SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om enighed i artiklen Ikke kun ofre for vold skal have hjælp: Minister vil have hjælp til gerningsmanden, Politiken.dk, den 27/12-18, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

MINISTER FOR LIGESTILLING

Handlingsplan

til bekæmpelse af

psykisk og fysisk vold

i nære relationer

Udenrigsministeriet 2019-2022

Marts 2019

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 321: Spm. om enighed i artiklen Ikke kun ofre for vold skal have hjælp: Minister vil have hjælp til gerningsmanden, Politiken.dk, den 27/12-18, til børne- og socialministeren

KOLOFON

Marts 2019

Udgivet af

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Tlf. +45 33 92 0000

ISBN 978-87-93760-01-1

ISBN 978-87-93760-02-8

Layout og produktion: OTW A/S

Tryk: OTW A/S

Foto: Getty Images, Scanpix, Rigspolitiet

og Ligestillingsafdelingen

Publikationen kan hentes på

um.dk/da/ligestilling/publikationer

Kontakt: Ligestillingsafdelingen, [email protected]

INDHOLD

Forord

Rammer og koordination

Anerkendelse af psykisk vold og

forebyggelse af vold i nære relationer

Ambulante tilbud om støtte og rådgivning

Viden

Den permanente indsats til bekæmpelse af

vold i nære relationer

Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer

Forord

Alt for mange lever med vold i familien. Det har store

konsekvenser for den enkelte og især for de børn, der

er udsat for eller overværer volden. Ingen bør leve med

vold og slet ikke i familien og i de nære relationer. Her

skal der være respekt, tryghed og plads til at udfolde

sig frit. Danmark skal være et samfund, der bygger på

ligestilling og respekt for den enkelte.

Med denne handlingsplan sætter vi fokus på, at vold

kan have mange forskellige former. Vi opfatter ofte

vold som noget, der giver blå mærker, men psykisk vold

kan være lige så indgribende som fysisk vold. Og psy-

kisk vold er dobbelt så udbredt. Derfor kriminaliserer

regeringen psykisk vold med en selvstændig bestem-

melse i straffeloven og igangsætter en række initia-

tiver til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære

relationer.

Vi bekæmper bedst vold ved at forebygge. Og vi fore-

bygger bedst ved at skabe en helt grundlæggende

konsensus om, at vold aldrig er acceptabelt. Derfor skal

både befolkningen generelt og særligt børn og unge

oplyses om vold, de skal kende deres rettigheder, og de

skal vide, at vold – både fysisk og psykisk – er strafbart

og ulovligt.

Handlingsplanen skal også forbedre og forstærke de

ambulante tilbud til voldsudsatte. Hvert år kommer

cirka 1.500 kvinder og næsten lige så mange børn på

krisecenter. Krisecentrene er gode og vigtige tilbud,

men det er også tilbud, der kun dækker en mindre

gruppe af de voldsudsatte, for hvem det er nødvendigt

at ﬂytte. Det skal være lettere at få støtte og rådgiv-

ning uden at skulle ﬂytte ud af vante omgivelser, væk

fra bolig og netværk. Og man skal kunne få hjælp, uan-

set om man er mand eller kvinde, og uanset om man er

udsat for fysisk eller psykisk vold, stalking eller digitale

krænkelser.

Vi skal også styrke indsatsen og afprøve nye veje til at

forebygge kærestevold blandt unge. Unge er dobbelt så

ofte udsat for vold i deres forhold. Mange unge kender

ikke deres egne grænser. Og ofte ved de ikke, hvor de

kan få hjælp og støtte. De unge skal have viden om vold

og lære at sige fra over for volden, fordi vi ved, at vold i

ungdommen ofte følger med ind i voksenlivet.

Vi har en stor udfordring i forhold til, hvor mange der

bliver udsat for vold i Danmark. Det er ikke lykkedes os

at knække kurven. Skal vi bryde voldscirklen og undgå

gentagelser, skal vi give behandlingstilbud til volds-

udøveren. Derfor sætter handlingsplanen ind med be-

handling af både voldsudøvere og stalkere.

Handlingsplanen supplerer den permanente indsats

i social- og sundhedssystemet og retsvæsenet. Den

skal bidrage til at udvikle og supplere indsatsen på

området, så den bedst muligt tilpasses målgruppens

behov. Størstedelen af initiativerne i handlingsplanen

er ﬁnansieret af satspuljeaftalen for 2019-2022 og har

opbakning fra en bred kreds af partier i Folketinget.

Vi har et fælles ansvar for at bekæmpe vold i nære rela-

tioner og fremme en ligeværdig adfærd mellem kvinder

og mænd, drenge og piger.

God læselyst.

Minister for ﬁskeri og ligestilling,

Eva Kjer Hansen

Justitsminister,

Søren Pape Poulsen

Børne- og socialminister,

Mai Mercado

Handlingsplanens

aktiviteter sikrer

støtte og rådgiv-

ning til både

kvinder og mænd,

børn og voksne.

Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer

Rammer og

koordination

Psykisk og fysisk vold i nære relationer, stalking og

digitale krænkelser er fortsat et alt for stort problem i

det danske samfund. Det skønnes, at omkring 38.000

kvinder og 19.000 mænd hvert år udsættes for fysisk

partnervold

, og psykisk partnervold er omkring dob-

belt så udbredt som den fysiske vold

. Omkring 84.000

udsættes hvert år for stalking, og godt en fjerdedel

af dem oplever at blive stalket af en partner eller en

ekspartner

. Kvinder udsættes oftere end mænd for

både fysisk og psykisk partnervold, stalking og digitale

krænkelser

. Samtidig er volden mod kvinder typisk

grovere, mens undersøgelser vurderer, at andelen af

mænd udsat for fysisk partnervold har været stigende

siden 2005

Vold hører ikke hjemme i et samfund som det danske,

der bygger på respekt og ligestilling. Danmark har et

omfattende system af offentlige tilbud, der kommer

voldsudsatte til gode. Indsatsen løftes i sundheds-,

social- og retssystemet og omfatter forebyggelse af

vold i nære relationer, adgang til støtte og behandling

til dem, der bliver udsat for vold, og retsforfølgelse af

voldsudøveren.

Danmark har siden 2002 haft en række handlingsplaner

på området, som bl.a. har bidraget til udvikling af nye

indsatser og metoder i arbejdet mod vold i nære rela-

tioner samt ny viden på området. Handlingsplanerne

er støttet af et bredt ﬂertal i Folketinget og har typisk

været ﬁnansieret gennem satspuljen.

Denne handlingsplan indeholder i alt 18 initiativer,

hvoraf ti er besluttet af satspuljepartierne og ﬁnansie-

ret af aftale om satspulje for 2019 med i alt 101 mio. kr. i

perioden 2019-2022.

I handlingsplanen sættes der fokus på, at vold i nære

relationer kan have mange former, og der sættes

særligt fokus på psykisk vold. Der er behov for – både

blandt børn og unge, fagfolk og bredt i befolkningen

– at skabe forståelse for og anerkendelse af, at nedvær-

digende eller kontrollerende adfærd kan være lige så

skadeligt som skub, slag og spark.

Derudover styrker handlingsplanen de ambulante

tilbud på voldsområdet. Den eksisterende indsats er i

dag primært orienteret mod at tilbyde krisecenterplad-

ser målrettet voldsudsatte kvinder og deres børn samt

mænd i krise f.eks. som følge af partnervold, skils-

misse, arbejdsløshed el. lign. Det er gode og vigtige til-

bud, men det er også tilbud, der kun dækker en mindre

gruppe af de voldsudsatte, for hvem det er nødvendigt

at ﬂytte ud. For andre er det imidlertid ikke den bedste

løsning at ﬂytte ud af de vante omgivelser og væk fra

nærmiljøet, bolig og netværk.

Med handlingsplanen bredes viften af tilbud ud, så der

er ﬂere forskellige måder at få hjælp, rådgivning og

støtte på. Samtidig tages der højde for, at der også skal

være tilbud, der tager hånd om de særlige udfordringer,

som f.eks. voldsudsatte mænd kan have, på samme

måde som unge, der oplever vold i deres kæresterela-

tioner, kan have behov for særlige tilbud.

Handlingsplaner på voldsområdet

• Danmark har siden 2002 haft nationale handlings-

planer til bekæmpelse af vold mod kvinder og vold

i nære relationer. Handlingsplanerne fungerer

som supplement til den permanente indsats i so-

cial- og sundhedssystemet og retssystemet. Hand-

lingsplanerne bruges til at sætte fokus på særlige

områder og målgrupper, at afprøve nye initiativer

til bekæmpelse af vold i nære relationer samt at

styrke viden og forebyggelse.

• Ansvaret for handlingsplanerne er placeret hos

en tværministeriel arbejdsgruppe om vold mod

kvinder og vold i nære relationer. Arbejdsgruppen

inddrager løbende eksperter og civilsamfundsor-

ganisationer for at indhente ny viden til brug for

udvikling af indsatserne på området.

• Handlingsplanerne finansierer endvidere en lang

række af civilsamfundets konkrete projekter og

udvikles i samarbejde med de relevante aktører

med erfaring og viden på området.

1 Statens Institut for Folkesundhed, 2018

2 VIVE - Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd, 2018

3 Justitsministeriet, 2018

4 Statens Institut for Folkesundhed, 2018; VIVE, 2018;

Justitsministeriet, 2018

5 Statens Institut for Folkesundhed, 2018

Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer

Handlingsplanen sætter også ind med information og

rådgivning om digitale krænkelser, hvor børn og unge

er særligt udsatte. Derudover er der ambulante tilbud

til stalkingudsatte, så den udsatte kan modtage støtte

og samtidig opretholde tilknytning til arbejde, skole,

sociale relationer osv.

For at forebygge, at volden gentager sig, og bryde

voldscirklen, indeholder handlingsplanen tilbud om

rådgivning og behandling til både voldsudøveren, og

den der udøver stalking.

Målet med handlingsplanen er at styrke en helhedsori-

enteret indsats, der både dækker de forskellige former

for vold og breder paletten af tilbud på voldsområdet

mere ud, så den i højere grad imødekommer de forskel-

lige behov.

Handlingsplanens aktiviteter retter sig mod begge

køn, ligesom den permanente indsats sikrer støtte og

rådgivning til både kvinder og mænd, børn og voksne.

Kvinder og mænd oplever og reagerer forskelligt på

vold. Det skal tilbuddene og fagfolk tage højde for. Li-

gestillingsaspektet og de kønsspeciﬁkke udfordringer

udgør fortsat en grundpille i tilgangen til og håndterin-

gen af indsatsen mod vold i Danmark. Med handlings-

planen sættes der ind med konkrete initiativer inden

for tre indsatsområder: anerkendelse af psykisk vold

og forebyggelse af vold i nære relationer, ambulante

tilbud om støtte og rådgivning og viden.

Den permanente indsats til bekæmpelse af vold

i nære relationer

• Personer, der bliver udsat for vold i nære relatio-

ner, har krav på hjælp og støtte i det offentlige

system. Sundheds-, social- og retssystemet har til

opgave at forebygge vold i nære relationer, at give

adgang til støtte og behandling til alle dem, der

bliver udsat for vold, og retsforfølge gerningsper-

sonen.

• Hver dag arbejder fagfolk som kommunale sags-

behandlere, sundhedspersonale, politi, lærere

og pædagoger for at yde hjælp og støtte til volds-

udsatte kvinder, børn og mænd, ligesom volds-

udsatte kan finde støtte og behandling gennem

f.eks. botilbud, krisecentre, psykologisk og juridisk

rådgivning og telefonhotlines.

• Viften af aktører, der er involveret i de eksiste-

rende permanente indsatser, er meget bred og

tæller blandt andre staten, regionerne, kommu-

nerne, frivillige foreninger og interesseorganisa-

tioner.

Læs mere om den permanente indsats til bekæmpelse af vold

i nære relationer bagerst i publikationen.

De samlede initiativer

i handlingsplanen

Anerkendelse af psykisk

vold og forebyggelse af

vold i nære relationer

• Kriminalisering af psykisk vold

med selvstændig bestemmelse i

straffeloven

• Retningslinjer for politiets og an-

klagemyndighedens behandling af

sager om psykisk vold

• Forbud mod uberettiget over-

vågning ved hjælp af GPS eller et

lignende apparat

• Information til kvindekrisecentre

om forebyggelse af digital sporing

• Oplysning til befolkningen om psy-

kisk vold*

• Oplysningsindsats målrettet børn

og unge om psykisk vold og vold

i hjemmet - Red Barnets indsats

”Stærke sammen”*

• Kreativ konkurrence til forebyg-

gelse af kærestevold

Ambulante tilbud

om støtte og rådgivning

• Styrket ambulant rådgivning og

støtte til voldsudsatte kvinder og

mænd - Mødrehjælpen*

• Styrket ambulant tilbud om støtte

og rådgivning til voldsudsatte

kvinder i regi af kvindekrisecentre*

• Styrket indsats til mænd i krise i

regi af mandekrisecentre*

• Styrket ambulant rådgivning og

behandling rettet mod voldsud-

øvere og familier, der lever med

vold - Dialog Mod Vold*

• Forsøg med ambulant tilbud med

rådgivning og netværksgrupper

rettet mod unge udsat for fysisk og

psykisk kærestevold*

• Rådgivning til børn og unge om

digitale krænkelser og overgreb –

Red Barnets tilbud SletDet*

• Permanent landsdækkende støtte

og rådgivning til stalkingudsatte

og stalkere – driftstilskud til Dansk

Stalking Center*

• Screening af indsatser til voldsud-

satte kvinder og mænd

• Opsamling på indsatsen for volds-

udsatte mænd og vurdering af

behovet for fremtidige tilbud

Viden

• National undersøgelse af omfan-

get og karakteren af fysisk og psy-

kisk partnervold i Danmark*

• Registrering af forholdet mellem

gerningsperson og offer i politiets

registre

*Finansieret af aftale om satspuljen for 2019

Psykisk vold

kriminaliseres

med en

selvstændig

bestemmelse i

straffeloven.

Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer

Anerkendelse af psykisk vold

og forebyggelse af vold

i nære relationer

Antallet af kvinder, der udsættes for fysisk partnervold, har ikke ændret sig siden

2005, og det ser ud til, at partnervold mod mænd er steget

. Vold i familier og i

nære relationer kan have mange former. Traditionelt har der især været fokus på

fysisk vold, men undersøgelser tyder på, at psykisk vold er dobbelt så udbredt

. De

forskellige former for vold skal anerkendes, og vold i familier og i nære relationer

skal forebygges, så voldskurven knækker.

Typisk opfattes partnervold som fysisk vold – og noget

der giver blå mærker. Men vold i nære relationer kan

antage mange former, fra fysisk vold som f.eks. skub,

slag eller spark, til psykisk vold, der kan komme til ud-

tryk som ydmygelser, isolation fra netværk, trusler om

vold, overvågning og stalking samt negativ social kon-

trol i forhold til, f.eks. hvem man må se, og hvad man

må lave.

Undersøgelser tyder på, at kvinder tre gange så ofte

som mænd udsættes for psykisk vold i et parforhold

Psykisk vold har konsekvenser for både den udsattes

fysiske, psykiske og sociale trivsel. Og psykisk vold kan

have lige så store konsekvenser for den enkelte som

fysisk vold

Vold har ikke alene store konsekvenser for den voldsud-

satte. Børn, der overværer vold mellem forældrene, kla-

rer sig dårligere helbredsmæssigt, socialt og i skolen.

Det har også store økonomiske konsekvenser for sam-

fundet i form af ekstraudgifter til sociale foranstaltnin-

ger, anbringelser, sygdomsforløb mv.

Det estimeres, at

over 21.000 børn oplever vold i familien på et tidspunkt,

inden de fylder 8 år. Det svarer til, at der i gennemsnit i

hver skoleklasse sidder minimum ét barn, som oplever

vold i familien, der enten er registreret på en skadestue

eller fører til sigtelse af udøveren

. Børn, der vokser op

med vold i hjemmet, har samtidig risiko for at tage vol-

den med sig i deres parforhold som voksne.

Fakta

Undersøgelser viser, at:

• 3,9 pct. af kvinder og 1,2 pct. af mænd i Danmark

har været udsat for psykisk partnervold inden for

en etårs periode.

• Personer udsat for psykisk partnervold trives lige

så dårligt som personer udsat for fysisk partner-

vold.

• 97 pct. af kvinder på krisecenter i 2017 var udsat for

psykisk vold, mens 83 pct. var udsat for fysisk vold.

• Hvert sjette barn i Danmark er blevet udsat for

fysisk vold i hjemmet i løbet af det seneste år.

• 9 pct. af børn i 7. klasse har været udsat for grov

vold derhjemme f.eks. slag og spark. 28 pct. har

været udsat for mindre grov vold f.eks. rusk, skub,

niven og riven i håret. 17 pct. har været udsat for

psykisk vold f.eks. oplevet at blive nedgjort eller

truet, eller de har overværet vold mod andre i fa-

milien.

• 5,3 pct. af børn i Danmark vokser op i familier, som

er registreret med én eller flere voldsepisoder, in-

den barnet fylder otte år.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, 2018; VIVE, 2018;

Socialstyrelsen 2018; SFI, 2016; Børnerådet, 2016; SFI, 2017.

Statens Institut for Folkesundhed, 2018

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2018

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2017

Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer

Undersøgelser tyder på, at voldelig adfærd typisk star-

ter tidligt i livet – oftest i teenageårene – og før man får

børn

. Unge kvinder og mænd, der udsættes for vold i

deres kæresteforhold, lider ofte af psykiske problemer,

de bruger beroligende medicin og kan være selvska-

dende eller direkte forsøge selvmord

. Alligevel søger

de sjældent hjælp. Det kan blandt andet skyldes, at de

ikke ved, at det, de oplever, er forkert, eller fordi de op-

lever volden som skamfuld.

Der er brug for større opmærksomhed på og aner-

kendelse af, at vold i nære relationer kan have mange

former, og at volden – uanset om den er fysisk eller

psykisk – har store konsekvenser for den enkelte og

eventuelle børn. Der er behov for at sende et entydigt

signal om, at hverken fysisk eller psykisk vold tolereres.

Derfor kriminaliseres psykisk vold med en selvstændig

bestemmelse i straffeloven, og politiet og anklage-

myndigheden klædes på til bedre at håndtere sagerne.

Det er også vigtigt at forebygge volden, før den opstår.

Derfor skal særligt børn og unge have større viden om

deres rettigheder og om psykisk vold. Men også befolk-

ningen generelt skal have oplysning om, hvad psykisk

vold er, hvilket skal hjælpe den voldsudsatte med at

sætte grænser eller søge hjælp og støtte.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2017

Statens Institut for Folkesundhed, 2014; Center for Selvmordsforskning, 2015

Undervisningen på

politiuddannelsen

tilpasses løbende ny

lovgivning og praksis

om psykisk vold, og det

færdiguddannede

politipersonale får

også løbende den

fornødne viden om

emnet.

INDSAT SER:

Kriminalisering af psykisk vold med selvstændig be-

stemmelse i straffeloven:

Justitsministeren har i januar

2019 fremsat et lovforslag om en selvstændig bestem-

melse om psykisk vold i straffeloven. Bestemmelsen (§

243) indsættes i straffelovens kapitel 25 om forbrydelser

mod liv og legeme. Formålet med lovforslaget er at krimi-

nalisere psykisk vold i nære relationer, og lovforslaget skal

bl.a. afspejle, at psykisk vold kan være lige så alvorligt og

skadeligt som fysisk vold, og at udøvelse af psykisk vold er

lige så strafværdigt som udøvelse af vold i øvrigt.

Retningslinjer for politiet og anklagemyndighedens

behandling af sager om psykisk vold:

Rigsadvokaten

vil i forlængelse af lovforslaget om psykisk vold fastsætte

retningslinjer for anklagemyndighedens behandling af

straffesager om psykisk vold i Rigsadvokatmeddelelsen,

ligesom Rigsadvokaten vil have fokus på implemente-

ring af retningslinjerne. Rigsadvokaten vil som en del

heraf i relevant omfang monitorere sager om psykisk

vold. Rigspolitiet vil udarbejde retningslinjer om poli-

tiets håndtering af sager om psykisk vold, som vil blive

udsendt til samtlige politikredse. Rigspolitiet sikrer, at

undervisningen på politiuddannelsen løbende tilpasses

ny lovgivning og praksis om psykisk vold. Samtidig sikrer

Rigspolitiet, at færdiguddannet politipersonale også lø-

bende får den fornødne viden om ny lovgivning og praksis,

som er af betydning for behandlingen af sager om psykisk

vold. På baggrund af erfaringer med implementeringen af

bestemmelsen om psykisk vold i Norge vil både Rigspoli-

tiet og Rigsadvokaten udarbejde anbefalinger til, hvordan

afhøringer af forurettede, sigtede/tiltalte og vidner bør

foretages.

Forbud mod uberettiget overvågning ved hjælp af GPS

eller et lignende apparat:

Den 1. januar 2019 trådte en ny

bestemmelse i straffeloven (§ 264 b) i kraft, som krimina-

liserer uberettiget registrering af en persons færden ved

hjælp af en GPS eller et andet lignende apparat. Overtræ-

delse af bestemmelsen straffes med bøde eller fængsel

indtil 6 måneder.

Information til kvindekrisecentre om forebyggelse

af digital sporing:

Rigspolitiet har udarbejdet en vej-

ledning om digital sikkerhed til brug for forebyggelse og

efterforskning af sager om digital stalking i forbindelse

med bl.a. æresrelaterede og samlivsrelaterede konﬂikter.

Vejledningen er udleveret til medarbejdere i Landsorgani-

sationen af Kvindekrisecentre (LOKK).

Oplysning til befolkningen om psykisk vold:

Det Krimi-

nalpræventive Råd gennemfører i 2019 en landsdækkende

oplysningskampagne om psykisk vold. Oplysningskampag-

nen skal tage afsæt i den nye bestemmelse i straffeloven

om psykisk vold og oplyse befolkningen om, hvad psykisk

vold er, og at psykisk vold har alvorlige konsekvenser for den

enkelte og for samfundet. Kampagnen skal bidrage til at

anerkende og forebygge psykisk vold mod kvinder og mænd.

Initiativet er ﬁnansieret af aftale om satspuljen for 2019.

Oplysningsindsats målrettet børn og unge om psykisk

vold og vold i hjemmet - Red Barnets indsats ”Stærke

sammen”:

Oplysningsmateriale udviklet af Red Barnet

om børns rettigheder videreudvikles til også at have et

særskilt fokus på psykisk vold og det at overvære vold i

hjemmet. Samtidig udvides målgruppen, så materialet ud-

bredes til at omfatte børn og unge på ca. 3 – 13 år. Formålet

er at forebygge overgreb mod børn ved at øge børns be-

vidsthed om, hvad andre må og ikke må gøre over for dem.

Initiativet er ﬁnansieret af aftale om satspuljen for 2019.

Kreativ konkurrence til forebyggelse af kærestevold:

Ligestillingsministeren afholder i samarbejde med bl.a.

foreningen Bryd Tavsheden årlige konkurrencer til fore-

byggelse af vold, som skal bidrage til at skabe reﬂeksion

og debat blandt unge i 7.-10. klasse og på ungdomsuddan-

nelserne. I konkurrencerne får de unge til opgave gennem

ﬁlm, musik, tekster, billeder mv. at skabe et kreativt pro-

dukt, der illustrerer kærestevold inden for et konkret tema.

Formålet med konkurrencen er, at de unge får viden om

kærestevold og reﬂekterer over egne og andres grænser.

Dialog Mod Vold’s

ambulante rådgivning

og behandling til

udøvere af vold i nære

relationer og deres

familier styrkes og

videreføres.

Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer

Ambulante tilbud om

støtte og rådgivning

Vold i familier og i nære relationer har store konsekvenser for den enkelte og de

børn, der udsættes for eller overværer vold, og for samfundet. Både kvindekri-

secentrene og mandekrisecentrene udgør vigtige tilbud, men der er brug for at

brede viften af tilbud ud, så dem, for hvem det ikke er den bedste løsning at ﬂytte

på krisecenter, også kan få hjælp. Ambulante tilbud giver rådgivning og behand-

ling, uden at den voldsudsatte skal ﬂytte ud af hjemmet og nærmiljøet. Det vil

give mulighed for, at ﬂere voldsudsatte og familier med vold kan hjælpes, og at

der tages hånd om problemet, før det eskalerer yderligere.

Det skønnes, at 38.000 kvinder og 19.000 mænd i 2017

var udsat for fysisk vold fra en partner

. Omkring 1.500

af de voldsudsatte kvinder tog ophold på et krisecenter

i 2017, og ved ca. halvdelen af opholdene medbragte

kvinderne et eller ﬂere børn. Næsten halvdelen af kvin-

derne har ikke-vestlig oprindelse, og langt størstedelen

er under 40 år

De sociale indsatser skal både tage hånd om den volds-

udsatte her og nu og bidrage til, at den enkelte kom-

mer videre i et liv uden vold. Samtidig skal de sociale

indsatser tage højde for, at langt fra alle voldsudsatte

kvinder og mænd har behov for eller ønsker at tage op-

hold på et krisecenter.

En undersøgelse peger på, at der gennem de sidste ti

år er sket en stigning i antallet af mænd, som har været

udsat for fysisk partnervold, og 94 pct. af de udsatte

mænd angiver, at voldsudøveren er en kvinde

. Vold

mod mænd fra deres kvindelige partner er særligt

tabubelagt og stigmatiserende. Derfor kan det være

svært for den enkelte at stå frem og opsøge hjælp.

Unge kvinder og mænd mellem 16 og 24 år er mere ud-

sat for fysisk vold i parforhold end befolkningen gene-

relt

, og de unge kan have svært ved at genkende vold

og sætte grænser

. Det er vigtigt, at unge i usunde

relationer får hjælp, så de ikke tager volden med sig ind

i voksenlivet. Samtidig oplever mange unge digitale

krænkelser, som f.eks. deling af nøgenbilleder

Fakta

Undersøgelser viser, at:

• 1,6 pct. af kvinder og 0,8 pct. af mænd har været

udsat for fysisk partnervold inden for en 1-års

periode.

• 3,2 pct. af de 16-24-årige kvinder og 1,6 pct. af

mænd i samme aldersgruppe har været udsat for

fysisk partnervold inden for en 1-års periode. Det

svarer til ca. 10.500 kvinder og ca. 5.500 mænd.

• I 2017 tog omkring 1.500 kvinder og næsten lige så

mange børn ophold på krisecenter. 8 pct. af kvin-

derne havde mere end ét ophold i 2017.

• Omkring 70 pct. af de kvinder, som tog ophold på

et krisecenter i 2017, var under 40 år.

• Næsten 50 pct. af de kvinder, som tog ophold på

krisecenter i 2017, havde ikke-vestlig oprindelse.

• 27,2 pct. af unge kvinder mellem 16 og 24 år har det

seneste år været udsat for ikke-fysiske seksuelle

krænkelser f.eks. uønskede sms’er, e-mail, billeder

på nettet eller lignende. For mænd i alderen 16 til

24 år er tallet 6,7 pct.

• 2 pct. af danskerne i alderen 18-74 år oplever at

have være udsat for stalking inden for det seneste

år. Det svarer til omkring 84.000 personer.

• 2,4 pct. af kvinder og 1,7 pct. af mænd har været

udsat for stalking inden for en 1-års periode.

• Godt en fjerdedel af de stalkingudsatte har eller

har haft en nær relation til stalkeren (partner eller

ekspartner).

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, 2018; VIVE, 2018;

Børne- og Socialministeriet, 2018; Justitsministeriet, 2018

Statens Institut for Folkesundhed, 2018

Børne- og Socialministeriet, 2018

Statens Institut for Folkesundhed, 2018

Epinion, 2017

Red Barnet, 2018

Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer

Omkring 84.000 personer udsættes for stalking hvert

år. Stalking kan ske både fysisk eller via diverse digitale

platforme. Stalking påvirker de udsatte på samme

måde som vold med alvorlige langsigtede konsekven-

ser som f.eks. angst, PTSD-symptomer, isolation og

sygemeldinger

. Men der mangler ofte viden om, hvad

stalking er, og hvor man kan få hjælp.

Mere end hvert tiende barn, der har været med på

krisecenter, ender med at ﬂytte med sin mor tilbage

til voldsudøveren efter krisecenteropholdet, og om-

kring 8 pct. af de kvinder, der har taget ophold på et

krisecenter, har ﬂere ophold i det samme år

. Det kan

skyldes mange forskellige forhold, det kan f.eks. være

kvinder, der vender tilbage til den voldelige partner

for at give forholdet en chance til. For at forebygge, at

volden gentager sig, og bryde voldscirklen, indeholder

handlingsplanen tilbud om rådgivning og behandling

til både voldsudøveren, og den der udøver stalking.

Der er behov for, at viften af tilbud bredes ud, så ﬂere

nås. Derfor indeholder handlingsplanen en række for-

skellige ambulante tilbud med professionel rådgivning

og behandling til kvinder og mænd udsat for fysisk og

psykisk vold i nære relationer samt stalking. Samtidig

sættes der ind med tilbud til voldsudøvere og stalkere.

Endelig styrkes rådgivning i forhold til digitale kræn-

kelser, så børn og unge, der udsættes for eller udsætter

andre for digitale krænkelser, kan få hjælp og rådgiv-

ning.

Justitsministeriet, 2018; Statens Institut for Folkesundhed, 2013

Socialstyrelsen, 2017; Børne- og Socialministeriet, 2018

Et konsortium

bestående af Danner,

Ringsted Krisecenter

og Randers Krisecen-

ter udvikler og

afprøver et speciali-

seret ambulant

støtte- og rådgiv-

ningstilbud til

voldsudsatte kvinder

og deres pårørende.

INDSAT SER:

Styrket ambulant rådgivning og støtte til voldsud-

satte kvinder og mænd - Mødrehjælpen:

Kvinder,

mænd og deres børn, der har levet med fysisk eller psykisk

vold i familien, sikres et ambulant rådgivnings- og be-

handlingstilbud. Tilbuddet giver brugerne et skrædder-

syet forløb, der skal bearbejde de psykiske, fysiske og so-

ciale følgevirkninger af volden. Mødrehjælpens tilbud ”Ud

af voldens skygge” vil med handlingsplanen blive styrket

og videreført i 2019-2021. Der er med aftale om satspuljen

for 2019 afsat 17,5 mio. kr.

Styrket ambulant tilbud om støtte og rådgivning til

voldsudsatte kvinder i regi af kvindekrisecentre:

konsortium bestående af Danner, Ringsted Krisecenter og

Randers Krisecenter udvikler og afprøver et specialiseret

ambulant støtte- og rådgivningstilbud til voldsudsatte

kvinder og deres pårørende, ”Sig det til nogen”. Der er med

aftale om satspuljen for 2019 afsat i alt 5 mio. kr. til at ud-

brede tilbuddet og styrke psykologrådgivningen i 2019-2021.

Styrket indsats til mænd i krise i regi af mandekrise-

centre:

Der afsættes i alt 8 mio. kr. til organisationer, som

har særskilte tilbud til mænd i krise f.eks. efter samlivsop-

hør, vold i parforholdet eller fyring. Der udmøntes dels en

ansøgningspulje i 2019 på 4,8 mio. kr., som har til formål

at støtte projekter rettet mod mænd i krise i regi af man-

dekrisecentrene. Projekterne kan f.eks. bestå i at tilbyde

mænd i krise ambulant rådgivning, netværksaktiviteter

og efterværnsaktiviteter. Derudover får Horsens Krisecen-

ter for Mænd og Krisecenter for Mænd i Fredericia årligt

0,4 mio. kr. i driftsstøtte i perioden 2019-2022. Initiativet

er ﬁnansieret af aftale om satspuljen for 2019.

Styrket ambulant rådgivning og behandling rettet

mod voldsudøvere og familier, der lever med vold

- Dialog Mod Vold:

Dialog Mod Vold’s ambulante rådgiv-

ning og behandling til udøvere af vold i nære relationer

og deres familier styrkes og videreføres. Voldsudøveren

hjælpes gennem specialiseret psykologbehandling til at

stoppe den voldelige adfærd. Samtidig er der mulighed

for, at børn og de familier, der lever med vold, kan få hjælp.

Der er afsat i alt 22,5 mio. kr. i 2020-2022 med satspuljeaf-

talen for 2019 til indsatsen.

Forsøg med ambulant tilbud med rådgivning og net-

værksgrupper rettet mod unge udsat for fysisk og

psykisk kærestevold:

Der udmøntes en ansøgningspulje

på 6 mio. kr. til udvikling og afprøvning af et ambulant til-

bud med rådgivning og netværksgrupper til unge kvinder

og mænd i usunde kæresterelationer, eller som udsættes

for kærestevold. Projektet skal gennemføres i et partner-

skab mellem organisationer, der har kontakt til unge samt

erfaringer med voldsområdet, herunder psykisk vold. Ini-

tiativet er ﬁnansieret af aftale om satspuljen for 2019.

Rådgivning til børn og unge om digitale krænkelser og

overgreb – Red Barnets tilbud ”SletDet”:

Der afsættes

i alt 8 mio. kr. i perioden 2019-2022 til Red Barnets rådgiv-

ningsenhed ”SletDet”, som er målrettet børn og unge, der

udsættes for ufrivillig billeddeling eller anden grænse-

overskridende adfærd på internettet. Red Barnet tilbyder

bl.a. psykologbistand samt hjælp til sletning og rådgiv-

ning om, hvordan børn og unge kan komme i kontakt med

sociale medier og myndigheder (f.eks. politiet). Samtidig

styrkes indsatsen for at udbrede kendskabet til ”SletDet”,

så børn og unge ved, hvor de kan få hjælp og rådgivning.

Initiativet er ﬁnansieret af aftale om satspuljen for 2019.

Permanent landsdækkende støtte og rådgivning til

stalkingudsatte og stalkere – driftstilskud til Dansk

Stalking Center:

Der afsættes en driftsbevilling til Dansk

Stalking Center, som sikrer et landsdækkende ambulant

tilbud om telefonrådgivning, social og juridisk rådgivning

og professionel psykologbehandling mv. til både stalking-

udsatte og stalkere. Dansk Stalking Center vil endvidere

kunne afholde seminarer og opkvaliﬁcere fagfolk i f.eks.

kommuner, politiet, statsforvaltningen. Initiativet er ﬁ-

nansieret af aftale om satspuljen for 2019.

Screening af indsatser til voldsudsatte kvinder og

mænd:

Børne- og Socialministeriet igangsætter et ar-

bejde med at screene indsatser til voldsudsatte kvinder,

som ikke tager ophold på krisecenter samt til voldsud-

satte mænd. Formålet er at indsamle viden med henblik

på eventuelt senere at kunne igangsætte metodeudvik-

ling og efterfølgende udbredelse af indsatser over for

målgrupperne. Initiativet er besluttet som en del af Udvik-

lings- og Investeringsprogrammet på voksenområdet for

2019.

Opsamling på indsatsen for voldsudsatte mænd og

vurdering af behovet for fremtidige tilbud:

På bag-

grund af en evaluering af et pilotprojektet med botilbud

og rådgivning til voldsudsatte mænd i Mandecentret, vil

satspuljepartierne vurdere, hvordan man bedst kan sikre

den nødvendige støtte til voldsudsatte mænd, så der på

voldsområdet samlet set er de rette tilbud til både mænd

og kvinder. Evalueringen forventes klar medio 2019.

Lev Uden Vold

fungerer bl.a.

som videnscen-

ter, der indsam-

ler og formidler

viden og erfarin-

ger til f.eks.

fagfolk.

Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer

Viden

Indsatsen mod vold i nære relationer er – og skal være – funderet i viden. En videns-

baseret indsats er afgørende for at kunne hjælpe de voldsudsatte og bekæmpe

vold i nære relationer, og for at indsatserne får de ønskede effekter.

I Danmark er der siden 2005 gennemført undersøgel-

ser af omfanget af partnervold. Danmark er et af de få

lande i Europa, der systematisk opgør omfanget af vold

i nære relationer.

På det sociale område har Socialstyrelsens årsstatistik

for kvinder og børn på krisecenter i en årrække opgjort

tal bl.a. om ophold på krisecentre samt om den vold,

som kvinder på krisecenter har været udsat for.

Herudover igangsatte Børne- og Socialministeriet pr.

1. januar 2017 en ny registerbaseret kvindekrisecenter-

statistik, som blev offentliggjort første gang i foråret

2018. Statistikken omfatter alle påbegyndte ophold på

et kvindekrisecenter efter servicelovens § 109. Den nye

statistik består af indsamling af de CPR-oplysninger på

kvinder og eventuelt medfølgende børn, som krisecen-

trene registrerer i forbindelse med et ophold, samt ind-

samling af oplysninger om opholdets længde. De nye

registerbaserede oplysninger giver mulighed for mere

viden om hvem, der tager ophold på krisecentrene, og

hvordan kvindernes situation ser ud efter opholdet,

herunder målgruppens beskæftigelse, uddannelse, fa-

milieliv og sundhed.

Justitsministeriet har endvidere årligt siden 2005 fore-

taget en såkaldt Offerundersøgelse, hvor bl.a. vold,

herunder relation mellem voldsoffer og gerningsper-

son, indgår. Derudover belyser undersøgelser løbende

de forskellige former for voldsudsættelse, herunder

hyppighed, udbredelse og karakter.

Det er afgørende, at vold i familier og i nære relationer

undersøges løbende, så der kan tages højde for udvik-

lingen, og så indsatserne løbende kan udvikles og til-

passes. Vold i nære relationer er et komplekst problem,

og der er mange faktorer, der har betydning for, om en

indsats har den ønskede effekt. Samtidig kan de mange

forskellige aktører og myndigheder, som er inddraget i

indsatsen, nyde godt af et fælles vidensgrundlag.

Den eksisterende viden om vold i nære relationer peger

på, at langt fra alle voldsepisoder i nære relationer an-

meldes. Vold i nære relationer er kriminelle handlinger,

som gerningspersonen bør stilles til ansvar for. Samti-

dig kan det blive vanskeligere at hjælpe ofre for vold i

nære relationer, hvis ikke det registreres, at de har væ-

ret udsat for vold fra eksempelvis en partner.

Med handlingsplanen følges udviklingen af volden i

Danmark, og politiets registrering af relationen mel-

lem offer og gerningsmand styrkes.

Case: Lev Uden Vold

Med aftale om satspuljen for 2017 blev der etableret

en ny national enhed mod vold i nære relationer,

Lev Uden Vold.

Lev Uden Vold er et konsortium bestående af

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK),

Danner, Dialog mod Vold, Fundamentet og Mød-

rehjælpen. Lev Uden Vold driver en række tilbud til

voldsudsatte og voldsudøvere herunder en national

hotline, juridisk rådgivning, netværksgrupper mv.

Lev Uden Vold fungerer desuden som videnscenter,

der indsamler og formidler viden og erfaringer til

f.eks. fagfolk.

INDSAT SER:

National undersøgelse af omfanget og karakteren af

fysisk og psykisk partnervold i Danmark:

Der gennem-

føres en national undersøgelse af forekomsten af partner-

vold mod kvinder og mænd i Danmark, herunder både fy-

sisk og psykisk vold. Undersøgelsen er den femte i rækken

og sikrer, at udviklingen i omfanget af fysisk partnervold

kan følges, og giver ny viden om psykisk vold i parforhold.

Initiativet er ﬁnansieret af aftale om satspuljen for 2019.

Registrering af forholdet mellem gerningsperson og

offer i politiets registre:

Rigspolitiet har fra den 4. sep-

tember 2018 indført en række nye søgenøgler i POLSAS,

som gør det muligt for politiet at registrere forholdet mel-

lem gerningsperson og offer i forskellige sagskategorier.

Personer, der

bliver udsat for

vold i nære

relationer, har

krav på hjælp og

støtte i det

offentlige

system.

Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer

Den permanente indsats til

bekæmpelse af vold i nære

relationer

I 2014 tiltrådte Danmark Europarådets konvention til

forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og

vold i hjemmet (Istanbulkonventionen). Konventionen

forpligter Danmark til at bekæmpe vold mod kvinder

og vold i hjemmet inden for bl.a. strafferet, dataind-

samling, forebyggelse, udbredelse af viden, uddannelse

af fagfolk og tilbud til udsatte og udøvere.

Konventionen forpligter desuden Danmark til at have

en mekanisme til koordinering, implementering, over-

vågning og evaluering af politikker og foranstaltninger

til forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold

mod kvinder og vold i hjemmet. Ansvaret for koordine-

ringen er placeret hos den tværministerielle arbejds-

gruppe, mens de forskellige fagministerier har ansvar

for implementering, overvågning og evaluering inden

for deres eget ressortområde.

Den danske indsats er overordnet baseret på en per-

manent indsats i regi af sundheds- og socialsystemet

samt retsvæsnet suppleret med løbende handlingspla-

ner, som bidrager til at udvikle nye metoder og indsat-

ser i arbejdet. Denne handlingsplan udgør derfor kun

en mindre del af den samlede indsats.

Regeringen har opstillet 10 mål for social mobilitet.

Sigtet med målene er, at færre skal være socialt ud-

satte, og ﬂere skal være en del af arbejdsfællesskabet.

Regeringens mål omfatter også, at ﬂere personer udsat

for vold i nære relationer skal i uddannelse og beskæf-

tigelse.

En lang række aktører over hele landet arbejder hver

dag med den permanente indsats for at forebygge og

bekæmpe vold og hjælpe de kvinder, mænd og børn,

der lever med vold i familien og i nære relationer. I

Danmark har voldsudsatte fri og lige adgang til at hen-

vende sig til kommunale sagsbehandlere, til lægen, til

sygehuset og til politiet mv.

Nedenfor gennemgås en række af de centrale aktører

og indsatser, der er i den danske permanente indsats til

bekæmpelse af vold i familier og nære relationer:

Kommunerne

har efter servicelovens § 109 pligt til at

Kommunen er endvidere forpligtet til at tilbyde ind-

ledende og koordinerende rådgivning til alle kvinder,

som tager ophold på et kvindekrisecenter, jf. service-

lovens § 109, stk. 7, og alle børn, som ledsager moderen

på et kvindekrisecenter, skal tilbydes psykologhjælp.

Mænd, der ikke har eller kan opholde sig i egen bolig

f.eks. på grund af særlige sociale problemer, kan tage

midlertidigt ophold på en boform efter servicelovens

§ 110. Målgruppen for en række af disse boformer er

mænd i krise f.eks. på grund af skilsmisse, arbejdsløs-

hed, vold eller andre livskriser.

Kommunerne har en særlig forpligtelse til at hjælpe

børn og unge under 18 år, der har behov for særlig

støtte, f.eks. hvis de udsættes for vanrøgt eller fysiske,

psykiske og seksuelle overgreb eller vokser op med vold

i hjemmet. Hvis der er grund til bekymring for, at et

barn eller en ung er udsat for overgreb, er kommunen

således forpligtet til at undersøge sagen og sætte ind

med den rette hjælp og støtte.

Den tværministerielle arbejdsgruppe

Den tværministerielle arbejdsgruppe om vold mod

kvinder og vold i nære relationer har til opgave

• at sikre erfaringsudveksling og koordination af

tværgående initiativer mellem ministerierne

• at koordinere dataindsamling vedr. vold mod kvin-

der og vold i nære relationer

• løbende at vurdere behovet for yderligere tiltag til

bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i nære

relationer i henhold til Danmarks internationale

forpligtelser samt internationale, politiske hen-

sigtserklæringer på området.

Den tværministerielle arbejdsgruppe består af

repræsentanter fra Justitsministeriet, Børne- og

Socialministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet,

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Under-

visningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og

Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet, der er

formand for arbejdsgruppen.

De enkelte ministerier er ansvarlige for implemente-

ring, overvågning, dataindsamling og evaluering mv.

inden for deres ansvarsområde.

tilbyde midlertidigt ophold til kvinder, som har været

udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise

i familien eller samlivsforhold. På kvindekrisecentret

ydes støtte, beskyttelse, rådgivning og hjælp til at

komme videre.

Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer

Kommunerne er med servicelovens § 19 forpligtet til at

have beredskaber til forebyggelse, tidlig opsporing og

behandling af sager om overgreb mod børn og unge,

herunder også voldelige overgreb. Beredskabet skal

være godkendt af kommunalbestyrelsen. Herudover

er der i henhold til servicelovens § 153-154 en pligt for

henholdsvis privatpersoner og fagfolk til at underrette

kommunen ved viden eller mistanke om, at et barn

eller en ung har behov for særlig støtte, f.eks. fordi bar-

net udsættes for vold eller overværer vold i hjemmet.

Kommunerne skal, jf. servicelovens § 155, senest 24 ti-

mer efter modtagelsen af en underretning vurdere, om

barnet eller den unges sundhed eller udvikling er i fare,

og om der derfor er behov for at iværksætte akutte for-

anstaltninger over for barnet eller den unge.

Børnehusene

blev oprettet i 2013 og er den fysiske

kommuner, som er bredt fordelt over hele landet. Cirka

halvdelen af pladserne på kvindekrisecentre ligger i Re-

gion Hovedstaden.

Mandekrisecentrene

tilbyder ophold, hjælp og støtte

til mænd i krise f.eks. som følge af skilsmisse, part-

nervold, arbejdsløshed mv. Mandecentret driver i dag

6 centre for mænd i krise, der er godkendt til ophold

efter § 110 i serviceloven. De 6 centre ligger i Odense,

Aalborg, Esbjerg, Aarhus, Frederiksberg og København.

Derudover er der et krisecenter for mænd i Fredericia

og et i Horsens.

RED Center mod æresrelaterede konﬂikter

tilbyder

ramme om det tværsektorielle samarbejde mellem

kommuner, politi og sundhedsmyndigheder i sager om

overgreb mod børn og unge. Kommunerne er forplig-

tede til at benytte børnehusene i forbindelse med den

børnefaglige undersøgelse i sager, hvor der er viden

eller mistanke om overgreb mod et barn eller en ung,

og hvor der er behov for samarbejde med politiet og/

eller sundhedsmyndighederne. Formålet er at sikre, at

barnet eller den unge bliver mødt af en skånsom og ko-

ordineret indsats i trygge og børnevenlige rammer.

Socialstyrelsens videnscenter for sociale indsatser

ved vold og seksuelle overgreb i Danmark (SISO)

henholdsvis rådgivning om æresrelaterede konﬂikter

(RED Rådgivning) samt et sikkert botilbud til borgere

udsat for alvorlige æresrelaterede konﬂikter, herunder

æresrelateret vold, pres, tvang mv. (RED Safehouse).

RED Rådgivning tilbyder rådgivning til børn, unge, for-

ældre og fagfolk samt mægling, længerevarende for-

løb, psykologhjælp og fysisk traumebehandling. RED

Safehouse tilbyder et sikkert ophold for borgere, der er

på ﬂugt fra alvorlige æresrelaterede konﬂikter, samt

rehabilitering og støtte til opnåelse af et selvstændigt

og selvvalgt liv. RED Safehouse har to afdelinger hen-

holdsvis på Sjælland og i Jylland.

Pædagoger og folkeskolelærere

spiller en vigtig rolle i

arbejder bl.a. for at understøtte den faglige kvalitet

og det tværsektorielle samarbejde i børnehusene.

SISO har en varig bevilling på ﬁnansloven på 10 mio.

kr. årligt, hvormed SISO løbende har mulighed for

at målrette sine aktiviteter der, hvor der viser sig at

være et behov. SISO’s aktiviteter vedrører indsamling,

udvikling og udbredelse af viden inden for området

vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. SISO

tilbyder bl.a. udgående rådgivning til kommunerne om

forebyggelse, opsporing, håndtering og behandling af

sager om voldelige og seksuelle overgreb og afholder

temadage for kommuner om overgreb m.v. Et af SISO’s

fokusområder i 2019 er psykisk vold mod børn og unge,

og i den forbindelse udarbejder SISO en kortlægning af

aktuelt bedste viden om målgruppen og indsatser mål-

rettet psykisk vold mod børn og unge.

Kvindekrisecentrene

sikrer, at voldsudsatte kvinder

den forebyggende indsats. Skoler og dagtilbud bidra-

ger til at give børn og unge en forståelse for deres egne

grænser og en respekt for andres, hvilket kan være

med til at forebygge vold i nære relationer. Pædagoger

og lærere er desuden underlagt en skærpet under-

retningspligt efter servicelovens § 153, hvormed de har

pligt til at underrette kommunen, hvis de har kendskab

til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under

18 år har behov for særlig støtte, f.eks. fordi barnet ud-

sættes for vold.

Sundhedspersonalet

i almen praksis og på landets

har et sted at tage ophold uden for hjemmet, hvor de

kan modtage støtte og rådgivning fra et specialise-

ret personale. Kvinderne kan være ledsaget af børn.

Rådgivningen gives bl.a. i forhold til økonomi, bolig

og arbejdsmarked. Der er ikke afgrænsninger i forhold

til hvilke typer af vold, der kan danne grundlag for

behovet for ophold på krisecentre, og kvinderne har

mulighed for at være anonyme, hvis de ønsker det. Der

er 53 kvindekrisecentre i Danmark (3. kvartal 2018),

som er godkendt til målgruppen af kvinder, der er ud-

sat for vold. De 53 kvindekrisecentre fordeler sig på 39

akutmodtagelser yder akut behandling og pleje til per-

soner udsat for vold i nære relationer. Alment prakti-

serende læger og jordemødre spiller en væsentlig rolle

i opsporingen af voldsudsatte i forbindelse med f.eks.

konsultationer. Sundhedspersonalet har i forbindelse

med behandling af voldsudsatte mulighed for at hjælpe

med at formidle kontakt til relevante sociale myndig-

heder eller krisecentre. Sundhedspersonale er også

underlagt en skærpet underretningspligt efter service-

lovens § 153.

Voldtægtsramte kvinder og mænd modtages på i alt

ni specialiserede centre for voldtægtsofre fordelt på

de fem regioner. Tilbuddene på centrene omfatter bl.a.

akut lægeundersøgelse og behandling, psykologisk

støtte samt inddragelse og rådgivning af pårørende.

Ofrene har mulighed for at modtage behandling og

støtte anonymt, ligesom centrene ikke stiller krav om

politianmeldelse af overgrebene.

Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer

Rigspolitiet

har det overordnede ansvar for den poli-

Rigsadvokaten

har det overordnede ansvar for ankla-

timæssige indsats til forebyggelse og bekæmpelse af

vold i nære relationer. Der er etableret et Nationalt

Forebyggelsescenter, som sætter retning for, koordi-

nerer og understøtter politikredsenes kriminalpræ-

ventive arbejde, herunder forebyggelse af vold i nære

relationer. Politielever på Politiskolen undervises i

mødet med og håndteringen af ”sårbare grupper” som

et gennemgående tema på grunduddannelsen, herun-

der mødet med og håndteringen af personer, som har

været udsat for fysisk og psykisk vold i en nær relation.

Politiet er endvidere underlagt en skærpet underret-

ningspligt efter servicelovens § 153.

De lokale politikredse

er ansvarlige for at håndhæve

gemyndighedens varetagelse af straffesager, herunder

sager om vold i nære relationer. Rigsadvokaten har

fastsat retningslinjer for politiet og anklagemyndighe-

dens behandling af sager om samlivsrelaterede, per-

sonfarlige forbrydelser, herunder sager om vold i nære

relationer. Rigsadvokaten har endvidere udarbejdet

pjecer med information til ofre for forfølgelse, chikane

eller stalking samt pjecer til ofre for vold og anden per-

sonfarlig kriminalitet.

For at sikre at anklagerne har de fornødne kompeten-

cer, er der bl.a. på anklagemyndighedens grundud-

dannelse fokus på oplæring af anklagerfuldmægtige i

afhøring af sårbare vidner/forurettede, der har været

ude for en traumatiserende hændelse, ligesom foruret-

tedes retsstilling gennemgås. På Rigsadvokatens vide-

reuddannelseskursus om afhøring trænes endvidere

behandling og afhøring af de pågældende persongrup-

per. Endelig udbydes et kursus om forbrydelser mod

børn, hvor der gives deltagerne en større viden om

barnets tarv og reaktionsmønstre. Kursisterne bliver

styrket i at forstå og håndtere overgreb mod børn, her-

under vold.

den politimæssige indsats. Flere politikredse har ud-

færdiget operative planer på området, og kredsene

samarbejder desuden med relevante eksterne aktører,

herunder Landsorganisationen af Kvindekrisecentre

(LOKK) og Dialog mod Vold, der tilbyder ambulant ud-

øverbehandling. Politiet kan efter tilholdsloven træffe

afgørelse om, at en person, der er mistænkt for at have

udsat et medlem af sin husstand for vold, bortvises fra

sit hjem for en periode på op til 4 uger med det formål

at forebygge yderligere vold. Politiet kan endvidere på

baggrund af en konkret trussel om vold udlevere en

overfaldsalarm som en tryghedsskabende og præven-

tiv midlertidig foranstaltning.

MINISTER FOR LIGESTILLING

UM.DK / LIGESTILLING