Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2031487_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019-1076
Doknr.
677214
Dato
18-03-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 19. februar 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 328 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Ander-
sen (SF).
Spørgsmål nr. 328:
”Giver KKR-Nordjyllands
opsigelse af aftalen med Taleinstituttet og Hjerneska-
decenteret ministeren anledning til nogen reaktion, således at man fremadrettet
kan sikre tilstrækkelig med specialtilbud på tale-høre- og hjerneskadeområdet i
Region Nordjylland?”
Svar:
Sagen illustrerer, at det er vigtigt, at vi har en velfungerende national koordina-
tionsstruktur som - både nu og også i forbindelse med, at regionerne nedlæg-
ges, hvis der indgås en aftale om en sundhedsreform - kan sikre, at vi ikke mi-
ster specialiseret viden, og at borgere med særlige behov får tilstrækkeligt spe-
cialiserede indsatser.
Da Taleinstituttet og Hjerneskadecentret er et kommunikationscenter under Un-
dervisningsministeriets ressort, har jeg indhentet følgende bidrag til besvarel-
sen herfra:
”Som det fremgår af svaret på spørgsmål 327, er det kommunalbestyrelsen,
der
skal sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap, der bor eller
længerevarende opholder sig i kommunen, efter undervisningspligtens ophør
kan få undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at af-
hjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende special-
undervisning).
Det er således den enkelte kommunalbestyrelse, der har ansvaret for at sørge
for specialundervisningen for voksne, herunder også for taleundervisning til hjer-
neskadede voksne. Det er også den enkelte kommunalbestyrelse, der må vur-
dere, i hvilket omfang det er nødvendigt at anvende andre undervisningstilbud
uden for kommunen, herunder det undervisningstilbud der tilbydes af Taleinsti-
tuttet og Hjerneskadecentret i Aalborg.”
1
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 328: Spm. om KKR-Nordjyllands opsigelse af aftalen med Taleinstituttet og Hjerneskadecenteret giver ministeren anledning til nogen reaktion, således at man fremadrettet kan sikre tilstrækkelig med specialtilbud på tale-høre- og hjerneskadeområdet i Region Nordjyllland, til børne- og socialministeren
2031487_0002.png
Jeg kan henholde mig til ovenstående. Derudover henviser jeg til svaret på
spørgsmål 327 om styrkelse af den nationale koordinationsstruktur.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2