Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 1219
Doknr.
672937
Dato
20-03-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 25. februar 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 339 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 339:
”Hvad
mener ministeren, at der konkret skal til for at højne kommunernes
sagsbehandling på anbringelsesområdet?
Spørgsmålet stilles som opfølgning på samråd om ændring af
anbringelsessted for anbragte børn den 21. februar 2019, jf. samrådsspørgs-
mål R.”
Svar:
Som jeg også nævnte i besvarelsen af alm del spørgsmål 336, så mener jeg, at
indsatsen for udsatte børn og unge grundlæggende set er velfungerende. Det
baserer jeg bl.a. på, at der er en udvikling mod mere forebyggelse og færre an-
bringelser samtidig med, at de børn, der anbringes uden for hjemmet, i høj
grad trives på deres anbringelsessted.
Men samtidig så tegner både enkeltsager og Ankestyrelsens praksisundersø-
gelser mv. et billede af, at der er fejl i kommunernes sagsbehandling i en sådan
grad, at det stiller spørgsmålstegn ved, om barnets bedste i tilstrækkelig grad
er fokus for indsatsen.
Første skridt er at få et mere systematisk overblik over kvaliteten af kommuner-
nes sagsbehandling, og jeg er derfor glad for, at regeringen sammen med sats-
puljepartierne i satspuljeaftalen for 2019 har besluttet at følge kvaliteten i kom-
munernes sagsbehandling på børneområdet tæt via et nyt undersøgelseskon-
cept. Det skal sikre, at vi får et bedre og løbende billede af kommunernes sags-
behandling, herunder at vi kan målrette indsatsen de kommuner, der ikke over-
holder lovgivningen.
Vi har en række understøttende tiltag målrettet et løft af kommunernes sagsbe-
handling, blandt andet en Task Force og betydelige midler afsat til efteruddan-
nelse, som er en del af løsningen. Når vi får et endnu bedre billede af kommu-
nale variationer i sagsbehandlingen, giver det også et bedre grundlag for at
vurdere, hvilke kommuner vi særligt skal sætte ind over for med disse tiltag.
Samtidig mener jeg, at der er behov for få lavet et grundigt særskilt eftersyn af
bl.a. retssikkerheden for børnene og deres familier, samt at se på hvordan kva-
liteten i sagsbehandlingen på børneområdet kan øges.
1