SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 31/1-19 om Danmarks Statistiks kommercielle salg af data, til økonomi- og indenirgsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-

Billes talepapir

Anledning

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Samråd i Social, Indenrigs- og Børneudvalget

D. 31. januar kl. 12.00

–

13.00

Ca. 10 minutter (1.250 ord)

Det talte ord gælder

Tak for invitationen til samrådet



Jeg har klare holdninger til spørgsmål om it-sikkerhed og

beskyttelse af personoplysninger. Udgangspunktet må efter

min opfattelse være borgeren og borgerens retssikkerhed. Det

synspunkt deler jeg og mit parti nok langt hen af vejen med

spørger.



Vi lever i en verden, hvor mængden af oplysninger, der er

tilgængelige, er under konstant udvikling. Det kræver en

løbende opmærksomhed på, om vi sikrer vores oplysninger

godt nok.



Derfor har regeringen sat fokus på området og blandt andet

nedsat Dataetisk Råd, der

bl.a. kan bidrage til at kvalificere

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 31/1-19 om Danmarks Statistiks kommercielle salg af data, til økonomi- og indenirgsministeren

samfundsdebatten og komme med anbefalinger til, hvordan vi

bruger data på en ansvarlig og tillidsfuld måde til at udvikle den

offentlige sektor.



Af samme årsag synes jeg, det er fint, at vi her får mulighed for

at drøfte, hvad der sker i praksis, når vores nationale

statistikmyndighed samarbejder med bl.a. private firmaer om

statistisk materiale.



Jeg vil for god ordens skyld gøre udvalget opmærksom på, at

artiklen i Politiken omhandler de skræddersyede statistikker,

som firmaer

–

offentlige såvel som private

–

kan købe gennem

den del af Danmarks Statistik, der hedder DST Consulting.



Danmarks Statistik giver i andet regi forskere adgang til

registre i form af det, der kaldes Forskningsservice. Det er en

anden tjeneste målrettet forskere og analytikere, der kan få

adgang til såkaldte pseudonymiserede oplysninger. Den del vil

jeg ikke berøre i det følgende.



Jeg vil nu adressere de fire spørgsmål, jeg er blevet stillet.



I spørgsmål L bliver jeg spurgt til, hvilke overvejelser jeg som

minister gør mig i anledning af, at Danmarks Statistik blandt

andet har fordoblet salget af data til private, samt at disse

bliver anvendt til målrettet markedsføring.



Først og fremmest må jeg præcisere, at Danmarks Statistik

oplyser mig, at de ikke sælger data gennem DST Consulting.

Danmarks Statistik udarbejder statistikker til private mod

betaling efter principperne om indtægtsdækket virksomhed.



Forskellen ligger ifølge Danmarks Statistik i, at der ikke

udleveres individoplysninger, men kun udarbejdes konkrete

statistikker

–

uden personhenførbare oplysninger

–

på

baggrund af det materiale, der også ligger til grund for

offentliggjorte statistikker.



Det, Danmarks Statistik tilbyder, er altså en service, hvor de

anvender deres ekspertise til at fremstille allerede kendt

statistisk materiale på en måde, der egner sig til en brugers

konkrete formål. Det støtter jeg som udgangspunkt.



Danmarks Statistik indhenter mange oplysninger fra både

borgere og virksomheder til brug for de omfattende statistikker,

vi kender i dag, og som vi bruger både herhjemme og i EU-

sammenhæng.



Det er en del af det beskrevne formål med Danmarks Statistik,

at der skal drages mest mulig nytte af det udførte arbejde ved

at stille statistikkerne til rådighed for både offentlige og private

aktører.



Jeg mener, at vi derved får mere ud af skattekronerne, og vi

giver muligheder til private aktører for at udbyde tjenester og

produkter, der kan skabe nye markeder og nye

indtjeningsmuligheder.



I spørgsmål M bliver jeg bedt om at vurdere, om Danmarks

Statistiks praksis er i overensstemmelse med deres

fortrolighedspolitik, hvoraf det fremgår, at data kun anvendes til

statistiske eller videnskabelige formål.



Danmarks Statistik har oplyst mig, at den videreformidling, der

sker, er af statistiske produkter og dermed inden for statistiske

formål.



Ud fra dette udgangspunkt mener jeg ikke, der er

uoverensstemmelse mellem formuleringen i

fortrolighedspolitikken og deres praksis.



I spørgsmål N spørges der til, om man som borger har

sikkerhed for, at data fra Danmarks Statistik, som er

aggregeret ned til 3 eller 5 husstande, er tilstrækkeligt

anonyme, når man i dag kan supplere med oplysninger fra

f.eks. sociale netværk, apps og cookies.



Danmarks Statistik har oplyst mig, at der i eksemplet med de 5

husstande, omtales en teknik, der kaldes vejsidesegmentering.



Her opdeler Danmarks Statistik hver kommune i vejstykker på

minimum 5 husstande. Herefter lægges vejstykkerne sammen

med andre, statistisk sammenlignelige vejstykker, indtil

populationen i statistikken er minimum 400 husstande.



Det er ifølge Danmarks Statistik altså ikke de 5 husstande,

man får udleveret statistik på, selv hvis man beder om det.

Men 400.



Danmarks Statistik har endvidere oplyst, at der i ganske få

tilfælde med meget små veje kan dannes klynger på ned til 20

husstande.



Det oplyses endvidere, at der i disse tilfælde sikres en

spredning i det udleverede materiale. Som eksempel nævner

Danmarks Statistik, at hvis der spørges til indkomst, vil

populationen øges, indtil der er mindst 2 forskellige

indkomstgrupper repræsenteret.



Man kan også få udleveret et statistikprodukt baseret på

kvadratnet. Her inddeles hele landet i celler, og man kan få

udleveret statistik på områder ned til 50 husstande i en

geografisk afgrænset gruppe, hvis man beder om mindre

følsomme emner, så som hvorvidt husstandene har en bil til

rådighed. Mens populationen øges til 150, hvis der spørges til

f.eks. indkomststatistik, der vurderes som mere følsomt.



Danmarks Statistik oplyser mig også om, at såfremt der

–

udover omtalte vejsidesegmentering og kvadratnetmetode

–

ønskes skræddersyet statistik udleveret, hvori der indgår

statistikoplysninger om grupper med få individer eller

husstande, vil der ske det, Danmarks Statistik benævner en

diskretionering af oplysningerne

–

i praksis vil det vil sige, at

den pågældende tabelcelle er tom, eller at den bliver slået

sammen med andre celler. Her oplyser Danmarks Statistik mig,

at der som udgangspunkt stilles som krav, at en skræddersyet

statistik som minimum indeholder 20 observationer, førend den

udleveres.



Altså

–

uanset metoden kan man ifølge Danmarks Statistik ikke

få udleveret statistisk materiale på de omtalte 3 eller 5

husstande. På vejsidesegmentering får man 400 husstande,

med kvadratnet metoden minimum 50 og for andre

henvendelser er der minimum 20 observationer i en population.



Og samlet set oplyser Danmarks Statistik mig, at alle disse

hensyn tages for at sikre, at det ikke er muligt for aftageren at

identificere enkeltpersoner i den tilsendte opgørelse.



Hertil kommer, at Danmarks Statistik i øvrigt også vurderer

materialet i forhold til kendte øvrige supplerende datakilder, så

som tingbogen.dk, medstat.dk og lignende.



Samlet set sker der dermed en all round vurdering af materialet

hos Danmarks Statistik før udlevering med henblik på at sikre,

at der ikke kan finde en udspecificering af personoplysninger

sted.



Skulle der alligevel være en konkret bekymring ved

udleveringen af disse oplysninger eller ved anvendelsen af

disse metoder, er jeg meget åben for en konstruktiv dialog om

det.



I spørgsmål O spørges jeg til min vurdering af, om Jørgen

Elmeskovs udtalelse om, at Danmarks Statistik ikke er sat i

verden for at efterprøve, om noget er en lødig anvendelse af

statistik, er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks

samfundsansvar, GDPR og den danske databeskyttelseslov.



Lad os tage de enkle ting først

–

Danmarks Statistik oplyser

mig, at de ikke sælger personoplysninger. De statistikker, de

producerer, bliver diskretioneret, så materialet ikke vises til

kunden, hvis der er en risiko for, at de ville kunne henføres til

enkeltpersoner.



Derfor er hverken GDPR eller den danske databeskyttelseslov

relevant i denne sammenhæng. Persondatareglerne beskytter

personoplysninger. Danmarks Statistik udbyder

skræddersyede statistiske produkter i de omtalte sager her,

ikke individoplysninger.



Danmarks Statistik har efter min opfattelse i høj grad et ansvar

for, at de individoplysninger, der indsamles til brug for de

statistiske formål, behandles fortroligt og i overensstemmelse

med både GDPR og den danske databeskyttelseslov. Det er et

ansvar, Danmarks Statistik vedkender sig over for mig. Jeg

ved, at det er et forhold, der også ligger Danmarks Statistik

meget på sinde.



Danmarks Statistik skal agere politisk uafhængigt og uvildigt,

som det også fremgår af formålet i Lov om Danmarks Statistik.



Det er derfor ikke en del af institutionens samfundsopgave at

tage stilling til, om et konkret statistisk ønske er

samfundsmæssigt relevant eller på anden vis vurdere

bestillingen. Så længe statistikken anvendes lovligt og

retvisende, har Danmarks Statistik ikke behov for at vurdere

formålet.



For at slutte af med det sidste ben i spørgsmålet

–

omkring

Danmarks Statistiks samfundsansvar bredt forstået

–

så vil jeg

henvise til Lov om Danmarks Statistik, hvoraf det fremgår, at

institutionen er en fagligt uafhængig institution, der både

indsamler oplysninger og udarbejder statistikker på baggrund

heraf, men også har lovmæssig hjemmel til at stille data til

rådighed for statistiske analyser og drive indtægtsdækket

virksomhed på grundlag af virksomhedens statistiske

produktion.



Disse hjemler har vi i loven for at sikre, at de mange kræfter,

der er brugt af både virksomheder og enkeltpersoner i arbejdet

med at lave statistikkerne, også kommer samfundet til gode

efterfølgende i form af skræddersyede tal og oplysninger, som

kan bruges til både offentlige og private formål.



Det er sådan, jeg forstår Danmarks Statistiks

samfundsmæssige rolle.



Tak for ordet.