SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm. om oversendelse af talepapir fra udvalgets høring den 6. februar 2019 om konsekvenserne af fejl i beregningsgrundlaget for den kommunale udligningsordning, til økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Bilag 1

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-

Billes talepapir

Anledning

Dato / tid

Talens varighed

Sted

SOU

–

åben høring om den kommunale

udligningsordning

6. februar 2019, kl. 9.30-11.50

10-15 minutter

Christiansborg, lokale 1-113

Det talte ord gælder

[Indledning]



Tak fordi jeg måtte komme og få lejlighed til at give min

udlægning af denne sag. Det er jo en sag, som har fyldt

ganske meget i udligningsdebatten

–

måske også for

meget, hvis I spørger mig. Sagen kommer nemlig til at

skygge for en god og sund debat om udligningen

–

en debat

vi naturligvis skal have.



Baggrunden er som bekendt, at der i en række år har

manglet oplysninger om udlændinges medbragte

uddannelse i den uddannelsesstatistik, som offentliggøres

af Danmarks Statistik. Det er en af de statistikker, som

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm. om oversendelse af talepapir fra udvalgets høring den 6. februar 2019 om konsekvenserne af fejl i beregningsgrundlaget for den kommunale udligningsordning, til økonomi- og indenrigsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet lægger til grund for

opdateringen af tilskud og udligning til den årlige udmelding

til kommunerne. Det har betydet et gradvist mere skævt

grundlag for opdateringen.



Danmarks Statistik har siden

–

på baggrund af en ny

undersøgelse

–

ændret statistikken, og den reviderede

statistik indgår i udligningen fra og med 2019.



Problemet

altså blevet rettet op. Så, det er ikke det, som

denne sag handler om. Den handler om, at nogle

kommuner vil have, at vi går

tilbage

i tid og kompenserer

bagudrettet for de fejl eller mangler, som vi

kender, fordi

statistikkerne er blevet bedre, eller vi på andre måder bliver

klogere.



Men det må fungere sådan, at vi først bliver politisk enige

om et udligningssystem. Dernæst administreres det efter de

regler, som er fastsat i loven

–

og dermed også ud fra den

statistik, som er kendt på det tidspunkt, hvor tilskuddene

udmeldes.



Systemet vil nok svært kunne administreres

–

om muligt,

hvis der løbende skal rettes

bagudrettet

i kommuneres

tilskuds- og udligningsbeløb, hver gang en statistik ændrer

sig. Det ville kommunerne jo heller ikke kunne fungere

under. Men vi kan sørge for at omsætte den viden, vi får, til

ansvarlige politiske beslutninger om systemet

fremadrettet.



Det må vi holde fast i, hvis vi fortsat skal kunne have et

udligningssystem.



Derfor hjælper det heller ikke at trække staten i retten,

sådan som en gruppe kommuner overvejer.



Det er spild af tid og skattekroner at forsøge at gøre det her

til et teknisk spørgsmål for en domstol.

[Intet grundlag for en retssag]



Jeg vil også aflive den myte, der tilsyneladende er, om at

der er sket en fejl i administrationen af udligningen. Det er

en påstand, som nogle kommuner og medier har gentaget

flere gange i forbindelse med denne sag. Men det er

ganske enkelt ikke korrekt.



Udligningen er udmøntet efter reglerne, og

hjemmelsgrundlaget har været på plads.



Og reglerne er faktisk ret klare. I 1994 blev det skrevet

direkte ind i udligningsloven, at hvis der efter en udmelding

af tilskud og udligning konstateres en fejl i

beregningsgrundlaget, så har kommunerne ikke krav på at

få ændret tilskud eller bidrag i udligningen.



For at der ikke skal herske nogen tvivl, har ministeriet bedt

Kammeradvokaten gennemgå den konkrete sag. Og

Kammeradvokaten har klart konkluderet, at

–

jeg citerer:



”…Økonomi-

og Indenrigsministeriet ikke har begået fejl og

allerede af den grund ikke er erstatningsansvarlig for, at to

af de socioøkonomiske kriterier, der er blevet anvendt i de

kommunale udligningsordninger, muligvis ikke har afspejlet

kommunernes faktiske

udgiftsbehov.” –

citat slut.



Da Lemvig Kommune i oktober 2014 orienterede Økonomi-

og Indenrigsministeriet om, at uddannelseskriterierne ifølge

kommunen havde utilsigtede virkninger, reagerede

ministeriet. Det skete

–

i overensstemmelse med

kommunens anmodning

–

ved at lade spørgsmålet indgå i

det såkaldte Finansieringsudvalgs arbejde.



Spørgsmålet er således behandlet indgående i

Finansieringsudvalgets rapport fra februar 2018.



Her er det vigtigt at sige, at der er en meget lang praksis for,

at spørgsmål om udligningssystemet løbende analyseres og

vurderes af Finansieringsudvalget under Økonomi- og

Indenrigsministeriet, hvor bl.a. KL sidder med.



Kammeradvokaten fastslår på denne baggrund, at

–

jeg

citerer:



”Ministeriets

reaktion på grundlag af orienteringen om den

mulige uhensigtsmæssighed i udligningssystemet

forekommer derfor

adækvat og tilstrækkelig” –

citat slut.



Nogle kommuner har tilsyneladende også fået den tanke, at

ministeriet ikke har nogen hjemmel til at regne personer

med uoplyst uddannelse med som personer med ingen eller

lav uddannelse i opgørelsen af kriterier i udligningen. Men

det er også ukorrekt. Kriteriet har været anvendt i

udligningen i mange år. Det har fra starten fremgået af

lovbemærkningerne, at gruppen af personer med uoplyst

uddannelse indgår i opgørelsen. Det er også beskrevet i

rapporter fra Finansieringsudvalget.



Det peger på, at der ganske enkelt ikke er noget grundlag

for en retssag, og kommunerne har ikke et

juridisk

begrundet krav

på en bagudrettet kompensation.

[Konsekvensen af at kompensere bagudrettet]



Tilbage står så spørgsmålet, om man så ikke bare

rent

politisk

kan bøje sig for et krav om en bagudrettet

kompensation for tidligere års dataskævheder.



Hvis der skulle sidde politikere her, som har den tanke, så

vil jeg opfordre til at overveje det en ekstra gang.



For så kan man jo også pege på andre ting, som vi er blevet

klogere på

–

og som der ikke nødvendigvis vil være politisk

vilje i Folketinget til at rette op på.



For eksempel: Hvad med de kendte skævheder i

beskæftigelsestilskuddet og i udlændingeudligningen?

Ordninger, som fortsætter uden ændringer, selvom der var

en chance i foråret for at rette op på problemerne? Hvad er

svaret til de kommuner, der så med rette kan have en

forventning om at få en bagudrettet kompensation for

tabene fra de her skævheder? Hvor går grænsen?



Jeg vil derfor gerne opfordre til at stoppe diskussionen om

det bagudrettede og rette fokus på, hvordan systemet skal

fungere i årene, der kommer.



For det vil være vigtigt for, at vi kan skabe fornyet tillid til

systemet

–

og en accept af systemet

–

også hos dem, der

afleverer penge for, at andre kan modtage.

[Udligningen har en stor effekt]



Vi skal også huske, at vi grundlæggende har et

udligningssystem, der har en ret stor effekt ude i

kommunerne.



Uanset om man er tilhænger af systemet eller ej, så er det

en kendsgerning, at systemet giver en gevinst til de

kommuner, som har det svageste økonomiske

beskatningsgrundlag og de største socioøkonomiske

udfordringer.



Udligningen omfordeler således 18,4 mia. kr. i 2019 mellem

landets kommuner. I den forbindelse flyttes der 14 mia. kr.

fra hovedstadsområdet til landets øvrige kommuner

–



Ikke mindst til landets yderkommuner. Og den omfordeling,

der sker gennem udligningen, er steget år for år.



Uden udligning vil der være en forskel i den højeste og

laveste kommuneskat på næsten 33 procentpoint. I dag er

forskellen kun på omkring 5 procentpoint. Det ville

naturligvis være meget rart for den kommune, som kunne

sætte kommuneskatten ned til 9,6 pct. Men omvendt er det

næppe holdbart for den kommune, som skulle have en

kommuneskat på 42,4 pct. eller sænke kommunens

serviceniveau tilsvarende.



Disse effekter kan nemt glide i baggrunden, når

udligningsdebatten kører.

[Udligningsdebatten er løbet af sporet]



Det er kun godt, at der er en politisk debat om den

kommunale udligning. Har vi fundet den rigtige balance? Er

der åbenlyse skævheder, der skal rettes op? Er

udligningsniveauet for lavt eller for højt? Den debat skal vi

naturligvis have.



Det er netop også meget vigtigt at slå fast, at udligning

ikke

er en videnskab eller en uomtvistelig ret. Udligning er

derimod

fordelingspolitik.



Der er jo ingen, der siger, at udligningssystemet er perfekt

–

heller ikke jeg.



Det er også derfor regeringen klart har sagt, at vi gerne

havde set, at de kendte skævheder i udligningssystemet

blev rettet op. Her måtte vi bare erkende, at der ikke var

politisk vilje til at lave en politisk aftale på denne side af et

Folketingsvalg.



Men den fordelingskamp, vi oplever mellem kommunerne i

disse år, er blevet meget uforsonlig og er efter min mening

løbet af sporet. Og denne stemning er bestemt heller ikke

hjælpsom i forhold til i fremtiden at opnå en politisk aftale

om ændringer i udligningssystemet.



Der er også stærkt bekymrende, når det ser ud til, at et

stigende antal kommuner bruger energi og ressourcer på

gennem deres registreringer at påvirke de statistikker, som

udligningen bygger på.



Det er svært at tro på, at det

kun

handler om at skabe

korrekt statistik,

når mange kommuner køber konsulenter,

som skal hjælpe kommunen med at ”optimere” deres

registreringer. Markedsføringen fra visse konsulentfirmaer

”Digital

Indtægtsoptimering”

og løfter om ”no

cure

–

pay”

er i den sammenhæng ikke

tillidsvækkende.



Derfor har jeg også besluttet, at vi er nød til at se nærmere

på denne aktivitet. Derfor har jeg bedt

Finansieringsudvalget under Økonomi- og

Indenrigsministeriet om at belyse, i hvilket omfang

kommuners registreringer kan påvirke udligningen, og om

der er behov for at sætte ind

–

eventuelt også fra politisk

hold.

[Afslutning]



I udligningen er det jo sådan, at hvis nogle skal

have mere,

skal andre

betale mere.

Så vi må nok også erkende, at der

aldrig vil kunne skabes en omfordeling mellem

kommunerne, som alle landets kommuner er enige i.



Men det vil være godt, hvis vi kan få debatten tilbage på

sporet. For det giver en bedre mulighed for, at vi sammen

efter et valg kan få rettet op på systemet. Det trænger

udligningssystemet til.



Jeg håber derfor ikke, at denne sag, som er

udgangspunktet for dagens høring, får lov til at skygge for

debatten om den kommunale udligning. Hverken hos

politikerne i Folketinget eller i kommunerne.



Jeg håber også, at de kommuner, der er repræsenteret i

dag, vil overveje, om det ikke grundlæggende er mere

konstruktivt og i jeres interesse at få en konstruktiv dialog

om fremtidens udligningssystem.



Jeg tror, det er væsentligt, at vi ikke fortaber os i juridiske

fortidsfægterier, men fokuserer på, hvad den politiske

fremtid skal være.



Tak for ordet.