SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7. februar 2019 om overflytning af det specialiserede socialområde til kommunerne, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Anledning

Tale til brug ved samråd P og Q

SOU Alm.del

7. februar 2019, kl. 12.00

–

13.00

Ca. 15 minutter

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Det talte ord gælder

2-080

Samrådsspørgsmål P stillet af Jakob Sølvhøj (EL) og Kir-

sten Normann Andersen (SF) og Pernille Rosenkrantz-

Theil (S)

”Vil ministrene redegøre for regeringens konkrete

overvejel-

ser angående kommunernes planlagte overtagelse af det spe-

cialiserede socialområde fra regionerne i forbindelse med den

påtænkte nedlæggelse af regionerne?”

Samrådsspørgsmål Q stillet af Jakob Sølvhøj (EL) og Kir-

sten Normann Andersen (SF) og Pernille Rosenkrantz-

Theil (S)

”

Vil

ministrene redegøre for, hvordan regeringen konkret vil

sikre, at den planlagte udlægning af det specialiserede soci-

alområde til landets kommuner ikke vil medføre en afspeciali-

sering og dermed en forringelse af kvaliteten i tilbuddene? Vil

ministrene desuden redegøre for, hvordan regeringen vil for-

hindre, at udsatte borgere med alvorlige fysiske og kognitive

handicaps lades i stikken, fordi tilbud nedlukkes som en kon-

sekvens af kommunernes overtagelse af det specialiserede

socialområde, og at udsatte og ofte udadreagerende børn og

unge mister helt nødvendige tilbud, der ikke kan drives af min-

dre kommuner alene?”

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7. februar 2019 om overflytning af det specialiserede socialområde til kommunerne, til børne- og socialministeren

[Indledning]

Jeg vil gerne starte med at takke for invitationen til dette sam-

råd og dermed for muligheden for at drøfte denne del af ud-

spillet til sundhedsreform med udvalget.

Inden jeg går over til spørgsmålene, er det vigtigt for mig at

understrege to ting.

For det første, at det helt klare fokus for regeringen er, at vi i

det kommende forløb skal sikre den specialiserede viden og

den fortsatte udvikling heraf. Det har alle en interesse i

–

ikke

mindst de borgere, som har brug for den specialiserede viden.

Derfor taler vi allerede med interessenterne på området, så vi

kan få deres viden bragt i spil.

For det andet, at der ligger et kvalificerende arbejde, når der

er indgået en aftale om sundhedsreformen. Det er i dette ar-

bejde, at vi kan komme i dybden med de enkelte regionale

tilbud og se på, hvordan vi sikrer en god overgang til kommu-

nal drift, og at der også fremover er specialiserede og rele-

vante tilbud til målgrupperne.

[Samrådsspørgsmål P]

Og så vil jeg går over til spørgsmålene.

Der er stillet to spørgsmål. Det første lyder, om jeg vil rede-

gøre for regeringens konkrete overvejelser angående kom-

munernes planlagte overtagelse af det specialiserede social-

område fra regionerne i forbindelse med den påtænkte ned-

læggelse af regionerne.

Jeg vil gerne starte med at gøre det klart, at kommunerne al-

lerede i dag har ansvaret for det specialiserede socialområde,

og at regionerne alene driver en række tilbud på området. Så-

dan har det været siden kommunalreformen, og det blev vi

sammen med de partier, der sad i regering på daværende

tidspunkt, enige om at fastholde også efter evalueringen af

reformen.

Der var under evalueringsarbejdet i 2012-13 altså ikke ønske

–

heller ikke fra den daværende S-R-SF regering - at man

skulle flytte nogen af de tilbud, som kommunerne havde over-

taget, tilbage til regionerne.

Regeringens udspil er, at de regionale tilbud, som kommu-

nerne i dag benytter ved at købe sig ind, overgår til kommunal

drift.

Kommunerne har siden reformen overtaget tilbud og driver

således allerede over 1.000 tilbud på det specialiserede soci-

alområde.

Når vi finder det oplagt at lade kommunerne overtage de regi-

onale tilbud, er det, fordi de er erfarne driftsherrer. Og der er i

dag også højt specialiserede kommunale tilbud, der reelt er

landsdækkende, hvor kommunerne køber pladser hos hinan-

den. Tænk blot på

Danmarks største boform ”Landsbyen Sø-

lund”

med flere hundrede pladser. Den drives af Skanderborg

Kommune.

Regeringen har i udspillet altså lagt vægt på, at kommunerne

i forvejen har hele myndigheds-, finansierings- og forsynings-

ansvaret i forhold til borgerne. Det betyder, at det er kommu-

nerne, som visiterer til tilbuddene, at det er kommunerne, som

afholder hele udgiften til tilbuddene, og at kommunerne har

pligt til og ansvar for at udvikle de tilbud, som borgerne har

behov for.

Regionerne har som sagt alene et ansvar for at levere de til-

bud, som de efter aftale med kommunalbestyrelserne i regio-

nen skal etablere og drive.

[Udspil til model]

[Kommunal model giver mulighed for faglig sparring]

Det er regeringens holdning, at en samlet kommunal placering

af tilbuddene på det sociale område vil give langt bedre mu-

ligheder og incitamenter for faglig sparring og udvikling. Det

vil samtidig øge samspillet med de øvrige kommunale tilbud,

ligesom man også styrker muligheden for at løse opgaver i et

helhedsperspektiv, i nærmiljøet og så tæt på andre menne-

sker som muligt.

Derudover er en overgang til kommunerne en fortsættelse af

den decentralisering, som flere af os har ønsket. Det er oven

i købet en væsentlig decentralisering, da det hele nu samles i

kommunerne.

De regionale sociale tilbud til kommunerne, som de er, med

den viden og ikke mindst det personale, der er i dem. Den

faglige ekspertise bliver således i tilbuddene og vil stadig

være til rådighed. De borgere, som er i de regionale tilbud,

kommer ikke til at mærke nogen forskel. Den eneste forskel

er, at der kommer en kommunal driftsherre.

[Fravigelse af beliggenhedskommuneprincippet]

Samtidig har regeringen besluttet at fravige det beliggenheds-

kommuneprincip, som hidtil har været gældende på det soci-

ale område. Princippet om beliggenhedskommune betyder, at

det kun er den kommune, som det regionale tilbud er belig-

gende i, som i dag kan overtage tilbuddet.

Nu er det altså ikke længere Mariagerfjord Kommune, som

skal overtage det meget store botilbud Sødisbakke, eller Favr-

skov Kommune, som skal overtage Specialområde Autisme.

Nu lader vi det være op til kommunerne at aftale, hvem der

skal være driftsherre. Kun hvis kommunerne ikke kan blive

enige, udpeges fra centralt hold en driftskommune.

Dog lægger regeringen op til, at de sikrede døgninstitutioner

for børn og unge samt Kofoedsminde placeres i de største

kommuner. Københavns Kommune driver allerede i dag én af

de sikrede døgninstitutioner, og de største kommuner må vur-

deres at have et fagligt miljø og en økonomisk robusthed, der

kan sikre en bæredygtig drift.

[Fastholdelse af finansieringsstrukturen]

Endelig fastholder vi den eksisterende finansieringsstruktur.

Det betyder, at den delvis objektive finansiering af de sikrede

døgninstitutioner for børn og unge samt fuld objektiv finansie-

ring af den sikrede del af Kofoedsminde fortsætter uændret.

Samtidig vil jeg også påpege, at der er den væsentlige fordel

ved en kommunal placering, at det er muligt at bevare det nu-

værende tilsynskoncept. Det betyder, at socialtilsynet - lige-

som i dag - godkender og fører tilsyn med driften af tilbud-

dene. Det sikrer, at der fortsat er et fagligt kvalificeret tilsyn,

som har den nødvendige armslængde til driftsherren.

[Samrådsspørgsmål Q]

Samrådsspørgsmål Q indeholder to spørgsmål.

For det første,

hvordan regeringen konkret vil sikre, at den

planlagte udlægning af det specialiserede socialområde til

landets kommuner ikke vil medføre en afspecialisering og der-

med en forringelse af kvaliteten i tilbuddene.

For det andet,

hvordan regeringen vil forhindre, at udsatte bor-

gere med alvorlige fysiske og kognitive handicaps lades i stik-

ken, fordi tilbud nedlukkes som en konsekvens af kommuner-

nes overtagelse af det specialiserede socialområde, og at ud-

satte og ofte udadreagerende børn og unge mister helt nød-

vendige tilbud, der ikke kan drives af mindre kommuner

alene?”

Jeg vil gerne svare samlet, da spørgsmålene hænger tæt

sammen, og mine svar overlapper.

[Fokus på specialisering]

Alle har en interesse i, at der er specialiserede tilbud og viden

på området. Mit klare fokus er derfor, at specialiseringen fort-

sætter, og at borgerne ikke kommer til at opleve et fald i kva-

liteten.

Det er også vigtigt for mig at sige, at den regionale forankring

ikke i sig selv en garanti for en ensartet faglig tilgang. Vi kan

bare se på de sikrede døgninstitutioner for unge, hvor hoved-

parten drives af regioner, og hvor en rapport fra Børnerådet i

2017 viste store forskelle på den pædagogiske tilgang til de

unge. Derfor er en sikring af en mere ensartet tilgang en pro-

blematik, der gør sig gældende, uanset hvem der er drifts-

herre.

Men jeg lytter selvfølgelig til de bekymringer, der er. Derfor er

vi allerede godt i gang med at inddrage de forskellige organi-

sationer og vil selvfølgelig også være åbne over for forslag fra

de andre partier, så vi bedst muligt sikrer og styrker den mest

specialiserede viden.

Lige nu ligger en del af mest specialiserede viden i de regio-

nale tilbud. Men uanset, om et tilbud er kommunalt, regionalt,

statsligt eller privat, så kan et tilbud kun opretholdes, hvis

kommunerne vil bruge det. Ellers kan det i sidste ende blive

tvunget til at lukke. Heller ikke i dag kan regionerne holde hån-

den under et tilbud, som kommunerne ikke bruger.

Viden sidder ikke i mursten, men i mennesker, og vi kan vel

blive enige om, at det i bund og grund drejer sig om, hvordan

man opretholder og videreudvikler den specialiserede viden.

For der er selvfølgelig stadig brug for specialiserede tilbud. Og

kommunerne kan godt finde ud af at købe og sælge pladser

til hinanden. Det har de gjort gennem mange år.

Derudover vil jeg også lige minde om, at vi nu fraviger belig-

genhedskommuneprincippet, så en mindre kommune, som er

bekymret for at drive et tilbud, heller ikke skal overtage det.

Samtidig har kommunerne allerede i dag mulighed for at etab-

lere frivillige aftaler om tværkommunale samarbejder, hvor en

af kommunerne er driftsherre for et tilbud, og hvor der indgås

forpligtende aftaler med de øvrige kommuner i det tværkom-

munale samarbejde om finansieringen af tilbuddet. De frivil-

lige aftaler sikrer den faglige og økonomiske bæredygtighed.

Men fra centralt hold vil vi selvfølgelig fortsat følge og under-

støtte opgaveløsningen. Det har vi allerede i dag nogle vel-

etablerede strukturer til. Her vil vi også se på, om der er noget,

vi kan gøre endnu bedre.

[Den nationale koordinationsstruktur]

Her tænker jeg ikke blot på VISO, men især på den nationale

koordinationsstruktur i Socialstyrelsen, som blev indført efter

evalueringen af kommunalreformen.

Den nationale koordinationsstruktur er et meget vigtigt red-

skab, når vi skal sikre, at vi ikke mister specialiseret viden, og

at borgere med særlige behov får tilstrækkeligt specialiserede

indsatser tilpasset deres komplekse behov.

I regi af koordinationsstrukturen følger Socialstyrelsen lø-

bende udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser på det

mest specialiserede social- og specialundervisningsområde.

Og jeg vil gerne understrege, at det sker i tæt dialog med

blandt andre brugerorganisationerne.

Det bruger vi til at identificere de områder, hvor der er behov

for at gå ind fra centralt hold og understøtte og koordinere den

mest specialiserede indsats på tværs af kommuner og regio-

ner. Den funktion vil også være vigtig og værdifuld, når de sid-

ste regionale tilbud overgår til kommunerne.

Hvis der konstateres problemer på et område, kan Socialsty-

relsen komme med en central udmelding i forhold til en kon-

kret målgruppe og i sidste ende give et driftspålæg i forhold til

et konkret tilbud.

[Det kommende arbejde]

Jeg har lyttet til organisationerne, og jeg vil gerne sige tydeligt

i dag, at der vil komme justeringer.

Jeg vil have meget fokus på at finde løsninger, som sikrer kva-

litet og specialiseret viden. Det bliver en del af det videre ar-

bejde, og det vil ske i tæt dialog med interessenterne.

Vi har en række håndtag, vi kan tage i anvendelse for at sikre

specialiseret viden.

Det kan for eksempel være overgangsordninger og løsninger

i regi af den nationale koordinationsstruktur, men også gen-

nemførelse af en undersøgelse af, hvordan en fortsat specia-

lisering kan understøttes og styrkes. De ca. 60 tilbud, som i

dag ligger i regionerne, retter sig mod meget forskellige mål-

grupper, og det faktum, at de ligger regionalt, er ikke i sig selv

garanti for kvalitet.

Det leder mig over til den videre proces, som jeg gerne vil re-

degøre for.

Det fremgår nemlig af regeringens sundhedsudspil, at inden

der træffes endelig beslutning om overgangen, er der behov

for at afklare, om der for de tilbageværende regionale tilbud

er særlige forhold, der skal tages hensyn til ved en ny place-

ring. Derfor vil der blive igangsat et afklaringsarbejde i dialog

med de relevante organisationer, der skal se på, hvordan in-

stitutionernes særlige karakter bedst muligt fastholdes ved

overgangen til nyt ejerskab.

I afklaringsarbejdet skal vi først og fremmes få kortlagt de re-

gionale tilbud. Det betyder, at vi skal se på, hvilken målgruppe

tilbuddene retter sig mod, og hvor specialiserede tilbuddene

er. Men her skal vi have en tæt dialog med interessenterne,

som vi gerne vil have til at pege på, hvilke tilbud de mener, er

de mest specialiserede.

Derudover skal vi også se på tilbuddenes organisering og

særligt på, hvor mange tilbud regionerne har samlet i en cen-

terkonstruktion. Ligesom det er vigtigt at være opmærksom

på, om der er samarbejde med andre vidensmiljøer.

Først når vi har gjort det, kan vi se på, hvilke kommuner de

regionale tilbud konkret overgår til, og hvad vi kan gøre for at

sikre den mest specialiserede viden. Men vi bliver nødt til at

komme dybere ned i de enkelte tilbud og de enkelte målgrup-

per, inden vi kan pege på løsningsmuligheder.

Fra Børne- og Socialministeriets side er vi allerede nu i gang

med at tale med interessenterne, så vi kan få gavn af deres

viden om udviklingen på området siden kommunalreformen.

Og deres input til, hvordan en overgang til kommunal drift kan

ske mest hensigtsmæssig, så vi sikrer, at der også fremover

er specialiserede og relevante tilbud til målgrupperne.

[Afslutning]

Afslutningsvis vil jeg samle op.

Det helt klare fokus for regeringen er, at der fortsat skal være

højt specialiserede tilbud. Alle har en interesse i, at vi har den

mest specialiserede viden tilgængelig ude lokalt. Som jeg

sagde tidligere, vil jeg selvfølgelig også være åben over for

forslag fra de andre partier, så vi bedst muligt sikrer og styrker

den mest specialiserede viden.

Vi foreslår, at de regionale tilbud overgår til kommunal drift.

En kommunal placering af tilbuddene på det sociale område

vil give langt bedre muligheder og incitamenter for faglig spar-

ring og udvikling. Derudover har kommunerne allerede i dag

det fulde myndigheds- forsynings- og finansieringsansvar

over for borgeren.

Beliggenhedskommuneprincippet fraviges, og for at sikre kva-

litet og drift af de sikrede døgninstitutioner for børn og unge

samt Kofoedsminde udpeges større kommuner som driftsher-

rer.

Tilbuddene overføres, som de er, med de beboere, det perso-

nale og den viden, som er i tilbuddene. Derudover fastholdes

den eksisterende finansieringsstruktur.

Socialtilsynet vil - ligesom i dag - godkende og føre tilsyn med

driften af tilbuddene. Det sikrer, at der fortsat er et fagligt kva-

lificeret tilsyn, som har den nødvendige armslængde til drifts-

herren.

Derudover er der allerede i dag nogle veletablerede strukturer

for tværkommunal koordination, og fra centralt hold følger og

understøtter vi løbende opgaveløsningen.

Men jeg lytter selvfølgelig til de bekymringer, der er. Derfor er

vi også godt i gang i ministeriet med at afholde møde med

forskellige bruger- og interesseorganisationer, for at få deres

input til, hvad der skal til for at sikre den specialiserede viden.

Og vi vil selvfølgelig se på, om der er noget, vi kan gøre endnu

bedre. Det vil indgå i det videre arbejde.

Tak for ordet.