SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/1-19 om privat bostedskæde, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Anledning

Dato / tid

Besvarelse af samrådsspørgsmål K

Tirsdag den 29. januar kl. 14.30-

15.30.

Ca. 12-15 min.

SOU - FT 2-080

Talens varighed

Sted

Samrådsspørgsmål K stillet af Kirsten Normann Ander-

sen (SF):

”På baggrund af bl.a. FOA’s fagblads afsløringer af økono-

mien bag bostedskæden Habitus, jf. artiklen den 18. decem-

ber 2018 på fagbladetfoa.dk ”Privat bostedskæde bruger

millioner af skattekroner på at købe ydelser af sig selv”, be-

des ministeren redegøre for:



Hvad ministeren ved om koncernens fortjeneste på leve-

ring af velfærdsydelser?

Om ministeren mener, at en koncerndannelse som Habi-

tus efterlader tilstrækkeligt indblik i, hvordan kommuner-

nes finansiering af velfærdsindsatser anvendes?

Om hvor stor en samlet fortjeneste ministeren mener, at

bostedskæden med rimelighed kan forvente for løsning af

velfærdsopgaver på skatteborgernes regning?

Om hvordan man som offentlig bestiller af opgaver hos

Habitus kan have sikkerhed for, at midlerne primært går til

samfundets svageste, og ikke bliver brugt på at købe vi-

karer til overpriser, kurser og administration af bosteds-

kæden selv?”



Det talte ord gælder.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/1-19 om privat bostedskæde, til børne- og socialministeren

[Indledning]

Tak for ordet. Og tak for muligheden for at drøfte forvaltnin-

gen af offentlige midler i sociale tilbud, der indgår i koncerner

og koncernlignende konstruktioner.

Jeg vil forsøge at gøre min besvarelse så kort som muligt

under hensyn til, at det stillede samrådsspørgsmål faktisk

består af fire spørgsmål, som jeg ønsker at svare fyldestgø-

rende på.

Der er ingen tvivl om, at de offentlige midler, som går til fi-

nansieringen af sociale tilbud, rent faktisk også skal gå til at

yde omsorg over for borgerne i tilbuddet, særligt fordi vi her

taler om nogle mennesker, som er helt afhængige af den

hjælp og støtte, vi som samfund yder til dem.

Jeg ser derfor på det med meget stor alvor, når jeg hører om

tilfælde, hvor der kan stilles spørgsmålstegn ved, om pen-

gene rent faktisk går borgerne, og hvor der sker svigt på de

sociale tilbud.

Samrådsspørgsmålet, som jeg er blevet bedt om at besvare i

dag, består af fire delspørgsmål, som er stillet på baggrund

af en artikel i Fagbladet FOA i december 2018 om Habitus-

koncernen.

Som baggrund for min besvarelse har jeg anmodet Socialtil-

syn Hovedstaden om en redegørelse for deres tilsyn med

Habitus-koncernen. Hvis udvalget ønsker det, kan jeg over-

sende socialtilsynets redegørelse.

[Borgeren i centrum]

Jeg vil gerne indlede med at understrege, at det allervigtigste

for mig er, at kvaliteten er i top, når udsatte børn, unge og

voksne har ophold på botilbud. Det gælder uanset, om til-

buddet er privat eller offentligt eller indgår i en koncernsam-

menhæng.

Men det er også helt centralt, at der udover at være helt styr

på kvaliteten også skal være styr på, hvordan tilbuddene an-

vender offentlige midler. Midlerne skal anvendes effektivt, og

de skal som altovervejende hovedregel gå til indsatsen for

borgerne i stedet for at lande i ejernes lommer. Derfor skal

der føres tilsyn med tilbuddenes økonomi.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/1-19 om privat bostedskæde, til børne- og socialministeren

Det skal

altid

være den faglige indsats, der er omdrejnings-

punktet.

Arbejdet med vores udsatte borgere må

aldrig

blive en pen-

gemaskine.

[Det økonomiske tilsyn og koncerner/koncernlignende

konstruktioner]

Hvis jeg helt kort skal beskrive rammerne for det økonomi-

ske tilsyn, så er socialtilsynets hovedfokus i det økonomiske

tilsyn

det enkelte tilbuds økonomi.

I den forbindelse skal so-

cialtilsynet tage stilling til 3 overordnede forhold:

1) Om det enkelte tilbud er

økonomisk bæredygtigt.

2) Om tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne

kvalitet

i tilbuddet i forhold til prisen og i forhold til tilbud-

dets målgruppe.

3) Om der er

gennemsigtighed

i tilbuddets økonomi.

Socialtilsynet foretager vurderingen på baggrund af tilbudde-

nes årsbudget, årsregnskab og årsrapport samt revisors på-

tegning.

Da socialtilsynsreformen trådte i kraft den 1. januar 2014, fik

socialtilsynet en særlig tilsynsopgave i forhold til koncerner

og koncernlignende konstruktioner, hvor tilsynet som led i

det økonomiske tilsyn skal sikre sig, at samhandel inden for

koncernen sker på markedsvilkår.

Det betyder, at private tilbud, der indgår i koncernsammen-

hænge, sammen med deres årsbudget skal udarbejde en

såkaldt koncernnote, hvoraf samhandlen mellem koncernens

enkelte enheder fremgår, så socialtilsynet kan sikre sig, at

samhandlen foregår på markedsvilkår.

[Private tilbuds fortjeneste på levering af velfærdsydel-

ser]

Det afgørende for mig er ikke, hvordan og i hvilken form op-

gavevaretagelsen organiseres. Det afgørende er, at bor-

gerne får den bedst mulige service for pengene og bliver

mødt af den rigtige faglighed og kvalitet.

Selv om private tilbud også er forretninger, skal de drives

med respekt for det område og den opgave, der løftes. Det

må aldrig fjerne fokus fra at levere en ydelse af ordenligt

kvalitet til borgerne.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/1-19 om privat bostedskæde, til børne- og socialministeren

De tal, vi har, viser, at 104 rent private tilbud

–

altså uden de

selvejende institutioner

–

i 2016 har indberettet et gennem-

snitligt overskud på ca. 300.000 kr.

11 af de 104 private tilbud havde et overskud på mere end 1

mio. kr. Til sammenligning gjorde det samme sig gældende

for 9 regionale tilbud, 79 kommunale tilbud og 41 selvejende

institutioner.

Det er ikke muligt ud fra tallene at afdække, hvordan evt.

overskud er blevet anvendt.

[Habitus-koncernens fortjeneste på levering af velfærds-

ydelser]

Jeg bliver i første del af samrådsspørgsmålet spurgt til, hvad

jeg ved om Habitus-koncernens fortjeneste på levering af

velfærdsydelser.

Af den redegørelse, som jeg har modtaget fra Socialtilsyn

Hovedstaden fremgår det, at



fem virksomheder i Habitus-koncernen i 2017 havde et

underskud på mellem 75.000 kr. og 1,9 mio. kr., og at

fem virksomheder i Habitus-koncernen i 2017 havde et

overskud på mellem 1,2 mio. kr. og 2,7 mio. kr.

Socialtilsyn Hovedstaden oplyser, at Habitus-tilbuddene har

haft et højt vikarforbrug, et højt antal af ufaglærte medarbej-

dere samt hyppige organisationsændringer og lederskifte.

Dette har været medvirkende til alvorlige svigt i indsatsen til

borgerne.

På baggrund af de konstaterede svigt er koncernen underka-

stet et stadigt mere intensiveret tilsyn. Det samlede antal til-

synsbesøg med tilbud i Habitus-koncernen er steget fra 7 i

2014 til 35 i 2018.

Socialtilsynet har løbende påpeget og været i dialog med

koncernens tilbud om, at der skal rettes op på den store per-

sonalegennemstrømning mv., fordi det sker på bekostning af

tilbuddenes kerneopgave, som er at tage sig af borgerne.

Ét af tilbuddene har haft 15 tilsyn på ét år og har lukket ned

som følge af socialtilsynets kritik af forholdene, og jeg kan

kun være tilfreds med, at socialtilsynet har fulgt op på deres

viden og har grebet ind i det konkrete tilfælde, når de fandt

behov for det.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/1-19 om privat bostedskæde, til børne- og socialministeren

Som følge af socialtilsynets tilsyn og dialog har koncernen

nedlagt et ”flyverkorps” af medarbejdere og ansætter nu di-

rekte i de enkelte tilbud. Det budgetterede vikarforbrug er re-

duceret fra 20 til 12,5 pct.

Jeg går klart ud fra, at socialtilsynet griber ind, når der skal

gribes ind for at skærme borgerne, herunder hvis der er

grund til at tro, at brugen af vikarer mv. påvirker indsatsen og

medfører svigt af beboerne på tilbuddet

–

for det er helt uac-

ceptabelt.

[Anvendelse af kommunernes finansiering af velfærds-

indsatser i koncerner og koncernlignende konstruktio-

ner]

I anden del af samrådsspørgsmålet bliver jeg spurgt, om jeg

mener, at en koncerndannelse som Habitus efterlader til-

strækkeligt indblik i, hvordan kommunernes finansiering af

velfærdsindsatser anvendes.

Socialtilsynene har i dag mulighed for at få indblik i økono-

mien i tilbud i koncerndannelser via tilbuddets årsrapport,

årsregnskab, budget, koncernnote og revisors påtegning.

Socialtilsyn Hovedstaden oplyser i deres redegørelse, at de

vurderer, at organiseringen af tilbud i koncerner til en vis

grad giver et indblik i, hvordan offentlige midler anvendes.

Den viden, som Socialtilsyn Hovedstaden har om tilbuddene

i Habitus-koncernen, har de opnået ved at anvende mulighe-

derne i socialtilsynsloven aktivt.

Det siger mig, at de nuværende regler giver mulighed for et

relativt velfunderet indblik i økonomien i tilbud, som indgår i

en koncerndannelse.

Men det er ingen hemmelighed, at jeg gerne havde givet so-

cialtilsynene endnu flere redskaber til det økonomiske tilsyn,

og jeg fremlagde derfor også, i forbindelse med efterårets

drøftelser om socialtilsynet, en række konkrete forslag, som

bl.a. skulle give socialtilsynet flere muskler ift. at gå økono-

mien efter i sømmene.

[Private tilbud ift. offentlige tilbud]

Jeg bliver i tredje del af samrådsspørgsmålet spurgt, hvor

stor en samlet fortjeneste, jeg mener, at Habitus med rime-

lighed kan forvente for løsning af velfærdsopgaver på skatte-

borgernes regning.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/1-19 om privat bostedskæde, til børne- og socialministeren

Jeg har ikke noget kvalificeret bud på, hvor stor en fortjene-

ste, der er rimeligt, for den indsats, som leveres i tilbud som

Habitus-tilbuddene.

Men jeg mener som tidligere nævnt, at det er godt med både

private og offentlige aktører. En bred vifte af aktører kan

være med til at sikre en bred vifte af indsatser, målrettet for-

skellige borgeres behov.

Og det er jo ikke sådan, at private tilbud vurderes dårligere

end de offentlige. Socialstyrelsen konkluderer i sin evalue-

ring af tilsynsreformen, at de sociale tilbud generelt har en

høj kvalitet, og at der ses en svag tendens til, at private til-

bud bedømmes til at have en højere kvalitet end offentlige til-

bud.

[Sikring af, at offentlige midler går til samfundets svage-

ste]

I sidste del af samrådsspørgsmålet bliver jeg spurgt, hvordan

man som offentlig bestiller af opgaver hos Habitus kan have

sikkerhed for, at midlerne primært går til samfundets svage-

ste, og ikke bliver brugt på at købe vikarer til overpriser, kur-

ser og administration af bostedskæden selv.

Hvis vi skal have sikkerhed for, at de offentlige midler først

og fremmest går til en kvalificeret indsats for samfundets

svageste borgere, forudsætter det et aktivt og også et effek-

tivt socialtilsyn. Socialtilsynets opgave er netop at kontrol-

lere, at tilbuddene leverer en ordentlig kvalitet til vores bor-

gere.

Derudover har tilbuddets revisor en vigtig rolle i at sikre, at

afregninger mellem koncerners enkelte enheder sker på

markedsvilkår.

Jeg har tillid til, at socialtilsynet griber ind, hvis de kan se, at

der sker misbrug af offentlige midler, som skulle være gået til

vores udsatte borgere. I sidste ende kan socialtilsynet også

lukke tilbuddet.

Med til fortællingen hører også, at det er lige så meget op til

den visiterende kommune at sikre sig, at borgeren får den

ydelse og støtte, som kommunen betaler for.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/1-19 om privat bostedskæde, til børne- og socialministeren

Derudover har borgerne, personale, pårørende m.fl. jo også

mulighed for at underrette socialtilsynet via whistleblowerord-

ningen, og på den måde har socialtilsynet bedre mulighed

for at gribe ind og for at følge op.

[De politiske drøftelser om opfølgning på evalueringen

af socialtilsynet]

Nu hvor samrådsspørgsmålene er besvaret, vil jeg gerne

vende tilbage til, at jeg i efteråret 2018 var klar med en

række forslag til at styrke socialtilsynet, herunder tilsynets

mulighed for at føre et effektivt tilsyn med tilbuddenes øko-

nomi.

Forslagene byggede på en grundig evaluering af tilsynet og

på en rapport fra Deloitte om det økonomiske tilsyn med de

sociale tilbud.

Forslagene gik bl.a. på, at



sikre socialtilsynene bedre indsigt i tilbuddenes økonomi-

oplysninger

give tilsynet bedre mulighed for at sanktionere

give tilsynet flere muskler over for tilbuddene generelt

Det er min opfattelse, at der under drøftelserne var opbak-

ning til forslagene, og at flere af disse faktisk havde samme

sigte og afsæt, som de spørgsmål, jeg har besvaret i dag.

Samlet set var der tale om en pakke på 38 mio. kr., som ville

have gjort en markant og en vigtig forskel både ift. til at

styrke socialtilsynet men også ift. botilbuddene

De forslag fik vi som bekendt ikke realiseret, fordi der ikke

kunne opnås enighed om en politisk aftale, og det er jo selv-

følgeligt ærgerligt at konstatere.

[Afslutning]

Når det er sagt, så læner jeg mig selvfølgelig ikke tilbage.

Selv om vi ikke kunne komme i mål i efteråret, så gør vi,

hvad vi kan for at sikre, at der er så stor klarhed som muligt

om de gældende regler. Det vil jeg sikre i den løbende dialog

med de fem socialtilsyn og i forbindelse med den igangvæ-

rende revision af vejledningen om socialtilsyn.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/1-19 om privat bostedskæde, til børne- og socialministeren

Det kan ikke siges for tit, hvor vigtigt det er, at kvaliteten er i

orden ude i tilbuddene, og at vores udsatte borgere får den

ydelse, de har behov for.

Men det er også væsentligt at få styr på, at offentlige midler

forvaltes og anvendes forsvarligt, og arbejdet med udsatte

børn, unge og voksne ikke bliver en pengemaskine

Jeg har fortsat tillid til vores socialtilsyn, som evalueringen jo

viste, virker efter hensigten. Det var en positiv evaluering,

men den viste også en række steder, hvor man kunne for-

bedre, og det var jo det, der lå som udgangspunkt, for det vi

forhandlede i efteråret.

Og jeg vil fortsat gøre mit for at sikre, at socialtilsynet, reviso-

rer og tilbud er klar over rammerne for tilbuddenes økonomi

og for tilsynet med det, så vi sikrer et solidt og effektivt øko-

nomisk tilsyn.

Tak for ordet