SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 32: MFU spm. om, hvilken dokumentation der vil blive anset for at være tilstrækkelig for at opfylde betingelserne i servicelovens § 129, stk. 1, nr. 2 og 5, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2018 - 5917

Doknr.

628190

Dato

06-11-2018

Medlem af Folketinget Peter Hummelgaard Thomsen (S) har d. 30. oktober

2018 stillet følgende spørgsmål nr. S 176 til børne- og socialministeren, som

hermed besvares.

Spørgsmål nr. S 176:

”På

hvilken måde mener ministeren, at de nuværende regler tager hensyn til

den demente borgers retssikkerhed, såfremt spørgsmålet om borgerens opta-

gelse i et botilbud afgøres af, hvorvidt borgerens ægtefælle ønsker at lade sig

separere eller ej?”

Svar:

Som det fremgik af mine svar på spørgsmål nr. S 127 og S 128, som spørge-

ren fik tilsendt den 24. oktober 2018, er de meget restriktive betingelser for flyt-

ning uden samtykke netop begrundet i hensynet til borgerens retssikkerhed. De

restriktive regler afspejler, at der er tale om en af de mest indgribende former

for magtindgreb, hvor myndighederne går ind og beslutter, at en voksen borger

skal flytte mod den pågældendes vilje.

Udgangspunktet er derfor, at der skal virkelig meget til, før hensynet til at sikre

den fagligt set bedste løsning for borgeren må overtrumfe hensynet til den en-

kelte borgers selvbestemmelsesret.

Det fremgår således af servicelovens § 131, at Statsforvaltningen alene må

træffe afgørelse om flytning uden samtykke, hvis kravene i § 129 er opfyldt. Af

§ 129, stk. 1, fremgår bl.a. følgende betingelser for flytning uden samtykke:

1) ”det

er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige

hjælp”

2) ”hjælpen kan ikke gennemføres i personens hidtidige bolig”, samt

5) ”det er uforsvarligt ikke at sørge for flytningen”.

Disse krav skal også være opfyldt i sager om flytning uden samtykke for en

borger med demens, hvis borgeren modsætter sig flytningen.

Reglerne regulerer ikke direkte spørgsmålet om en ægtefælles ansvar for at

passe en borger med demens. Men som det følger af ovenstående, vil Statsfor-

valtningen skulle tage forholdene i borgerens nuværende hjem i betragtning,

før de kan træffe afgørelse om flytning uden samtykke.

I praksis vil det

–

som reglerne er i dag - kunne betyde, at Statsforvaltningen

skal sige nej til at flytte en borger med demens mod hans eller hendes vilje,

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 32: MFU spm. om, hvilken dokumentation der vil blive anset for at være tilstrækkelig for at opfylde betingelserne i servicelovens § 129, stk. 1, nr. 2 og 5, til børne- og socialministeren

hvis Statsforvaltningen vurderer, at borgeren vil kunne få den nødvendige

hjælp i hjemmet. Hvis rammerne for Statsforvaltningens afgørelser skal æn-

dres, vil det derfor forudsætte, at reglerne om flytning uden samtykke lempes .

Som det fremgår af mine svar på spørgsmål nr. S 127 og S 128 af 24. oktober

2018, var der under forårets og sommerens politiske forhandlinger om magtan-

vendelsesreglerne et stort fokus på beskyttelse af borgernes retssikkerhed.

Dette kom blandt andet til udtryk ved, at der ikke var opbakning til at ændre

reglerne om flytning uden samtykke.

Jeg vurderer derfor ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at ind-

lede nye politiske drøftelser om ændring af reglerne, men jeg er selvfølgelig

lydhør, hvis Folketingets partier mener noget andet.

Med venlig hilsen

Mai Mercado

Bilag:

Bilag 1

–

Svar på S 127

Bilag 2

–

Svar på S 128