Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018-1615
Doknr.
47201
Dato
08-11-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 12. oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 26 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål nr.26:
”På
baggrund af henvendelsen fra Kirsten Holst af 11. oktober 2018, jf. SOU alm. del
–
bilag 16, bedes ministeren redegøre for, hvornår de 2 fordelingsnøgler hver især
bruges og med hvilken begrundelse.”
Svar:
Der henvises til svaret på spørgsmål nr. 25 (SOU alm. del), hvor fordelingen af
bloktilskuddet til kommunerne er beskrevet. Det fremgår, at bloktilskuddet til
kommunerne efter reglerne ikke kan fordeles efter en specifik fordelingsnøgle for fx
ældreområdet.
Det fremgår også, at der i nogle tidligere år er blevet afsat særtilskudsmidler rettet
mod ældreområdet, hvor der er forudsat, at fordelingen af midler sker efter en
fordelingsnøgle svarende til kommunernes udgiftsbehov til ældre i
udligningssystemet. Der er endvidere i forbindelse med bl.a. finanslovsaftaler blevet
afsat statslige puljer på ældreområdet, hvor der ved forhåndsreservation af beløb til
hver kommune i nogle tilfælde er anvendt en nøgle for kommunernes udgiftsbehov på
ældreområdet, som indgår i udligningssystemet, i andre indbyggertal som nøgle.
Det bemærkes, at det i de enkelte tilfælde har beroet på de konkrete politiske aftaler.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille