SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om, hvilke dele af anbringelsesområdet ministeren mener fungerer godt og til barnets bedste, og hvilke dele mener ministeren bør ændres, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-,

Indenrigs- og Børneudvalget

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2019 - 1219

Doknr.

672937

Dato

20-03-2019

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalget har d. 25. februar 2019 stillet

følgende spørgsmål nr. 336 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-

med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål nr. 336:

”Hvilke

dele af anbringelsesområdet mener ministeren fungerer godt og til

barnets bedste, og hvilke dele mener ministeren bør ændres?

Spørgsmålet stilles som opfølgning på samråd om ændring af

anbringelsessted for anbragte børn den 21. februar 2019, jf.

samrådsspørgsmål R.”

Svar:

Jeg mener, at indsatsen for udsatte børn og unge grundlæggende set er velfun-

gerende. Bl.a. er der en udvikling mod mere forebyggelse og færre anbringelser

samtidig med, at de børn, der anbringes uden for hjemmet, i høj grad trives på

deres anbringelsessted.

Jeg synes fx, at det er rigtigt positivt, at 9 ud af 10 anbragte børn og unge i

undersøgelsen ”Anbragte børn og unges trivsel 2018” fortæller,

at de har det

godt dér, hvor de bor, samt at 92 procent af de anbragte børn og unge oplever,

at de voksne holder af dem. Vi kan også se, at antallet af underretninger er sti-

gende. Således er der en stigning fra 104.500 i 2016 til 117.400 i 2017 svarende

til en stigning på 12 pct. Det ser jeg som et udtryk for, at der er flere, der er

opmærksomme på, at udsatte børn og unge skal have hjælp.

Men der er ingen tvivl om, at der også er plads til forbedringer i indsatsen. I min

optik er der overordnet set behov for et fortsat fokus på to centrale elementer i

indsatsen: en mere vidensbaseret socialpolitik og en sagsbehandling af højere

kvalitet i nogle kommuner.

For så vidt angår et øget fokus på at skabe en virksom socialpolitik, så handler

det dels om at styrke effekten af indsatserne, herunder i højere grad at få viden

om og iværksætte virksomme indsatser, og dels om en tæt opfølgning på ind-

satsen i familierne, så indsatsen løbende justeres efter behov.

Det kræver først og fremmest udvikling af et solidt data- og vidensgrundlag, der

udgør det nødvendige fundament for kommunernes arbejde. Der skal opbyg-

ges viden om resultater af de sociale indsatser, bl.a. gennem udvikling, afprøv-

ning af effektfulde metoder og ved at dokumentere virkning og effekt af kon-

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om, hvilke dele af anbringelsesområdet ministeren mener fungerer godt og til barnets bedste, og hvilke dele mener ministeren bør ændres, til børne- og socialministeren

krete indsatser. Samtidig skal kommunerne understøttes i at kunne måle effek-

ten af deres arbejde, ligesom viden om virkningsfulde indsatser skal udbredes

til kommuner og tilbud.

Jeg mener, at der er taget et stort og vigtigt skridt mod at understøtte en vi-

densbaseret socialpolitik på udsatte børn- og ungeområdet med oprettelsen af

det udviklings- og investeringsprogram på børneområdet, som satspuljeparti-

erne aftalte i satspuljeaftalen for 2019. Udviklings- og investeringsprogrammet

skal styrke udviklingen og udbredelsen af virksomme og omkostningseffektive

indsatser og praksisser på børne- og ungeområdet med afsæt i metoder og

indsatser, som efterspørges i kommunerne.

Derudover vil jeg fremhæve, at vi fra politisk side har vedtaget en række gode

tiltag, som skal sikre et løft af plejefamilieområdet, der er den mest anvendte

anbringelsesform. For det første vedtog vi i satspuljekredsen forrige år en stor

og ambitiøs pakke, som skal styrke området og minimere antallet af skift og

sammenbrud. Her indførte vi blandt andet nye plejefamilietyper, der skal

hjælpe kommunerne til at finde den rette plejefamilie første gang. Vi blev også

enige om at give plejefamilierne ret til intensiv støtte i begyndelsen af anbrin-

gelsen, så anbringelserne kommer godt fra start, og vi på den måde får reduce-

ret antallet af skift.

Desuden er der igangsat et arbejde, der skal imødekomme problematikken

med konflikter mellem plejefamilier og kommune pga. aflønning. Regeringen

har således i Økonomiaftalen for 2019 aftalt med KL, at de skal afdække for-

skellige modeller for, hvordan kommunerne aftaler honorar med plejefamili-

erne. KL har også forpligtet sig til at anbefale en række principper for god for-

handlingsadfærd sammen med en mere hensigtsmæssig model, der fremmer

det gode samarbejde og giver mere ro og stabilitet omkring det anbragte barn.

For så vidt angår den anden hovedudfordring omkring kvaliteten af sagsbe-

handlingen, så er det min overbevisning, at en styrkelse af indsatsen på anbrin-

gelsesområdet forudsætter et løft af kvaliteten af kommunernes sagsbehand-

ling. Jeg bliver eksempelvis dybt bekymret, når enkeltsager udstiller kaotiske

anbringelsesforløb, hvor barnets behov tilsyneladende ikke har været i cen-

trum. Det gælder fx de sager, hvor der ikke er taget hensyn til den relation, der

kan opstå mellem et anbragt barn og for eksempel barnets plejefamilie. Den til-

knytning mener jeg, at kommunerne skal blive bedre til at tage højde for.

Derfor er jeg glad for, at vi med satspuljeaftalen for 2019 har sat fokus på an-

bragte børn og unges tilknytning til nære omsorgspersoner, som for eksempel

plejefamilier, og har afsat midler til blandt andet nye retningslinjer for tilknyt-

ningsvurderinger. Det skal sikre, at kommunen træffer en afgørelse, som sæt-

ter barnets trivsel i centrum.

Derudover ser jeg frem til at følge kvaliteten i kommunernes sagsbehandling på

børneområdet tæt via det nye undersøgelseskoncept, som regeringen sammen

med satspuljepartierne i satspuljeaftalen for 2019 afsatte varige midler til. Det

skal sikre, at vi får et bedre og løbende billede af kommunernes sagsbehand-

ling, herunder at vi kan målrette indsatsen de kommuner, der ikke overholder

lovgivningen.

Jeg forventer mig meget af de tiltag, som vi fra politisk side er blevet enige om.

De skal rette op på området og understøtte en tryg og stabil opvækst for an-

bragte børn og unge. Men set i lyset af de mange sager om anbringelsesforløb,

der kører af sporet, mv. er det dog samtidig min holdning, at der er behov for få

lavet et eftersyn af anbringelsesområdet, hvor der ses nærmere på retssikker-

heden og kvaliteten i sagsbehandlingen på området. Derfor har jeg bedt mini-

steriet om blandt andet at se på muligheder for at øge den faglige kvalitet i af-

gørelserne og styrke børnenes og familiernes retssikkerhed.

Med venlig hilsen

Mai Mercado