SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 355: Spm. om talepapir fra samrådet den 28/2-19 om at sikre mere sammenhængende forløb for borgere med hurtigt fremadskridende sygdomme som f.eks. ALS, til børne- og socialministeren og økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-

Billes talepapir

Åbent samråd i Social-, Indenrigs- og

Børneudvalget med børne- og socialminister

Mai Mercado

Den 28. februar kl. 12.00-13.30

Ca. 10,5 minutter

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget

Anledning

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) er ligeledes kaldt i

samråd.

Mai Mercado starter, hvorefter Simon Emil Ammitzbøll-Bille taler.

Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål S:

”Hvad

vil ministrene gøre for at sikre mere

helhedsorienterede og sammenhængende forløb (ift.

både vejledning, støtte, hurtig sagsbehandling og hurtigt

bevilget praktisk hjælp, der er fleksibel ift. stigende

hjælpebehov) for borgere med hurtigt fremadskridende

sygdomme som eksempelvis ALS, som

–

medregnet

sagsbehandlingstiden af deres klagesager i

Ankestyrelsen

–

samlet set ofte må vente meget længe

på at få tilkendt den hjælp, de har behov for, og som

tilmed ofte oplever store problemer med at få bevilget

yderligere hjælp, når deres sygdom hurtigt forværres og

deres hjælpebehov forøges?”

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 355: Spm. om talepapir fra samrådet den 28/2-19 om at sikre mere sammenhængende forløb for borgere med hurtigt fremadskridende sygdomme som f.eks. ALS, til børne- og socialministeren og økonomi- og indenrigsministeren

[Indledning

–

afgrænsning og fokus på sagsbehandlingstider]

Tak for invitationen til samrådet.

Som børne- og socialministeren har været inde på, er

Ankestyrelsen organisatorisk placeret under Økonomi- og

Indenrigsministeriet. Det betyder, at ministeriet har det

overordnede ansvar for budget- og personaleforhold samt andre

administrative forhold i Ankestyrelsen. Herunder har Økonomi- og

Indenrigsministeriet ansvar for at føre tilsyn med, at Ankestyrelsen

generelt har rimelige sagsbehandlingstider.

I forhold til at besvare spørgsmålet håber jeg, udvalget har

forståelse for, at jeg

ikke

kan forholde mig til Ankestyrelsens

konkrete afgørelser, da Ankestyrelsen jævnfør

retssikkerhedsloven er uafhængig af instruktioner vedrørende de

enkelte sagers behandling og afgørelse.

Det følger desuden af § 50, stk. 4, i retssikkerhedsloven, at

Ankestyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for en anden

administrativ myndighed. Dermed har hverken Økonomi- og

Indenrigsministeriet eller hvervgivende fagministerier kompetence

til at efterprøve Ankestyrelsens afgørelser i enkeltsager, herunder

klager over sagsbehandlingen. Det har alene domstolene og

Folketingets Ombudsmand. Samtidig har jeg i kraft af hvervet som

økonomi- og indenrigsminister ikke instruktionsbeføjelse i forhold

til kommunernes afgørelser og deres udmøntning af eksempelvis

Serviceloven.

Resten af mit svar i dag vil derfor handle om, hvad jeg som

økonomi- og Indenrigsminister generelt gør for at sikre en rimelig

sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen for borgere med hastigt

fremadskridende sygdom. Sagsbehandlingstiderne optager mig

meget, og derfor har jeg også set frem til drøftelsen i dag.

[Overlap med tidligere udvalgsspørgsmål]

Jeg skal gøre opmærksom på, at udvalget tidligere har stillet

børne- og socialministeren spørgsmål vedrørende Ankestyrelsens

sagsbehandlingstid og praksis i forbindelse med behandlingen af

sager, hvor borgeren lider af en hastigt fremadskridende sygdom.

Jeg har fået lov til at bidrage til børne- og socialministerens

besvarelser af disse spørgsmål, og skal derfor beklage, hvis jeg

kommer til at gentage mig selv i dag i forhold til børne- og

socialministerens svar på udvalgets spørgsmål 244 og 245.

[Alle Ankestyrelsens sager er vigtige]

Ankestyrelsen behandler mere end 50.000 sager årligt. Jeg tror, vi

kan være enige om, at

alle

Ankestyrelsens sager er vigtige sager,

ikke mindst for den enkelte borger, som venter på afklaring af den

specifikke situation, vedkommende måtte stå i. Men det er helt

åbenlyst særlige omstændigheder, der gør sig gældende for

borgere, der lider af en hastigt fremadskridende sygdom.

[Sagsbehandlingstid er frustrerende, men fornuftshensyn

nødvendige]

Lang sagsbehandlingstid er selvsagt dybt frustrerende

–

ikke

mindst i køen ved en offentlig myndighed. Helt firkantet kan man

sige, at jo kortere sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen er, jo

bedre er det for borgerne, som går og venter på en afgørelse. I et

lidt mere nuanceret perspektiv er der en række hensyn, vi

samtidig skylder borgerne at tage i kampen for at minimere

sagsbehandlingstiderne. For det første må kvaliteten af

Ankestyrelsens afgørelser ikke kompromitteres. Borgerne har krav

på rigtige afgørelser - og rigtige afgørelser kan indimellem tage

tid. Derudover tilsiger almindelig sund fornuft, at vi også bliver

nødt til at sikre, at Ankestyrelsens udgiftsniveau ikke skrider

uhensigtsmæssigt.

[Ankestyrelsens praksis for hastebehandling af sager]

Når det kommer til borgere med hurtigt fremadskridende

sygdomme eller borgere, som er i den terminale fase, er der i

sagens natur en helt særlig og akut grund til ofte at lade disse

borgere komme allerforrest i køen til sagsbehandling. Det er

forhold, som medfører, at Ankestyrelsen kan beslutte at

hastebehandle borgernes sager. Det er i den forbindelse

afgørende for Ankestyrelsens beslutning, om borgerens lidelse

medfører, at borgeren har et stort hjælpebehov, som har

indgribende betydning for borgerens hverdag, og der derfor er

brug for en meget hurtig afklaring af borgerens klagesag.

Ankestyrelsen har oplyst, at det altid er en konkret vurdering, om

der skal ske hastebehandling. I nogle tilfælde er der ikke behov for

en afklaring inden for 14 dage, men blot at sagen behandles

hurtigere end andre sager.

Ankestyrelsen har forklaret, at styrelsen sender et kvitteringsbrev

til borgeren, når klagesagen modtages fra kommunen. I brevet

fremgår det blandt andet, at borgerens sag behandles hurtigst

muligt, og Ankestyrelsens forventede sagsbehandlingstid er

anført.

Nogle gange har borgeren eller kommunen allerede i forbindelse

med indsendelse af klagesagen anmodet om hastebehandling.

Ankestyrelsens procedure i en sådan situation er, at der efter en

indledende visitation af sagen sker en hurtig advisering af det

relevante fagkontor om anmodningen. Herefter tager fagkontoret

straks stilling til, om der er grundlag for hastebehandling og svarer

på anmodningen. I svaret oplyser Ankestyrelsen den forventede

sagsbehandlingstid.

Ankestyrelsen har oplyst, at der ikke foretages en særskilt

registrering af, hvor ofte muligheden for hastebehandling af

klagesager anvendes. Det er imidlertid Ankestyrelsens vurdering,

at ca. 20 sager på voksenhandicapområdet bliver hastebehandlet

hvert år som følge af borgeres hastigt fremadskridende sygdom.

Ankestyrelsen har desuden oplyst, at den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid for sager, som bliver hastebehandlet, er

omkring 5 til 14 dage, medmindre Ankestyrelsen er nødt til at

indhente yderligere oplysninger i sagen fra borgeren eller

kommunen, eller borgeren anmoder om udsættelse af sagen.

Endelig har Ankestyrelsen oplyst, at Ankestyrelsens praksis om

hastebehandling går mange år tilbage og efter Ankestyrelsens

opfattelse er i overensstemmelse med god forvaltningsskik, idet

en myndighed skal sikre en hurtig sagsbehandling, så formålet

med hjælpen ikke forspildes.

Det er klart, at såvel borgere som kommuner skal være oplyst om

muligheden for at anmode Ankestyrelsen om hastebehandling.

Her har jeg noteret mig, at borgerne kan læse om muligheden for

hastebehandling på Ankestyrelsens hjemmeside. Det fremgår

ligeledes af Ankestyrelsens vejledning til kommunerne om

udfyldelse af Ankestyrelsens web-ankeskema, at det kan angives,

hvis klagen haster, hvis der er oplysninger om hastigt

fremadskridende lidelser eller andet, Ankestyrelsen skal være

opmærksom på ved behandling af sagen.

[Sagsbehandlingstiden for hastesager synes ikke urimelig]

Borgere, som er ramt af hurtigt fremadskridende sygdom, er

unægtelig mærket af en ganske forfærdelig situation. Jeg har stor

forståelse for, at disse omstændigheder gør ventetiden på en

afgørelse fra Ankestyrelsen særligt generende for borgeren. Men

uagtet de skærpede omstændigheder,

skal

der tages nødvendige

hensyn til kvaliteten af Ankestyrelsens afgørelser.

Alt i alt har Ankestyrelsen oplyst mig om en generel praksis og

sagsbehandlingstid for borgere med en hurtigt fremadskridende

sygdom, som jeg synes, lyder fornuftig.

[Generelt høje sagsbehandlingstider i Ankestyrelsen]

Når det er sagt, er jeg bekendt med, at Ankestyrelsen gennem en

længere periode generelt har været udfordret på de generelle

sagsbehandlingstider, og at dette faktum har været almindeligt

kendt

–

ikke mindst hos Rigsrevisionen og Folketingets

Ombudsmand. Der har været flere årsager til de relativt høje

sagsbehandlingstider, som jeg ikke vil trætte udvalget med. Når

jeg igen understreger, at jeg prioriterer nedbringelsen af

sagsbehandlingstiderne i Ankestyrelsen højt, kan jeg underbygge

det med, at jeg har arbejdet aktivt for og således medvirket til, at

Ankestyrelsen på finansloven for 2019 har fået en merbevilling på

35 mio. kr., som netop er målrettet nedbringelse af

sagsbehandlingstiderne. Derudover pågår der i øjeblikket en

budgetanalyse af Ankestyrelsen, som har til formål at finde det

rette bevillingsniveau, som sikrer, at Ankestyrelsens

sagsbehandlingstider bliver nedbragt inden for en kortere

årrække. Min forventning er, at Ankestyrelsen dermed kan få bugt

med for lange sagsbehandlingstider

–

en gang for alle. Konkret

sigtes der mod, at Ankestyrelsen gradvist nedbringer den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid på størstedelen af det

bevillingsfinansierede område, det vil sige kommunale sociale og

beskæftigelsessager, fra 21 uger i 2018 til 13 uger i 2022.

Derudover skal der indføres et loft over sagsbehandlingstiden for

visse forsørgelsesydelser på maksimalt 10 uger, og endelig skal

alle sager om klager over kommuner og regioners afgørelser om

aktindsigt behandles inden for som udgangspunkt 20

arbejdsdage.

[Ankestyrelsen skal altid arbejde for optimering]

Når det er slået fast, mener jeg samtidig, at Ankestyrelsen, såvel

som alle andre offentlige institutioner, altid og fortsat skal sigte

mod og arbejde for at blive bedre og mere effektive inden for

rammerne af Ankestyrelsens formål og bevilling

–

ikke mindst i

takt med nye teknologiske landvindinger. Det fokus fremgår og

fastholdes eksempelvis gennem den resultatplan, som årligt

indgås mellem departementet og Ankestyrelsen.

[Afslutning

]

Jeg håber, at jeg hermed har givet udvalget et indblik i forholdene

omkring Ankestyrelsens sagsbehandling for borgere med hastigt

fremadskridende sygdomme. Jeg ser frem til en god og

konstruktiv dialog.

Tak for ordet.