SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 332: Spm. om, hvordan ministeriet de seneste par år har arbejdet med opfølgningen af de enkelte mål og delmål under FN’s 17 verdensmål, til børne- og socialministeren, kopi til økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-,

Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2019 - 1217

Doknr.

678997

Dato

21-03-2019

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 25. februar 2019 stillet

følgende spørgsmål nr. 332 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-

med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Ravn (S) på vegne

af udvalget.

Spørgsmål nr. 332:

”Vil ministeren redegøre

for, hvordan ministeriet de seneste par år har arbejdet

med opfølgningen

af de enkelte mål og delmål under FN’s 17 verdensmål?

Spørgsmålet stilles som opfølgning på møde den 21. februar 2019 om FN’s

verdensmål”.

Svar:

Danmark tilsluttede sig FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling i september

2015. FN’s verdensmål omfatter samlet set 169 delmål fordelt på 17 overord-

nede mål, som økonomi, sundhed, uddannelse, ligestilling og miljø, jf.

www.verdensmaalene.dk.

Med verdensmålene er der tale om en global dagsorden, der skal oversættes til

den nationale kontekst, og som skal opnås på globalt niveau. Verdensmålene

er universelle i den forstand, at de gælder for alle FN’s medlemslande –

både

udviklede lande og ikke-udviklede lande. Opfyldelsen af de 17 verdensmål skal

ske i overensstemmelse med hvert enkelt medlemslands nationale tilgang og

prioriteter, herunder med udgangspunkt i de nationale omstændigheder, der er

gældende i hvert land.

Danmark ligger i front i forhold til at realisere mange af verdensmålene. Sustai-

nable Development Solutions Network under FN vurderer, at Danmark er num-

mer to i verden i forhold til at opfylde verdensmålene, jf. SDG Index &

Dashboards

–

Global Report, 2016. Det betyder, at nogle målsætninger er min-

dre relevante end andre, og at arbejdet med disse mål ikke kan forventes at

være det samme i Danmark som i mange andre lande.

FN’s verdensmål omfatter målsætninger om bæredygtig udvikling på mange

forskellige områder, og ressortansvaret for arbejdet med de enkelte mål og del-

mål er placeret i de relevante ministerier, jf. svar på FIU alm. del spm. 21 af 4.

oktober 2018. Børne- og Socialministeriet har ressortansvaret for ni delmål. I

det følgende oplistes de ni delmål efterfulgt af de konkrete initiativer iværksat

inden for de enkelte områder:

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 332: Spm. om, hvordan ministeriet de seneste par år har arbejdet med opfølgningen af de enkelte mål og delmål under FN’s 17 verdensmål, til børne- og socialministeren, kopi til økonomi- og indenrigsministeren

”1.1. Inden 2030 skal ekstrem fattigdom være udryddet for alle mennesker

overalt i verden, for øjeblikket målt som mennesker, der lever for mindre end

USD 1,25 om

dagen”

Alle personer med lovligt ophold i Danmark har en grundlovssikret ret til økono-

misk understøttelse, hvis vedkommende ikke er i stand til at forsørge sig selv

og sine, og hvis forsørgelsen ikke påhviler nogen anden. Der er således et

økonomisk sikkerhedsnet i form af universelle ydelser, der skal forhindre eks-

trem fattigdom i Danmark.

”1.2.

Inden 2030 skal andelen af mænd, kvinder og børn i alle aldre, som lever i

fattigdom i alle dens dimensioner, halveres i henhold til nationale definitioner.”

Danmark har ikke en officiel fattigdomsgrænse. En officiel fattigdomsgrænse

rammer skævt i forhold til at belyse hvilke personer i Danmark, der reelt set har

et behov for hjælp og støtte, eksempelvis i form af en social indsats. Det var

også erfaringen med den tidligere officielle danske fattigdomsgrænse, der vi-

ste, at gruppen af økonomisk fattige var en forholdsvis lille og meget sammen-

sat gruppe, der ikke nødvendigvis havde sociale problemer. Samtidig var der

en forholdsvis stor mobilitet ud af fattigdom, da mange af personerne under fat-

tigdomsgrænsen selv fik forbedret deres økonomiske situation.

Der findes samtidig personer i Danmark, som af forskellige årsager lever i me-

get udsatte positioner, men som ikke nødvendigvis er økonomisk fattige. Det

kan eksempelvis være alkohol- og stofmisbrugere, eller personer med psykiske

vanskeligheder, som har betydelige sociale problemer, der går ud over deres

helbred, deres familier, og på sigt også evnen til at forsørge sig selv. Her hand-

ler den sociale indsats om at få løst problemerne bag, at personerne ender i

misbrug, hjemløshed mv.

Regeringen har derfor fastsat 10 konkrete mål for social mobilitet, der sætter

retning for socialpolitikken, og som der årligt gøres status for i Socialpolitisk

Redegørelse. Med målene tydeliggør regeringen, at det er vigtigt, at flere per-

soner i Danmark skal være en del af arbejdsfællesskabet, og at færre skal

være socialt udsatte.

De 10 mål for social mobilitet er i høj grad relateret til FN’s verdensmål,

der

blandt andet handler om at hjælpe personer i udsatte positioner. Det indgår

desuden i Børne- og Socialministeriets overvejelser, hvordan verdensmålene i

højere grad kan integreres i Socialpolitisk Redegørelse fremadrettet ift. at be-

lyse mål om social udsathed.

Parallelt hermed følger regeringen udviklingen i antallet af personer i Danmark

med en relativ lav indkomst. Det omfatter de personer, der i et enkelt år har en

disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten for hele befolkningen.

Der gøres blandt andet status i Økonomi- og Indenrigsministeriets årlige publi-

kation Fordeling og Incitamenter, og her er Danmark kendetegnet ved, at der er

relativt få personer i lavindkomstgruppen set i et internationalt perspektiv.

”1.3. Der skal gennemføres

nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og

foranstaltninger for alle, inklusiv nedre grænser, og inden 2030 skal der opnås

en substantiel dækning af de fattige og de udsatte grupper.”

Dagtilbudsområdet

Der blev med satspuljeaftalen for 2016 afsat 23 mio. kr. i perioden 2016-2019

til et hold pædagogiske praksiskonsulenter, der skal rådgive om bedre dagtil-

bud for børn i udsatte positioner.

Forskning viser, at udsatte børn får størst gavn af højkvalitets dagtilbud, og

bl.a. derfor øgede regeringen fokus på kvalitet i dagtilbud ved en styrket pæda-

gogisk læreplan som led i dagtilbudsaftalen fra 2017. Her blev der øremærket

45 mio. kroner i 2018 og 83 millioner årligt fra 2019 og frem til flere pædagoger

i de daginstitutioner, som har flest børn i udsatte positioner. Derudover blev der

afsat 58 mio. kr. i perioden 2017-2018 til igangsættelsen af forsøg med målret-

tede sociale og tværfaglige indsatser i dagtilbud med mange børn i udsatte po-

sitioner.

Efter aftalen om obligatorisk læringstilbud (2018) skal 1-årige børn fra udsatte

boligområder have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen, hvis de

ikke går i dagtilbud. Med aftalen blev der afsat 210 mio. kr. i perioden 2018-

2021 og 94 mio. kr. årligt fra 2022 og frem.

Med udspillet ”1.000-dages-program – en bedre start på livet”

(2019) bliver der

bl.a. afsat 1 mia. kr. i perioden 2019-2022 til indsatser i udsatte børns første

1.000 dage. Der øremærkes midler til flere pædagoger, målrettet uddannelse til

personalet og hjælp i hjemmet til, at familierne kan give børnene en bedre start

på livet, således for at mindske negativ social arv.

Handicapområdet

Den 1. januar 2018 trådte lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under

ferie i kraft. Med loven kan visse kommunale og regionale døgntilbud tilbyde

beboere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne at købe deres kendte

personale med på ferie. Hensigten med loven er at give beboere i kommunale

og regionale døgntilbud mulighed for at tage det personale, som de allerede

kender og er trygge ved, med på ferie.

Hjemløseområdet

Tidligere har der alene været hjemmel i serviceloven til at klage over kommu-

nernes afgørelse. På boformer efter servicelovens § 110 (forsorgshjem og her-

berger) er der imidlertid boformslederen, der træffer afgørelse om optagelse og

udskrivning på § 110-boformer. Derfor har der ikke været adgang til at klage

over afvisning eller udskrivning fra § 110-boformer. Dette er blevet rettet, og si-

den 1. januar 2018 har der således været adgang til klage over boformlederes

afgørelser om afslag på optagelse eller udskrivning fra § 110-boformer.

Med satspuljeaftalen for 2018-2021 blev der afsat 154 mio. kr. til en handlings-

plan til bekæmpelse af hjemløshed. Handlingsplanen har som overordnet for-

mål at sikre en bedre indsats mod hjemløshed blandt landets kommuner ved at

sikre, at virksomme indsatser udbredes til flere kommuner samt at styrke den

forebyggende indsats mod hjemløshed. Der er afsat over 70 millioner til inve-

steringspuljer i perioden 2018-2012, som skal støtte kommunerne i at investere

i forebyggelse af hjemløshed og i at give den rette indsats til personer i hjem-

løshed. Handlingsplanen har ligeledes et særligt fokus på de unge hjemløse

samt den mindre gruppe af hjemløse, der har været meget længe i systemet.

Med satspuljeaftalen for 2019-2022 er der afsat 11,5 mio. kr. til en ansøgnings-

pulje, hvorfra kommuner samt frivillige og private organisationer kan søge om

støtte til udvikling af midlertidige boliger til unge i hjemløshed eller i risiko for at

ende i hjemløshed samt skabe grundlag for en mere fremskudt socialindsats.

Bevillingen ligger i 2019 og kan tildeles i en op til treårig projektperiode. Indsat-

sen (Unge under eget tag) skal understøtte, at flere unge får den rette hjælp og

støtte i bevægelsen mod en mere permanent boligsituation og i forebyggelsen

af social udsathed.

Voksenområdet

Med satspuljeaftalen for 2017-2020 blev der afsat 400 mio. kr. til en målrettet

indsats for at forebygge vold og overgreb på landets botilbud. Med handlings-

planen blev der afsat midler til at oprette 150 særlige pladser på psykiatriske

afdelinger med det formål at tilbyde en intensiv og helhedsorienteret behand-

lings- og rehabiliteringsindsats. Dertil blev der afsat midler til en generel volds-

forebyggende indsats på landets botilbud.

Der

blev i december 2018 indgået en politisk aftale om ”En helhedsorienteret

indsats for borgere med komplekse problemer”.

Med aftalen er der

enighed om

principperne for en ny hovedlov, som skal skabe rammerne for en helhedsori-

enteret indsats for borgere med komplekse behov med det formål, at flere bli-

ver i stand til at mestre eget liv og komme i beskæftigelse.

Det indgår endvi-

dere af aftalen, at der skal drøftes konkrete tiltag til at skabe bedre sammen-

hæng for de allermest udsatte borgere, som lever på kanten af samfundet og

kæmper med flere tunge sociale problemstillinger på en gang; fx misbrug, pro-

stitution, hjemløshed og psykiske lidelser.

Med satspuljeaftalen for 2019-2022 er der afsat 100 mio. kr. til et kvalitets- og

kompetenceløft af socialpsykiatrien, som i højere grad tager højde for den diffe-

rentierede målgruppe. Initiativet skal understøtte en omlægning af indsatsen i

kommunerne og på botilbuddene, hvor fokus er på den enkelte borgers mulig-

hed for at gøre fremskridt og genfinde glæden, selv med de begrænsninger der

følger af de psykiske vanskeligheder. Udviklingen skal udbredes, så kvaliteten i

den samlede indsats i socialpsykiatrien løftes og bliver mere forebyggende,

helheds- og recoveryorienteret.

”1.5. Inden 2030 skal modstandsdygtigheden opbygges

hos de fattige og hos

mennesker, der lever i udsatte situationer, og deres eksponering og sårbarhed

over for klimarelaterede ekstreme hændelser og andre økonomiske, sociale og

miljømæssige chok og katastrofer skal reduceres.”

Med satspuljeaftalen for 2017-2020 blev der afsat 39,1 mio. kr. til social støtte i

overgangen til og fastholdelse i job for udsatte ledige. Jobcenteret og socialfor-

valtningen skal samarbejde om at hjælpe udsatte ledige i job i et projekt, der

kombinerer jobfokus og socialfaglig støtte. Projektet gennemføres i et samar-

bejde mellem Socialstyrelsen og Styrelsen for Rekruttering og Arbejdsmarked

(STAR).

”4.2. Inden 2030 skal alle piger og drenge sikres adgang til dagtilbud af høj

kvalitet, så de er klar til grundskolen.”

Med dagtilbudsaftalen fra 2017 vedtog regeringen en aftale om at øge kvalite-

ten, adgangen og fleksibiliteten i dagtilbud gennem en opprioritering af området

med 580 mio. kr. i perioden 2017-2020. Der blev bl.a. øremærket 165 mio. kr.

til efteruddannelse af dagplejere, ledere og faglige fyrtårne, og der blev udar-

bejdet en styrket pædagogisk læreplan. Den nye læreplan har bl.a. fokus på

udsatte børn. Fleksibilitetsinitiativerne blev igangsat bl.a. for at imødekomme

de forældre, der arbejder uden for normale arbejdstider

–

weekendvagter, nat-

arbejde eller tidlige morgenvagter. Således for at sikre, at alle familier har lige

adgang til dagtilbud.

”5.3. Alle skadelige skikke som børneægteskaber, tidlige ægteskaber og

tvangsægteskaber samt kvindelig omskæring skal elimineres.”

Med en lovændring fra 2017 er muligheden for at dispensere fra alderskravet

(18 år) ved indgåelse af ægteskab i Danmark afskaffet. Lovændringen medfø-

rer også, at ægteskaber, der er indgået i udlandet af mindreårige, ikke aner-

kendes efter dansk ret, medmindre der foreligger tvingende grunde herfor, og

parterne ellers vil blive stillet i en urimelig situation

”10.2.

Inden 2030 skal enhver, uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet, op-

rindelse, religion eller økonomisk eller anden status, i højere grad inddrages i

sociale, økonomiske og politiske beslutninger.”

Børneområdet

Med satspuljeaftalen for 2018-2021 blev der afsat i alt 24 mio. kr. til den så-

kaldte Børnerettighedspakke, der skal styrke børns rettigheder med det formål

at forebygge, at børn er i mistrivsel og i risiko for overgreb. Børnerettigheds-

pakken består af følgende initiativer:

1) Bedre opsporing og reaktion på tidlige tegn på mistrivsel og risiko for over-

greb med fokus på børn i dagtilbud og sundhedspleje

2) Styrket inddragelse af børn i egen sag i kommunerne så børn høres og ta-

ges alvorligt gennem individuelle rettighedsforløb til kommunerne

3) Den udvidede åbningstid for henvendelser til BørneTelefonen gøres per-

manent for at sikre børns direkte adgang til hjælp og rådgivning

4) Udbredelse af børns kendskab til egne rettigheder for at styrke børns mod-

standskraft og forebygge overgreb

Dagtilbudsområdet

Der henvises til ovenstående afsnit om hhv. dagtilbudsaftalen fra 2017, aftalen

om obligatorisk læringstilbud fra 2018 og udspillet ”1.000-dages-program –

bedre start på livet” (2019).

Frivilligområdet

Med satspuljeaftalen for 2018-2021 blev der afsat 96,6 mio. kr. til en civilsam-

fundsstrategi. Strategien skal bidrage til at bekæmpe ensomhed og fremme

deltagelse i samfundets fællesskaber, så udsatte børn, voksne og ældre samt

mennesker med handicap, som ikke er en del af arbejdsfællesskabet, i højere

grad bliver en del af de frivillige fællesskaber som frivillige. Derudover skal initi-

ativet bidrage til, at frivilligheden understøttes i alle egne af landet, og at flere

aktører på tværs af forskellige sektorer samarbejder om at løse samfundets ud-

fordringer.

”10.3. Alle skal sikres lige muligheder, ligesom samfundsforårsagede uligheder

skal reduceres, bl.a. ved at afskaffe diskriminerende love, politikker og skikke,

og ved at fremme hensigtsmæssig lovgivning, politikker og foranstaltninger til

at imødegå dette.”

Børneområdet

Med satspuljeaftalen for 2016-19 blev der afsat i alt 96 mio. kr. til at udvikle den

kommunale indsats hen mod at sætte tidligere og mere forebyggende ind på

området for udsatte børn og unge. Formålet er at forebygge, at problemer ud-

vikler sig til at blive for svære at håndtere for både børnene og familierne. Initia-

tivet tager blandt andet udgangspunkt i erfaringerne fra Forebyggelsespakken

fra 2014. Aftalen består af følgende initiativer:

1) Faglig rådgivning og økonomisk understøttelse af kommunernes omlæg-

ning af indsatsen for udsatte børn og unge

2) Styrket viden om lovende sociale indsatser

Med satspuljeaftalen for 2019-2022 blev der afsat i alt 249,3 mio. kr. samt 71,5

mio. kr. årligt til et udviklings- og Investeringsprogram (Virksomme

indsatser for

udsatte børn og unge og deres familier)

på børne- og ungeområdet, der har til

formål at understøtte en mere vidensbaseret og effektfuld socialpolitik med af-

sæt i metoder og indsatser, som efterspørges i kommunerne. Det skal ske ved

at styrke udviklingen og udbredelsen af virksomme og omkostningseffektive

indsatser og praksisser på børne- og ungeområdet. Udviklings- og Investe-

ringsprogrammet skal i sidste ende være med til at sikre, at sociale indsatser

kommer til at gøre en reel forskel, så udsatte børn og unge samt børn og unge

med handicap får styrkede muligheder for personlig udvikling, sundhed og et

selvstændigt voksenliv.

Dagtilbudsområdet

Der henvises til ovenstående afsnit om hhv. dagtilbudsaftalen fra 2017, aftalen

om obligatorisk læringstilbud fra 2018 og udspillet ”1.000-dages-program –

bedre start på livet” (2019).

Handicapområdet

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap trådte i kraft den

1. juli 2018. Loven betyder, at Ligebehandlingsnævnet fremover kan behandle

klager over ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejds-

markedet.

”16.b. Ikke-diskriminerende

love og politikker til støtte for en bæredygtig udvik-

ling skal fremmes og håndhæves.”

Frivilligområdet

Der henvises til ovenstående afsnit om satspuljeaftalen for 2018-2021, hvor-

med der blev afsat 96,6 mio. kr. til en civilsamfundsstrategi. Strategien under-

støtter ligeledes opfyldelsen af dette delmål.

Handicapområdet

På baggrund af ikrafttræden af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund

af handicap er der nedsat en arbejdsgruppe, som er i gang med at undersøge

mulighederne for at indføre rimelig individuel tilpasning.

Med venlig hilsen

Mai Mercado