Folketingets Social-,
Indenrigs og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 1246
Doknr.
680315
Dato
25-03-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 26. februar 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 350 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 350:
”Nogle
kommuner vælger at beholde den unge og sagsbehandlingen i eget regi
igennem hele efterværnsperioden. Andre kommune overbringer alle
efterværnssager til opholdskommunen og siger, at det er efter en politisk be-
slutning, at de unge og deres sagsbehandlingen overbringes. Andre kommuner
praktiserer begge dele alt efter hvilken sagsbehandler, der behandler sagen.
De anbragte unge oplever derfor en uforståelig forskelsbehandling omkring
overgangen til efterværn og føler ofte, at de ikke inddrages tilstrækkeligt i deres
eget liv og egen sag. Mange oplever, at overgangen til efterværn bliver en "livs-
krise" og ønsker, at de har/får ret til at sagen forbliver i anbringende kommune
indtil efterværnet stopper. Vil ministeren i forlængelse heraf og i forlængelse af
SOU alm. del
–
spørgsmål 347 redegøre for lovgivningen på området, og her-
under redegøre for hvordan det sikres, at unge som har fået bevilget efterværn
i en anbringende kommune ikke oplever at tæppet rives væk under dem, når
de uden at blive informeret, oplyst, inddraget og/eller hørt, føler sig
”deporteret”
af en anbringende kommune til opholdskommunen?”
Svar:
For en gennemgang af reglerne for kompetence som handlekommune for unge
i målgruppen for efterværn henviser jeg til min besvarelse af SOU alm. del
spørgsmål 347. Efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 6, gives der mulighed for,
at nuværende og tidligere opholdskommune kan aftale kompetence som hand-
lekommune i mellem sig, når borgeren giver sit samtykke hertil. Jeg henviser til
min samtidige besvarelse af SOU alm. del spørgsmål 349 for nærmere beskri-
velse af regler.
Unge, som er i målgruppen for efterværn, står midt i et skrøbeligt tidspunkt i
deres liv og har ofte haft en kompliceret opvækst. Disse unge har et særligt be-
hov for stabilitet og kontinuitet i tilværelsen, og det sidste vi ønsker for disse
unge er, at overgangen til efterværn opleves som en ”livskrise”.
Derfor skal be-
slutningen om, hvad der skal ske med den unge, når vedkommende fylder 18
år, altid træffes i samarbejde med den unge, jf. servicelovens § 68, stk. 12.
Hvis kommunen træffer afgørelse om, at den unge ikke skal have efterværn i
form af et døgnophold på et anbringelsessted, og den unge uenig i denne afgø-
relse, kan den unge klage over afgørelsen efter de almindelige regler på det
1