra Dommerforeningen.
De øvrige seks medlemmer beskikkes også af børne- og socialministeren efter
indstilling fra følgende: KL og Danske Regioner i forening, Danske Handicap-
1