Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2023838_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 816
Doknr.
671618
Dato
01-03-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 8. februar 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 312 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Ander-
sen (SF).
Spørgsmål nr. 312:
”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Forældre tvinges til at sende handi-
cappede unge på døgninstitution” Altinget den 17. maj 2018, og
oplyse, om So-
cialministeriet stadig mener, at det vil koste 90 mio. kr. at finde en løsning på
overvågningsproblemet, henset til at det i analysenotatet
”Undersøgelse af
kommunale udgifter til overvågning efter servicelovens § 95
– Analysenotat”
udarbejdet af Deloitte, august 2017, der ligger til grund for estimatet, netop på
side 6 understreger: ”Det skal bemærkes, at kommunerne er blevet bedt om at
vurdere de meromkostninger, der kan forventes at følge af de to scenarier,
men at det ikke er muligt at estimere, om scenarierne vil medføre, at omkost-
ninger efter andre paragraffer reduceres”.
Svar:
Vedrørende første del af spørgsmålet henviser jeg i det hele til min besvarelse
af den 22. februar 2019 af SOU alm. del spm. 318.
I forhold til spørgsmålets anden del kan det oplyses, at der i analysenotatet
Un-
dersøgelse af kommunale udgifter til overvågning efter servicelovens § 95, stk.
3,
udarbejdet af Deloitte i 2017 tages udgangspunkt i to konkrete scenarier,
hvor § 95, stk. 3, udvides til også at omfatte overvågning.
I det første scenarie vil udvidelsen af § 95, stk. 3, kun være målrettet borgere,
der i forvejen modtager hjælp i et sådan omfang, at den pågældende kan visi-
teres til den eksisterende ordning med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere
efter § 95, stk. 3. Det bemærkes, at i den eksisterende ordning skal borgeren
have et behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af praktiske
opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt.
I det andet scenarie vil udvidelsen af § 95, stk. 3, inkludere nuværende bor-
gere, der modtager hjælp efter § 95, stk. 3, samt borgere, der tidligere har haft
et mindre støttebehov efter § 95, stk. 3, men som, når overvågningen indgår i
udmålingen af de 20 timer, også bliver berettiget til tilskud efter servicelovens §
95, stk. 3.
1
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om at kommentere artiklen Forældre tvinges til at sende handicappede unge på døgninstitution Altinget den 17. maj 2018, til børne- og socialministeren
2023838_0002.png
Tabel 1 illustrerer de skønnede offentlige merudgifter ved de to respektive sce-
nearier på baggrund af Deloittes analysenotat. Det bemærkes, at forskellen i
de offentlige merudgifter mellem de to scenarier er begrundet i forskellen på
målgruppernes størrelse. Det bemærkes endvidere, at tallene beror på betyde-
lig usikkerhed, idet det kan være problematisk for kommunerne at vurdere det
reelle behov for overvågning ved en lovændring.
Tabel 1
Skønnede udgifter til udvidelse af § 95, stk. 3, til at inkludere overvågning
(2019-pl)
Scenarie 1*
Scenarie 2*
Samlede offentlige merudgifter
80-90 mio. kr.
220-250 mio. kr.
Anm.: * Begge scenarier refererer til de ovenstående specificeret scenarier, som yderligere er defineret i Deloittes
rapport
Undersøgelse af kommunale udgifter til overvågning efter servicelovens § 95, stk.3.
Kilde: Deloittes rapport
Undersøgelse af kommunale udgifter til overvågning efter servicelovens § 95, stk.3.
Deloittes analyse er det eneste nuværende datagrundlag til at vurdere den
samlede udgift til overvågning ved udvidelse af § 95, stk. 3, forudsat overvåg-
ningen specificeres som i de to scenarier.
Jeg vil i forlængelse heraf henvise til min besvarelse af den 9. januar 2018 på
SOU alm. del spm. 127, hvor det oplyses, at KL i oktober 2017 har tilkendegi-
vet, at KL mener, at udgifterne ved en kan-bestemmelse og en skal-bestem-
melse som nævnt i scenarie 1 vil være omtrent de samme, nemlig 150 mio. kr.
om året. KL vurderer, at en kan-bestemmelse om overvågning vil medføre mer-
udgifter i størrelsesordenen 150 mio. kr. årligt, fordi det politiske pres på at
bringe en sådan kan-bestemmelse i anvendelse vil være massivt, selv om der
ikke er en pligt for kommunerne til at yde sådan hjælp.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Bilag:
Bilag 1. Svar på SOU alm. del spm. 318 af den 22. februar 2019.
Bilag 2: Svar på SOU alm. del spm. 127 af den 9. januar 2018.
2