Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018-1615
Doknr.
47203
Dato
08-11-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 12. oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 28 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål nr.28:
”På
baggrund af henvendelsen fra Kirsten Holst af 11. oktober 2018, jf. SOU alm. del
–
bilag 16, bedes ministeren redegøre for, om det forholder sig sådan, at bloktilskud
fordelt efter ældrenøglen er øremærket til ældreområdet, og at bloktilskud fordelt efter
bloktilskudsnøglen ikke er øremærket.”
Svar:
Der henvises til svaret på spørgsmål nr. 25 (SOU alm. del), hvoraf det fremgår, at
bloktilskuddet til kommunerne er et generelt tilskud. Det fremgår endvidere, at de
beskrevne særtilskud rettet mod ældreområdet ligesom bloktilskuddet er et generelt
tilskud.
Det er hertil beskrevet, at der i de senere år i forbindelse med finanslovsaftaler er
blevet afsat en række statslige puljer på ældreområdet, hvor kommunerne tildeles et
øremærket tilskud og således også skal dokumentere den forventede og faktiske
anvendelse heraf. Det er forudsat, at puljerne efter et par år omlægges til generelt
tilskud.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille