SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 347: Spm. om, hvordan lovgivningen er på anbringelsesområdet, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-,

Indenrigs og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2019 - 1246

Doknr.

680315

Dato

25-03-2019

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 26. februar 2019 stillet

følgende spørgsmål nr. 347 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-

med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 347:

”Anbragte unge kommer i dag i klemme, når

en anbringende kommune er for-

skellig fra opholdskommunen, når den unge fylder 18 år og overgår fra at være

anbragt til et efterværnstilbud. Praksis på området er forskellig fra kommune til

kommune, men også forskellig indenfor samme kommune. Vil ministeren rede-

gøre for, hvordan lovgivningen er på området og oplyse, om unge som bliver

bevilget efterværn i en anbringende kommune et halvt år før de fylder 18 år,

kan være sikre på at få efterværn i den form, som de har aftalt med den anbrin-

gende kommune, hvis/når den anbringende kommune lader den unge og sags-

behandlingen overgå til opholdskommunen?”

Svar:

For unge, der er anbragt uden for hjemmet, er det som udgangspunkt den an-

bringende kommune, der efter servicelovens § 68, stk. 12, har pligt til at træffe

afgørelse om, hvorvidt der skal iværksættes efterværn efter servicelovens § 76,

senest seks måneder før den unge fylder 18 år. Tilbuddet om efterværn gives

på baggrund af en konkret vurdering, hvis det må anses for at være af væsent-

lig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er ind-

forstået hermed. Inden kommunen træffer afgørelse efter § 68, stk. 12, skal

handleplanen eller relevante dele af den helhedsorienterede plan revideres i

samarbejde med den unge. Således vil den reviderede handleplan eller hel-

hedsorienterede plan danne grundlag for afgørelsen om efterværn.

Afgørelsen skal angive, hvilke konkrete foranstaltningstyper der påtænkes

iværksat, og kommunen skal tage stilling til, hvad der i øvrigt skal ske i forhold

til den unges uddannelse, beskæftigelse og andre relevante forhold. Den unge

kan klage over kommunens afgørelse om, hvorvidt der skal iværksættes efter-

værn samt indholdet heraf.

Når en ung fylder 18 år, vil den unge, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, få op-

holdskommune i den kommune, hvor den unge opholder sig. Det vil sige, at det

bliver den kommune, hvor anbringelsesstedet ligger, der bliver handlekom-

mune, hvis den unge ønsker at blive boende i denne kommune.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 347: Spm. om, hvordan lovgivningen er på anbringelsesområdet, til børne- og socialministeren

Hvis der er behov for afgørelser om iværksættelse af efterværn, er det således

den nye opholdskommune, der træffer afgørelse herom, når den unge er fyldt

18. Det betyder, at det ikke nødvendigvis er den samme kommune, der revide-

rer handleplanen eller den helhedsorienterede plan, inden den unge fylder 18

år, som efterfølgende skal træffe afgørelse om og udføre beslutningerne.

Da den hidtidige opholdskommune ikke kan forpligte den kommende opholds-

kommune, vil planen i disse situationer alene kunne indeholde anbefalinger til,

hvad der skal ske, og der kan ikke gives konkrete løfter til den unge. Den ende-

lige beslutning om, hvad der skal ske med den unge efter, at denne er fyldt 18

år, træffes således af den nye opholdskommune, som også har ansvaret for

eventuelle øvrige indsatser og støtte efter anden lovgivning, som f.eks. uddan-

nelses- eller beskæftigelsesrettede indsatser. Opholdskommunen overtager

dermed ansvaret for den samlede indsats over for den unge, der er fyldt 18.

Overgangen til en ny opholdskommune betyder, at det er vigtigt, at de involve-

rede kommuner indleder et samarbejde omkring den unge i forbindelse med, at

handleplanen eller den helhedsorienterede plan opdateres 6 måneder før, den

unge fylder 18 år, når den unge ønsker at blive boende i den kommune, hvor

anbringelsesstedet ligger, således at det sikres, at den unge ved, hvordan

fremtiden ser ud, efter at han eller hun er fyldt 18 år. Den koordinerede indsats

er væsentlig, da mange af de unge, der tilbydes efterværn, er skrøbelige unge,

der har behov for stabilitet og viden om, hvad fremtiden bringer.

Den hidtidige opholdskommune skal derfor efter reglerne i servicelovens § 68,

stk. 13, oversende den unges reviderede handleplan eller relevante dele af den

helhedsorienterede plan, til den nye opholdskommune, hvis den unge skifter

opholdskommune, når den pågældende fylder 18. Det vil typisk ske, hvis den

unge har været anbragt i en anden kommune end den anbringende kommune

og så vælger at blive boende der. Hvis kommunen først senere får kendskab

til, at den unge skifter opholdskommune, skal handleplanen eller relevante dele

af den helhedsorienterede plan, jf. § 140 a, oversendes snarest derefter.

Den oprindelige opholdskommunes handleplan eller helhedsorienterede plan

skal bidrage til den nye opholdskommunes grundlag for at træffe ny afgørelse

om, hvorvidt den unge har behov for efterværn, og i givet fald træffe afgørelse

om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes. Denne afgørelse skal træffes

inden 30 dage efter modtagelsen af handleplanen eller den helhedsorienterede

plan. Hvis der træffes afgørelse om efterværn efter § 76, skal der også udarbej-

des en ny handleplan eller relevante dele af den helhedsorienterede plan for

den unge skal opdateres. Den nye opholdskommune skal, ligesom den tidli-

gere opholdskommune, lægge vægt på hensynet til kontinuitet i den unges for-

løb. En ny opholdskommune skal derfor ved afgørelserne i sagen lægge vægt

på den hidtidige indsats og målsætningerne i tidligere planer.

Jeg kan supplerende oplyse, at opholdskommunen har ret til refusion for udgif-

ter til efterværn efter servicelovens § 76, stk. 3, som udgangspunkt fra den

kommune, der oprindeligt har truffet afgørelse om at anbringe barnet eller den

unge uden for hjemmet. Den nye opholdskommune vil har derfor ikke have ud-

gifter til efterværnet, hvis de vælger at tilbyde den unge denne form for støtte.

Med venlig hilsen

Mai Mercado