Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2035953_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 5082
Doknr.
654726
Dato
07-02-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 11. januar 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 220 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Vestergaard
Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 220:
”Vil ministeren på baggrund
af sin besvarelse af SOU alm. del - spørgsmål 127
oplyse, om ministeriet har et logsystem, som der ikke kan ændres i for såvel
elektroniske som manuelle udbetalinger, hvornår logsystemet er blevet indført,
og om ministeriet har fraveget sin regnskabsinstruks i forhold til godkendelser
af begæringer?”
Svar:
Da udbetalingen af tilskud sker i Socialstyrelsen, har jeg bedt Socialstyrelsen
bidrage til besvarelsen. Socialstyrelsen oplyser, at det i dag gælder, at
”Alle be-
talinger logges ved gennemførelse i Navision Stat, og at der ikke kan ændres i
loggen”.
Jeg kan endvidere konstatere, at Rigsrevisionen i 2004 bemærkede, at ministe-
riet ikke havde implementeret logning i forbindelse med overgangen til en ny
version af Navision. Ministeriet svarede i november 2004, at ministeriet havde
besluttet at iværksætte logning, og at der endvidere var indført tekniske og or-
ganisatoriske tiltag med henblik på at styrke driftsovervågning og driftsopfølg-
ning.
I besvarelsen af, hvorvidt ministeret har fraveget sin regnskabsinstruks i forhold
til godkendelser af begæringer, vil jeg henvise til besvarelsen af SOU alm. del
spørgsmål 127, hvor det fremgår af regnskabsinstruksen for Socialministeri-
ets departement i 2007, at manuelle udbetalinger skulle være ledelsesgod-
kendt.
Men af Rigsrevisionens
”Tilskudsrevision i Tilskudskontoret”
fra 2008 fremgår
det, at
”Tilskudskontoret oplyste, at to sagsbehandlere i Tilskudskontoret i for-
ening kunne underskrive en begæring. Det fremgår af Socialministeriets in-
struks (..), at hvis en udbetaling ikke kan ske gennem PAS/TAS skal begærin-
gen om udbetaling være forsynet med underskift af såvel sagsbehandler som
kontorchef. Vi anbefaler, at denne bestemmelse overholdes, eller at instruksen
ændres”.
1
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 344: Spm. om ministeren vil besvare spørgsmål 220 (alm. del) fyldestgørende i forhold til, hvornår logsystemet blev indført, og om ministeriet har fraveget sin regnskabsinstruks i forhold til godkendelser af begæringer, til børne- og socialministeren
2035953_0002.png
Vi må dertil afvente, hvad den eksterne revisionsundersøgelse viser.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Bilag:
Bilag 1: SOU alm. del
svar på spm. 127
2