Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 543
Doknr.
663490
Dato
20-02-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 23. januar 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 258 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Ravn (S).
Spørgsmål nr. 258:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 22. januar 2019 fra C.C, jf. SOU
alm. del
–
bilag 124 (fortroligt bilag)? Vil ministeren derudover i den konkrete
sag indhente oplysninger om, hvorfor den pågældende dreng ikke har haft en
bisidder eller er blevet hørt ift. planerne om, at han skal flyttes fra en plejefami-
lie til et opholdssted, hvor han ikke ønsker at være?”
Svar:
Den konkrete sag bekræfter mig i, at et trygt omsorgsmiljø med mulighed for at
danne nære og stabile relationer til voksne er helt grundlæggende for at sikre
en god anbringelse for barnet. Det er kommunernes klare ansvar at sørge for,
at anbragte børn får den tryghed, hjælp og støtte, som de har behov for, og det
ansvar skal de efterleve. For anbragte børn og unge har et særligt behov for at
vokse op i stabile rammer med den tryghed og støtte, der er så vigtigt et fun-
dament for en god og selvstændig voksentilværelse.
Jeg mener, at den konkrete sag viser, hvor vigtigt det er, at kommunerne tager
udgangspunkt i barnets behov for stabilitet og kontinuitet og derfor har fokus på
den positive dialog, som kan sikre et godt samarbejde mellem kommuner og
plejefamilier. For det bør ikke være sådan, at en konflikt om løn mellem en
plejefamilie og en kommune får konsekvenser for det anbragte barn. Derfor er
jeg også glad for, at KL i kommuneøkonomiaftalen har forpligtet sig på at sætte
gang i en afdækning af forskellige modeller for, hvordan kommunerne aftaler
honorar med plejefamilierne. KL har i det arbejde desuden forpligtet sig til at
anbefale en række principper for god forhandlingsadfærd sammen med en
mere hensigtsmæssig model, der fremmer det gode samarbejde og giver mere
ro og stabilitet omkring det anbragte barn. Det arbejde forventer jeg mig meget
af.
Jeg mener, at lovgivningen på området er ganske klar i forhold til at sikre stabi-
litet omkring barnet og retssikkerhed for barnet og forældre i sager om ændring
af anbringelsessted. Det er hensigten i lovgivningen, at anbragte børn og unge
i udgangspunktet skal opleve så få skift i anbringelsen som muligt. Derfor er
udgangspunktet også, at der kun kan træffes afgørelse om at ændre anbringel-
sesstedet, hvis det under hensyn til formålet med anbringelsen og barnets eller
1