SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 299: MFU spm. om at kommentere artiklen den 27. januar 2019 i Politiken Min afrikanske datter er uønsket i Danmark, hvor Mads Tofte bl.a. beskriver konsekvenserne af, at der ikke er sket en opdatering af adoptionsloven, siden muligheden for at dobbelt statsborgerskab blev indført i Danmark, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-,

Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2019 - 669

Doknr.

662163

Dato

25-02-2019

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 31. januar 2019 stillet

følgende spørgsmål nr. 299 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-

med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke medlem af udvalget

Julius Graakjær Grantzau (ALT).

Spørgsmål nr. 299:

”Vil ministeren kommentere artiklen den 27. januar 2019 i Politiken ”Min afri-

kanske datter er uønsket i Danmark”, hvor Mads Tofte bl.a. beskriver konse-

kvenserne af, at der ikke er sket en opdatering af adoptionsloven, siden mulig-

heden for at dobbelt statsborgerskab blev indført i Danmark, og vil ministeren

redegøre for, hvorledes lovgivningen kan ændres, så Danmark anerkender

adoptioner, som danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab lovligt fore-

tager i deres andet hjemland, selv om de bor i Danmark på tidspunktet for

adoptionen, samt tilkendegive om hun er indstillet på at ændre lovgivningen?

Såfremt ministeren ikke er indstillet på at ændre lovgivningen, bedes dette ud-

dybet.”

Svar:

Artiklen vedrører en konkret sag, som jeg finder det rigtigst ikke at kommentere

på.

Jeg kan under henvisning til min besvarelse af 3. maj 2017 af UUI alm. del

–

spm. 682 generelt oplyse, at den, der har bopæl her i landet, kun kan adoptere

efter reglerne i adoptionsloven, jf. adoptionslovens § 28, stk. 1. Reglen er ud-

tryk for, at man på grund af de ofte meget betydelige forskelle mellem de dan-

ske og de udenlandske adoptionsregler har fundet det rimeligt at stille krav om,

at en adoption med henblik på opfostring af et barn i Danmark gennemføres ef-

ter de danske regler om adoption.

Ifølge den danske adoptionslov skal enhver adoption være bedst for barnet.

Derudover er det en betingelse for at gennemføre en adoption, at barnet skal

opfostres af adoptanterne, at der allerede er sket opfostring, eller at der forelig-

ger en anden særlig grund til adoptionen, jf. adoptionslovens § 2.

Danmark har tiltrådt Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af

børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner. Konventio-

nen har til formål at opstille garantier for at sikre, at internationale adoptioner

finder sted til barnets bedste og med respekt for de grundlæggende rettighe-

der, som er anerkendt i international ret.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 299: MFU spm. om at kommentere artiklen den 27. januar 2019 i Politiken Min afrikanske datter er uønsket i Danmark, hvor Mads Tofte bl.a. beskriver konsekvenserne af, at der ikke er sket en opdatering af adoptionsloven, siden muligheden for at dobbelt statsborgerskab blev indført i Danmark, til børne- og socialministeren

Som konventionsland er Danmark forpligtet til at sikre, at alle adoptioner finder

sted i overensstemmelse med konventionens principper, uanset om adoptionen

sker fra et konventionsland eller fra et land, der ikke har ratificeret konventio-

nen.

Konventionen opererer også med begrebet bopæl, ikke statsborgerskab.

Jeg kan desuden henvise til min besvarelse af 3. maj 2017 af UUI alm. del

–

svar på spm. 684. Det fremgår heraf, at Ankestyrelsen som udgangspunkt an-

erkender en udenlandsk adoption, hvis ansøgerne havde fast og varig tilknyt-

ning (domicil) til det pågældende land, hvor adoptionen er gennemført. Derud-

over skal adoptionen have retsvirkninger, der svarer til retsvirkningerne af en

dansk adoption, og endelig må adoptionen ikke være åbenbart uforenelig med

grundlæggende danske retsprincipper for adoption. Hvis Ankestyrelsen efter en

konkret vurdering ikke kan anerkende en i udlandet gennemført adoption, er

det muligt at anlægge et anerkendelsessøgsmål ved domstolene.

Jeg har ikke aktuelle planer om at ændre de danske regler på området. Adopti-

onsloven tager udgangspunkt i ansøgerens bopæl

–

ikke ansøgerens statsbor-

gerskab. Reglerne om bopæl er med til at sikre, at en adoption til Danmark, når

adoptanterne er bosat her, lever op til de etiske og juridiske krav, som fra

dansk side og i konventionssammenhæng stilles til gennemførelsen af interna-

tionale adoptioner.

Med venlig hilsen

Mai Mercado

Bilag:

Bilag 1: UUI alm. del

–

svar på spørgsmål 682

Bilag 2: UUI alm. del

–

svar på spørgsmål 684