Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Christiansborg
7. marts 2019
Svar på Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets spørgsmål nr. 320
(alm. del) af 12. februar 2019 stillet efter ønske fra Kirsten
Normann Andersen (SF)
Spørgsmål
I forlængelse af ministerens udtalelser om opstramningerne af reglerne af udlicite-
ring, jf. artiklen: ”Minister vil stramme loven i kølvandet på Falck-skandale”,
dr.dk, den 10. februar 2019 bedes ministeren redegøre for:
a) Hvordan regeringen vil sikre sig indblik i, hvordan udliciterede virksomheder
gebærder sig i udførelsen af opgaven.
b) Hvilke konkrete stramninger regeringen vil gennemføre.
c) Om de mange skandaler i bl.a. Falck har fået ministeren til at overveje, om
ikke privatansatte, som udfører offentlige opgaver, burde udstyres med de
samme rettigheder som offentlige ansatte har i forhold til at ytre sig offentligt
om ulovligheder, så de efterfølgende kan undgå fyring som følge af påstået il-
loyalitet i forhold til det private firma.
d) Om de seneste hændelser i sagen om udliciteringen af ambulancedriften i Syd-
danmark og faren for private monopoler på visse velfærdsområder har fået re-
geringen til at revurdere sin aftale med KL og Danske Regioner om, at en
større del af de offentlige opgaver skal konkurrenceudsættes.
Svar
Jeg ser med stor alvor på sager, hvor leverandører til det offentlige har begået
alvorlige overtrædelser af lovgivningen.
Som jeg har tidligere har tilkendegivet
–
blandt andet under samråd i Folketingets
Finansudvalg
–
så ser jeg gerne, at der bliver bedre muligheder for at udelukke
sådanne virksomheder fra at deltage i offentlige udbudsforretninger i en periode,
og at der bliver bedre muligheder for at bringe allerede indgåede aftaler med så-
danne virksomheder til ophør.
Derfor har erhvervsministeren og jeg nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af
repræsentanter fra Erhvervsministeriet (formand), Finansministeriet og Justitsmi-
nisteriet.
Arbejdsgruppen skal beskrive de erfaringer, der foreligger i forbindelse med den
såkaldte Atea-sag. Arbejdsgruppen skal på den baggrund vurdere, om der er
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk