Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 1369
Doknr.
677435
Dato
14-03-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 5. marts 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 367 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 367:
”Vil ministeren redegøre for status på udmøntningen af pulje til forsøg med led-
sageordning til ældre synshandicappede, jf. aftale mellem regeringen og Dansk
Folkeparti om finansloven for 2019?”
Svar:
Som led i finanslovsaftalen for 2019 blev der afsat midler til en fireårig forsøgs-
ordning med ledsageordning for synshandicappede over 67 år, der ikke er om-
fattet af den eksisterende ledsagerordning i servicelovens § 97.
Forsøgsordningen udmøntes som en pulje i 2019. Puljen er endnu ikke ud-
meldt, idet der har været behov for at afklare, hvordan de nødvendige hjemler
tilvejebringes, således at puljen udmøntes én gang i 2019 under forudsætning
af, at puljen videreføres i årene 2020-2022, som det fremgår af aftalen. For-
ventningen er, at hjemmelsgrundlaget vil være afklaret i slutningen af marts.
Puljen forankres i Socialstyrelsen, men puljens indretning og udmøntning vil
blive fastlagt nærmere efter aftale mellem aftalepartierne. Udkast til beskrivelse
af puljens indretning og udmøntning vil blive fremsendt til aftalepartierne sna-
rest muligt efter afklaringen af hjemmelsgrundlaget med henblik på, at udmel-
delse af puljen kan ske hurtigst muligt herefter.
Puljen og retningslinjerne for puljen vil herefter blive udmeldt på Tilskudsporta-
len.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
1