SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 348: Spm. om der stilles særlige krav til indholdet af efterværnstilbuddet til såvel den anbringende kommune, som opholdskommunen, hvis den unge er udfordret af et handicap og/eller en psykisk diagnose, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-,

Indenrigs og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2019 - 1246

Doknr.

680315

Dato

25-03-2019

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 26. februar 2019 stillet

følgende spørgsmål nr. 348 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-

med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 348:

”Vil

ministeren i forlængelse af SOU alm. del

–

spørgsmål 347 redegøre for, om

der stilles særlige krav til indholdet af efterværnstilbuddet til såvel den anbrin-

gende kommune, som opholdskommunen, hvis den unge er udfordret af et

handicap og/eller en psykisk diagnose? I bekræftende fald bedes ministeren

oplyse, hvilke særlige krav der er tale om og særligt i forhold til medinddragelse

af den unge, herunder at give den unge forståelse og indsigt i indholdet af ef-

terværnstilbuddet.”

Svar:

Unge med handicap og/eller psykiske diagnoser er berettigede til efterværn på

samme vilkår som andre unge, der har været haft en fast kontaktperson eller

anbragt indtil sit fyldte 18. år, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for efter-

værn. Det væsentlige kriterium ved vurderingen af, om der skal iværksættes ef-

terværn efter servicelovens § 76, er, om efterværnet vil kunne bidrage til, at

den unge får en bedre overgang til voksenlivet. Efterværnet kan eksempelvis

bidrage til en bedre indføring på arbejdsmarkedet, give støtte til gennemførel-

sen af en uddannelse eller i øvrigt medvirke til at sikre en god overgang til vok-

senlivet. Ankestyrelsen har i flere afgørelser og senest i principafgørelse 95-13

fastslået, at der skal være udsigt til en positiv udvikling for den unge i perioden

med efterværn, men der er ikke krav om, at den unge skal blive helt selvhjul-

pen senest ved det fyldte 23. år.

For unge i alderen 18 til 22 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne, der umiddelbart inden de fylder 18 år er anbragt i en pleje-

familie, kan kommunen imidlertid træffe afgørelse om at opretholde anbringel-

sen, jf. servicelovens § 76 a, stk. 2. Denne foranstaltning kan vælges, når det

må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for

støtte. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til voksenlivet, skal herunder

have fokus på omsorg og forberedelse til den unges næste boform. Hvis der

træffes afgørelse om opretholdt anbringelse efter § 76 a, forbliver den anbrin-

gende kommune handlekommune, når den unge fylder 18, da den unge herved

følger de samme regler, som gælder for unge, som får tilbud om og flytter fra

anbringelsesstedet til et botilbud for voksne.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 348: Spm. om der stilles særlige krav til indholdet af efterværnstilbuddet til såvel den anbringende kommune, som opholdskommunen, hvis den unge er udfordret af et handicap og/eller en psykisk diagnose, til børne- og socialministeren

Afgørelser om efterværn eller opretholdt døgnophold efter servicelovens §§ 76

eller 76 a sker efter en konkret vurdering af den unges behov for støtte og i

samarbejde med den unge, som beskrevet i min samtidige besvarelse af SOU

alm. del. spørgsmål 347. Hvis der er tale om unge med betydelig og varigt ned-

sat fysisk eller psykisk funktionsevne, træffes afgørelsen om opretholdt ophold i

en plejefamilie efter § 76 a under hensyn til den unges eller den unges værges

ønske.

Med venlig hilsen

Mai Mercado