Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2020030_0001.png
Folketingets social-, inden-
rigs- og børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 580
Doknr.
669330
Dato
22-02-2019
Folketingets social-, indenrigs- og børneudvalg har d. 25. januar 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 271 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen
(SF).
Spørgsmål nr. 271:
”Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål S 120 og artiklen ”Hvert
minut tæller ved børns krampeanfald: Alligevel ville bosted i Gentofte »trække
den lidt«, inden ambulance blev tilkaldt” på berlingske.dk den 25. januar 2019
dels give en status på de drøftelser, ministeren, jf. svaret på S 120, skulle have
med sundhedsministeren om, ”at støtte op om og sikre, at personalet på de so-
ciale tilbud er kompetente og bedre klædt på til at varetage deres opgaver i for-
hold til medicinhåndtering”, og dels redegøre for, om ministeren i samarbejde
med sundhedsministeren vil sørge for at knytte sundhedspersonale til sociale
botilbud?”
Svar:
Som jeg gav udtryk for med min besvarelse af spørgsmål S 120 og i forbin-
delse med min besvarelse i Folketingets sundhedsudvalg af samrådsspørgs-
mål N den 27. november 2018, er det vigtigt for mig, at børn, unge og voksne,
der har ophold på sociale tilbud får den rette hjælp og omsorg og herunder, at
der i tilbuddet er den rette sundhedsfaglige opmærksomhed og indsats.
Derfor er Børne- og Socialministeriet i dialog med Sundhedsministeriet om,
hvordan vi kan understøtte, at de sociale tilbud og deres medarbejdere kan va-
retage de sundhedsfaglige opgaver i forhold til beboerne på de sociale tilbud
på en kvalificeret måde.
Herudover kan jeg oplyse, at Sundhedsstyrelsen som led i sundhedsreformen
skal udarbejde en ny national kvalitetsplan, som skal sikre en god kvalitet i de
nære sundhedstilbud i hele landet. I første omgang vil Sundhedsstyrelsens ar-
bejde med kvalitetsplanen blandt andet omfatte faglige standarder for de sund-
hedsfaglige indsatser i de kommunale psykosociale tilbud, såsom botilbud.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
1
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm. om, i forlængelse af svaret på spørgsmål S 120 og artiklen Hvert minut tæller ved børns krampeanfald: Alligevel ville bosted i Gentofte »trække den lidt«, inden ambulance blev tilkaldt på berlingske.dk den 25. januar 2019 dels give en status på de drøftelser, ministeren skulle have med sundhedsministeren og dels redegøre for, om ministeren i samarbejde med sundhedsministeren vil sørge for at knytte sundhedspersonale til sociale botilbud, til børne- og socialministeren
2020030_0002.png
Bilag:
Bilag 1: SOU alm. del
Svar på spm. 120
2