SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 362: Spm. om socialtilsynene kan pålægge en kommune, at de skal ændre anbringelsessted af et plejebarn, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-,

Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2019 - 1368

Doknr.

675291

Dato

18-03-2019

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 5. marts 2019 stillet føl-

gende spørgsmål nr. 362 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed

besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 362:

”Vil ministeren redegøre for, om socialtilsynene

kan pålægge en kommune, at

de skal ændre anbringelsessted af et plejebarn, herunder redegøre for situatio-

nen, hvor en kommune og socialtilsynet er uenige? Vil ministeren endvidere

oplyse, i hvilke situationer socialtilsynet kan afgøre, om et plejebarn skal flytte

anbringelsessted f. eks. i en plejefamilie og oplyse, hvor mange sager der er i

socialtilsynet vedrørende denne problematik?”

Svar:

Det er helt centralt for mig, at vi gør, hvad vi kan for at sikre, at børn og unge,

der skal anbringes uden for hjemmet, får den rette hjælp og støtte. Det kræver

en kvalificeret indsats fra den anbringende kommune, fra socialtilsynet og fra

anbringelsesstedet.

Den anbringende kommunes opgave

Alle opgaver vedrørende konkrete anbringelser, herunder i plejefamilier, vare-

tages af den anbringende kommune, jf. servicelovens § 148, stk. 1. Det gælder

både før og under anbringelsens iværksættelse, og det indebærer både, at

kommunen skal finde det rette anbringelsessted, herunder den rette plejefami-

lie, og at kommunen løbende skal sikre sig, at det bliver ved med at være det

rette anbringelsessted.

Det er således den anbringende kommune som træffer afgørelse om, at barnet

eller den unge skal anbringes i en plejefamilie og om, hvilken konkret plejefami-

lie, anbringelsen skal ske i.

Socialtilsynet skal ifølge socialtilsynslovens § 3, stk. 2 bistå den anbringende

kommune med at matche plejefamilien og barnet eller den unge, hvis den an-

bringende kommune anmoder om det.

Den anbringende kommune har særligt i forhold til plejefamilierne til opgave at

sikre, at plejefamilien får den fornødne støtte, kurser, efteruddannelse og su-

pervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Det indebærer en

ret og en pligt for plejefamilien til uddannelse, efteruddannelse og supervision,

jf. servicelovens § 66 a, stk. 4, og socialtilsynslovens § 5, stk. 9.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 362: Spm. om socialtilsynene kan pålægge en kommune, at de skal ændre anbringelsessted af et plejebarn, til børne- og socialministeren

Kommunen skal som nævnt sikre sig, at plejefamilien bliver ved med at være

det rette anbringelsessted. Det kan være, at et match mellem barn og plejefa-

milie, som har været rigtigt, da anbringelsen startede, senere viser sig ikke

længere at være det, fordi forholdene har ændret sig enten i plejefamilien eller

for barnet eller den unge.

Reglerne om ændring af anbringelsessted fremgår af servicelovens § 69. Hvis

en ændring af anbringelsessted er nødvendig under hensyn til formålet med

anbringelsen, skal kommunalbestyrelsen som led i opfølgning på indsatsen ef-

ter servicelovens § 70, stk. 2 og § 148 træffe afgørelse om ændret anbringel-

sessted.

Ændring af anbringelsessted kræver samtykke fra forældremyndighedsindeha-

veren og barnet, der er fyldt 12 år. Hvis der ikke kan opnås samtykke, skal af-

gørelsen træffes af børn og unge-udvalget. Børn og unge-udvalget skal tage

stilling til, om barnets/den unges behov for støtte bedst imødekommes ved en

ændring af anbringelsesstedet under hensyntagen til formålet med anbringel-

sen og barnets/den unges behov for kontinuitet i anbringelsen.

Når en kommunalbestyrelse står overfor at skulle træffe afgørelse om flytning

af et barn eller en ung anbragt i en plejefamilie, skal plejefamilien efter service-

lovens § 69, stk. 5, høres, inden der træffes afgørelse. Udtalelsen fra plejefami-

lien skal omhandle plejefamiliens viden om barnets eller den unges behov, her-

under særligt oplysninger om barnets eller den unges udvikling og trivsel, relati-

oner, forhold til familien osv.

Socialtilsynets opgave

Hvor kommunens opgave er at vælge en egnet plejefamilie i forbindelse med

iværksættelse af anbringelsen og føre tilsyn med, at det fortsat er den rette løs-

ning, er det socialtilsynets opgave, at godkende bl.a. plejefamilier som generelt

egnede og at føre et løbende tilsyn med, at plejefamilierne fortsat har den nød-

vendige kvalitet og er egnede til at håndtere de børn og unge, som de har an-

bragt.

Det følger af socialtilsynslovens § 7, stk. 1 og § 4, at socialtilsynet varetager

godkendelsen af generelt godkendte plejefamilier og fører det driftsorienterede

tilsyn med dem.

Formålet med det driftsorienterede tilsyn er både at føre kontrol med forhol-

dene i plejefamilien og at indgå i dialog med plejefamilien med henblik på at

sikre, at barnet eller den unge i familiepleje får en indsats af høj kvalitet, som

bidrager til at skabe en reel og positiv forskel for plejebarnet, jf. servicelovens §

46.

Socialtilsynet vurderer plejefamiliens kvalitet inden for 8 temaer, herunder

sundhed og trivsel, kompetencer samt familiestruktur og familiedynamik, hvoraf

de 7 er udfoldet i kvalitetsmodellen i socialtilsynslovens § 6. Dialog mellem so-

cialtilsynet og plejefamilierne er et afgørende element i socialtilsynets godken-

delses- og tilsynsvirksomhed. Kvalitetsmodellen er et centralt dialogredskab,

som giver et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede

faglige vurdering af plejefamiliernes kvalitet.

Kvaliteten i en plejefamilie skal være kendetegnet ved, i hvor høj grad formålet

med indsatsen efter serviceloven realiseres og bidrager til, at barnet eller bør-

nene i plejefamilien trives.

I den forbindelse skal socialtilsynet indgå i dialog med plejefamilien med hen-

blik på at sikre, at familien løbende kan levere en indsats af høj kvalitet til den

målgruppe, som familien er godkendt til at kunne håndtere.

Hvis socialtilsynet vurderer, at plejefamilien ikke længere har den fornødne

kvalitet til at være plejefamilie, kan socialtilsynet give plejefamilien påbud om at

rette op på forhold af betydning for at kunne opretholde godkendelsen. Hvis det

ikke sker, kan socialtilsynet i sidste ende trække plejefamiliens godkendelse,

og så vil det være op til den anbringende kommune at finde et nyt sted til pleje-

barnet eller den unge. Inden socialtilsynet træffer afgørelse om fx påbud eller

ophør af godkendelse, skal tilsynet indgå i dialog med plejefamilien for at give

den mulighed for at rette op på de forhold, der ligger til grund for socialtilsynets

overvejelser om fx et påbud.

Hvis socialtilsynet i forbindelse med tilsynet finder, at et barn eller en ungs be-

hov for støtte har ændret sig, så tilsynet vurderer, at den konkrete plejefamilie

ikke længere er kvalificeret til at varetage opgaven, må socialtilsynet orientere

den anbringende kommune om dette. Det vil så være op til kommunen at sikre

sig, at barnet får den tilstrækkelige hjælp enten ved at tildele plejefamilien sup-

plerende støtte og kurser eller ved at ændre anbringelsesstedet. For at sikre

sammenhæng mellem det tilsyn, som socialtilsynet udfører, og det tilsyn, som

anbringende kommune udfører, er der en gensidig forpligtelse for det driftsori-

enterede tilsyn og det personrettede tilsyn til at underrette hinanden om bekym-

rende forhold, jf. socialtilsynslovens § 10 og servicelovens §§ 153 og 154.

Antal sager i socialtilsynet vedrørende denne problematik

I sidste del af spørgsmålet spørges der til, hvor mange sager der er i socialtil-

synet vedr. problematikken, hvor socialtilsynet går ind og anfører og/eller på-

lægger, at et plejebarn skal flyttes. Det har desværre ikke været muligt at fore-

tage den ønskede opgørelse, da der ikke findes centralt indsamlede oplysnin-

ger herom.

Som allerede nævnt er socialtilsynets fokus at føre et løbende generelt tilsyn

med, at plejefamilierne har den nødvendige kvalitet og er egnede til at håndtere

de børn og unge, som de har anbragt. Ansvaret for at træffe den relevante af-

gørelse vedrørende den konkrete anbringelse er den anbringende kommunes.

Jeg kan dog oplyse, at socialtilsynenes anvendelse af påbud i tilsynet med ple-

jefamilier fremgår af Socialstyrelsens årsrapport om socialtilsynenes virksom-

hed for 2017. Jeg vedlægger opgørelsen med forbehold for, at antallet af på-

bud dækker over alle former for påbud, dvs. også påbud som ikke nødvendig-

vis har med den rejste problematik at gøre.

Med venlig hilsen

Mai Mercado

Bilag:

Bilag 1 - Socialtilsynets anvendelse af påbud i tilsynet med plejefamilier