Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 1062
Doknr.
675487
Dato
14-03-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 18. februar 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 326 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 326:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen fra Kenneth Bengtsson af 17. fe-
bruar 2019 vedr. fejl Greves kommunes sagsbehandling, jf. SOU alm del
–
bi-
lag 152 (internt bilag), og forholde sig til, om det efter ministerens opfattelse er
rimeligt, at man som forældre kan være nødsaget til at hyre en privat sagsbe-
handler for at trænge igennem overfor kommunen? Ministeren bedes endvi-
dere oplyse, om sagen har eller vil medfører sanktioner overfor Greve kom-
mune, samt hvilke tiltag ministeren vil tage, hvis en kommune f.eks. ikke følger
lovgivningen.
Der henvises også til artiklen ”Forældre efterlyser hjælp
fra kom-
mune” Sydkysten den 5. februar 2019. http://www.e-pages.dk/sydkysten-
syd/493/html5/”
Svar:
I forhold til første del af spørgsmålet, hvor jeg bliver bedt om at kommentere på
henvendelsen fra Kenneth Bengtsson af 17. februar 2019 vedrørende fejl i Greve
Kommunes sagsbehandling, skal jeg henvise til det brev, jeg dags dato har sendt
til Kenneth Bengtsson. Brevet er vedlagt som bilag til dette svar.
I forhold til anden del af spørgsmålet, som handler om, hvorvidt det er rimeligt,
at man som forældre kan være nødsaget til at hyre en privat sagsbehandler for
at trænge igennem over for kommunen, er det korte svar, at det er det naturligvis
ikke. Kommunen har en generel forpligtelse til at rådgive og vejlede borgerne
om mulighederne for hjælp og støtte, både efter den sociale lovgivning og efter
anden lovgivning, men også en helt overordnet forpligtelse til at sikre en ordentlig
service
–
ikke bare ved at overholde loven, men også ved at skabe gode rammer
for en tillidsfuld dialog med de borgere, der har brug for hjælp. Og den dialog
skal selvfølgelig ikke være afhængig af, at borgeren har ansat en privat sagsbe-
handler til at føre sin sag.
Den sidste del af spørgsmålet handler om, hvorvidt sagen har eller vil medføre
sanktioner over for Greve Kommune, samt om, hvilke tiltag jeg vil tage, hvis en
kommune f.eks. ikke følger lovgivningen.
1