SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 299: MFU spm. om at kommentere artiklen den 27. januar 2019 i Politiken Min afrikanske datter er uønsket i Danmark, hvor Mads Tofte bl.a. beskriver konsekvenserne af, at der ikke er sket en opdatering af adoptionsloven, siden muligheden for at dobbelt statsborgerskab blev indført i Danmark, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 682

Offentligt

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2017 - 2302

Doknr.

467922

Dato

03-05-2017

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har d. 10. april 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 682 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV).

Spørgsmål nr. 682:

”Vil ministeren kommentere

henvendelsen fra Mads Tofte og Joan Campbell-Tofte, jf.

UUI alm. del

– bilag 163?”

Svar:

Henvendelsen omhandler et dansk par, der har adopteret en nu 15-årig pige i Nigeria.

Parret oplyser, at de danske myndigheder har vejledt familien om, at en adoption af

pigen skal gennemføres i Nigeria, hvilket parret har gjort i sommeren 2015. Efterføl-

gende har de danske myndigheder afvist at godkende adoptionen under henvisning til,

at adoptionen skulle være gennemført efter dansk ret.

Jeg finder det rigtigst ikke at kommentere den konkrete sag, der beskrives i henven-

delsen. Behandlingen af konkrete sager, der vedrører en stillingtagen til en uden-

landsk adoption, når adoptanterne bor i Danmark, henhører således under Ankesty-

relsen.

Om reglerne relateret til den konkrete sag kan jeg generelt oplyse, at den, der har

bopæl her i landet, kun kan adoptere efter reglerne i adoptionsloven, jf. adoptionslo-

vens § 28, stk. 1. Reglen er udtryk for, at man på grund af de ofte meget betydelige

forskelle mellem de danske og de udenlandske adoptionsregler har fundet det rimeligt

at stille krav om, at en adoption med henblik på opfostring af et barn i Danmark gen-

nemføres efter de danske regler om adoption.

Ifølge den danske adoptionslov, skal enhver adoption være bedst for barnet. Derud-

over er det en betingelse for at gennemføre en adoption, at barnet skal opfostres af

adoptanterne, at der allerede er sket opfostring, eller at der foreligger en anden særlig

grund til adoptionen, jf. adoptionslovens § 2.

Danmark har tiltrådt Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og

om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner. Den trådte i kraft den 1.

november 1997, jf. bekendtgørelse nr. 125 af 4. december 1997.

Konventionen har til formål at opstille garantier for at sikre, at internationale adoptioner

finder sted til barnets bedste og med respekt for de grundlæggende rettigheder, som

er anerkendt i international ret.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 299: MFU spm. om at kommentere artiklen den 27. januar 2019 i Politiken Min afrikanske datter er uønsket i Danmark, hvor Mads Tofte bl.a. beskriver konsekvenserne af, at der ikke er sket en opdatering af adoptionsloven, siden muligheden for at dobbelt statsborgerskab blev indført i Danmark, til børne- og socialministeren

Haagerkonventionen fastslår blandt andet, at et barn bør vokse op i en familie frem for

på en institution, og konventionen fastslår også, at et barns forbliven i sin biologiske

familie går forud for adoption, og at enhver stat bør træffe passende foranstaltninger

for at sikre, at et barn kan forblive i sin oprindelige biologiske familie.

Er det ikke muligt for et barn at forblive i sin oprindelige biologiske familie, er internati-

onal adoption efter konventionen en mulighed, hvis der ikke gennem national adoption

kan findes en egnet familie i barnets hjemland. Dette kaldes subsidiaritetsprincippet.

Som konventionsland er Danmark forpligtet til at sikre, at alle adoptioner finder sted i

overensstemmelse med konventionens principper, uanset om adoptionen sker fra et

konventionsland eller fra et land, der ikke har ratificeret konventionen.

En adoption vil således ikke kunne gennemføres, hvis formålet alene er, at adoptionen

skal kunne give barnet et opholdsgrundlag her i landet.

I forhold til adoptioner fra Nigeria, kan jeg generelt oplyse, at adoptionsformidlingen af

børn fra Nigeria blev suspenderet i april 2014, og at formidlingen blev ophævet i sep-

tember 2014. Baggrunden var, at Ankestyrelsen, der fører tilsyn med området og føl-

ger udviklingen i de enkelte lande, vurderede, at det ikke vil være forsvarligt at adopte-

re børn fra landet. Konkret vurderede styrelsen, at udviklingen går den forkerte vej,

når det gælder korruption, dokumentfalsk, og nigerianske myndigheders kontrol med

adoptionsprocessen. Det øger risikoen for urigtige oplysninger om børnene, og der-

med også risikoen for at børnene reelt ikke er frigivet til adoption.

Samlet skal jeg bemærke, at de krav, der stilles for at kunne gennemføre en

adoption til Danmark, når adoptanterne er bosat her, generelt skal sikre, at

adoptionerne lever op til de etiske og juridiske krav, som fra dansk side og i

konventionssammenhæng stilles til gennemførelsen af internationale adoptio-

ner.

Disse regler skal således sikre barnets bedste i adoptionssammenhæng, hvor

børnene i rigtigt mange

–

og måske langt de fleste

–

tilfælde har en ulykkelig

historie bag sig. Vigtigheden af at have klare regler for generelt at beskytte børn

i adoptionsforløb bedst mulig gør, at der vil kunne opstå situationer, hvor en

konkret adoption ikke kan gennemføres, eller hvor forløbet trækker ud.

Jeg henviser i øvrigt til min samtidige besvarelse af SOU spørgsmål nr. 684 alm. del.

Med venlig hilsen

Mai Mercado