Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2031491_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019-1076
Doknr.
677198
Dato
18-03-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 19. februar 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 327 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Ander-
sen (SF).
Spørgsmål nr. 327:
”Hvordan harmonerer sagen, om Taleinstituttets og Hjerneskadecenterets
frem-
tid i Aalborg Kommune med ministerens svar på spørgsmål nr. 248 (alm. del)
om, at ”Alle har en interesse i, at vi fortsat har den mest specialiserede viden
tilgængelig ude lokalt. Der er allerede i dag nogle veletablerede strukturer for
tværkommunal koordination
(…)”og
KKR-Nordjyllands afgørelse, omtalt i TV2-
Nord den 8. februar 2019, der betyder, at instituttet og centeret nu mister opbak-
ning fra alle nordjyske kommuner udover Aalborg og dermed risikerer lukning?”
Svar:
Sagen illustrerer, at det er vigtigt, at vi har en velfungerende national koordina-
tionsstruktur som - både nu og også i forbindelse med, at regionerne nedlæg-
ges, hvis der indgås en aftale om en sundhedsreform - kan sikre, at vi ikke mi-
ster specialiseret viden, og at borgere med særlige behov får tilstrækkeligt spe-
cialiserede indsatser.
Da Taleinstituttet og Hjerneskadecentret er et kommunikationscenter under Un-
dervisningsministeriets ressort, har jeg indhentet følgende bidrag til besvarel-
sen herfra:
”Det
fremgår af lov om specialundervisning for voksne, at kommunalbestyrel-
sen skal sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap, der bor el-
ler længerevarende opholder sig i kommunen, efter undervisningspligtens op-
hør kan få undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at af-
hjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende speci-
alundervisning).
Det er således den enkelte kommune, der efter kommunalreformen har ansva-
ret for at sørge for specialundervisning til voksne, herunder også for taleunder-
visning til hjerneskadede voksne.
I forbindelse med kommunalreformen er de tidligere amtskommunale taleinsti-
tutter (kommunikationscentre) blevet overført til regionsrådene i henhold til lov
1
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 327: Spm. om, hvordan sagen om Taleinstituttets og Hjerneskadecenterets fremtid i Aalborg Kommune harmonerer med ministerens svar på spørgsmål nr. 248 (alm. del) om, at Alle har en interesse i, at vi fortsat har den mest specialiserede viden tilgængelig ude lokalt, til børne- og socialministeren
2031491_0002.png
om specialundervisning for voksne. Ud over specialundervisning for voksne va-
retager nogle af taleinstitutterne også undervisning og rådgivning af børn med
talevanskeligheder efter folkeskoleloven.
Der blev samtidig givet mulighed for, at kommunalbestyrelsen i den kommune,
hvor kommunikationscentret er beliggende, kunne overtage kommunikations-
centret med virkning fra den 1. januar 2007 eller senere. Denne ordning skal
ses i sammenhæng med et ønske om, at beslutningerne om specialundervis-
ning skulle træffes så tæt på borgerne som muligt.
Aalborg Kommune har efter det oplyste overtaget Taleinstituttet og Hjerneska-
decentret i Aalborg med virkning fra den 1. januar 2007.
De nærmere betingelser for overtagelsen af kommunikationscentrene er fastsat
i bekendtgørelse nr. 1456 af 13. december 2006 om proceduren for kommunal
overtagelse af regionale kommunikationscentre.
Der fremgår af bekendtgørelsen, at en kommunalbestyrelse, der overtager et
regionalt kommunikationscenter, skal i det hidtidige omfang stille kommunikati-
onscentrets samlede tilbud til rådighed for de kommuner, der hidtil har benyttet
centret.
Det fremgår desuden af bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelser, der kan be-
nytte kommunikationscentrets tilbud, helt eller delvist kan give afkald på denne
ret. Kommunalbestyrelser, der benytter et kommunikationscenters undervis-
ningstilbud, kan således vælge helt eller delvist at varetage undervisningstil-
buddet selv.
Endvidere fremgår det af bekendtgørelsen, at omfanget af kommunalbestyrel-
sens forpligtelse til at stille kommunikationscentrenes undervisningstilbud til rå-
dighed for andre kommuner i regionen og vilkårene herfor, skal indgå i den år-
lige rammeaftale mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet.
Det er således efter den gældende lovgivning overladt til kommunalbestyrel-
serne i Region Nordjylland og regionsrådet i Region Nordjylland at træffe be-
slutning om, i hvilket omfang kommunerne ønsker at benytte det undervis-
ningstilbud, der tilbydes af Taleinstituttet og Hjerneskadecentret i Aalborg.”
Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2