Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 1219
Doknr.
672937
Dato
20-03-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalget har d. 25. februar 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 336 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 336:
”Hvilke
dele af anbringelsesområdet mener ministeren fungerer godt og til
barnets bedste, og hvilke dele mener ministeren bør ændres?
Spørgsmålet stilles som opfølgning på samråd om ændring af
anbringelsessted for anbragte børn den 21. februar 2019, jf.
samrådsspørgsmål R.”
Svar:
Jeg mener, at indsatsen for udsatte børn og unge grundlæggende set er velfun-
gerende. Bl.a. er der en udvikling mod mere forebyggelse og færre anbringelser
samtidig med, at de børn, der anbringes uden for hjemmet, i høj grad trives på
deres anbringelsessted.
Jeg synes fx, at det er rigtigt positivt, at 9 ud af 10 anbragte børn og unge i
undersøgelsen ”Anbragte børn og unges trivsel 2018” fortæller,
at de har det
godt dér, hvor de bor, samt at 92 procent af de anbragte børn og unge oplever,
at de voksne holder af dem. Vi kan også se, at antallet af underretninger er sti-
gende. Således er der en stigning fra 104.500 i 2016 til 117.400 i 2017 svarende
til en stigning på 12 pct. Det ser jeg som et udtryk for, at der er flere, der er
opmærksomme på, at udsatte børn og unge skal have hjælp.
Men der er ingen tvivl om, at der også er plads til forbedringer i indsatsen. I min
optik er der overordnet set behov for et fortsat fokus på to centrale elementer i
indsatsen: en mere vidensbaseret socialpolitik og en sagsbehandling af højere
kvalitet i nogle kommuner.
For så vidt angår et øget fokus på at skabe en virksom socialpolitik, så handler
det dels om at styrke effekten af indsatserne, herunder i højere grad at få viden
om og iværksætte virksomme indsatser, og dels om en tæt opfølgning på ind-
satsen i familierne, så indsatsen løbende justeres efter behov.
Det kræver først og fremmest udvikling af et solidt data- og vidensgrundlag, der
udgør det nødvendige fundament for kommunernes arbejde. Der skal opbyg-
ges viden om resultater af de sociale indsatser, bl.a. gennem udvikling, afprøv-
ning af effektfulde metoder og ved at dokumentere virkning og effekt af kon-
1