Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 542
Doknr.
661259
Dato
08-02-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 23. januar 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 262 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 262:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen om
tvangsfjernelse af spædbørn
pga. mistanke om vold, omdelt som bilag 123 (fortroligt), herunder redegøre for
reglerne for, hvordan det sikres, at der i en vurdering af, om et spædbarn er
blevet udsat for vold, eller om symptomerne skyldes andre forhold, som f.eks.
skader under fødslen, indgår de relevante ekspert- og sundhedsfaglige vurde-
ringer, og at der, såfremt den faglige ekspertise eller nødvendige viden ikke er
til stede i Danmark, da trækkes på udenlandske erfaringer?”
Svar:
Indledningsvist skal jeg bemærke, at hverken ministeriet eller jeg kan tage stil-
ling til den konkrete sag, som er beskrevet i borgerens henvendelse. Det skyl-
des, at ministeriet ikke behandler klager over konkrete enkeltsager. Jeg kan
dog oplyse generelt om reglerne på området.
Når en kommune modtager en underretning eller på anden vis får oplysninger,
der betyder, at der er mistanke om, at forældrene udøver vold mod et barn,
skal kommunen reagere og altid foretage en faglig vurdering af, hvordan der vi-
dere skal handles.
Med Overgrebspakken, som trådte i kraft i 2014, blev det understreget, at når
der er mistanke om vold og overgreb, skal barnets sikkerhed altid være hoved-
fokus. Derfor skal kommunen reagere hurtigt i sådanne situationer og vægte
hensynet til beskyttelsen af barnet højest.
Hvis det må antages, at et barn eller en ung under 18 år kan have brug for
særlig støtte
–
herunder hvis der mistanke om, at barnet har været udsat for
overgreb - skal kommunen udarbejde en børnefaglig undersøgelse af barnets
forhold, jf. servicelovens § 50.
I den børnefaglige undersøgelse skal kommunen inddrage børnehusene i sa-
ger, hvor der på baggrund af en mistanke eller viden om, at et barn har været
udsat for overgreb, og hvor det er relevant for kommunen også at inddrage sy-
gehusvæsenet og/eller politiet.
Kommunen har ansvaret for, at sagen bliver tilstrækkeligt oplyst, herunder, at
der bliver indhentet faglige vurderinger, hvis det er nødvendigt.
1