Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2015057_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 527
Doknr.
663928
Dato
12-02-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 23. januar 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 257 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares.
Spørgsmål nr. 257:
”Vil ministeren kommentere brevet fra Muskelsvindfonden af 8. januar 2019
(SOU alm. del - bilag 108) om manglende hjælp til borgere med hurtigt fremad-
skridende sygdomme som f.eks. ALS, og vil ministeren herunder oplyse sin
holdning, til hver af de beskrevne aktuelle sager med borgere der har ALS, og
som bruger en stor del af deres tid på at søge kommunen om hjælp og at anke
kommunernes afgørelser, samt til Ankestyrelsens begrundelse for at Torben
ikke har behov for en hjælper i arbejdstiden? Mener ministeren f.eks., at dette
er rimeligt over for borgerne, og at det er i overensstemmelse med lovgivnin-
gen?
Spørgsmålet stilles i forlængelse af samrådet den 10. januar 2019 om mang-
lende hjælp til borgere med hurtigt fremadskridende sygdomme som f.eks.
ALS, jf. SOU alm. del
samrådsspørgsmål J.”
Svar:
De sager, som Muskelsvinsfonden beskriver, gør stort indtryk på mig. Og som
jeg også tilkendegav under samrådet den 10. januar, har de borgere og fami-
lier, som bliver ramt af en indgribende og progredierende sygdom som ALS,
min dybeste medfølelse. Det er særdeles vigtigt, at borgere med en så alvorlig
og progredierende sygdom får tildelt den rette støtte rettidigt.
Jeg kan ikke kommentere på de konkrete enkeltsager. Men jeg har stor forstå-
else for, at en borger med en fremadskridende sygdom kan have et særligt
stort ønske om en hurtig afklaring af sine muligheder for hjælp. Jeg mener da
også, at myndighederne i en sådan situation bør søge at fremskynde sagsbe-
handlingen mest muligt. Det gælder såvel kommune som klageinstans.
Jeg vil også gerne understrege, at kommunerne har et klart ansvar for at træffe
korrekte og velbegrundede afgørelser efter serviceloven. Kommunens afgø-
relse skal være baseret på en konkret og individuel vurdering af den enkelte
borgers hjælpebehov med afsæt i relevante, opdaterede oplysninger om borge-
rens forhold. Kommunerne er også forpligtede til at behandle en ansøgning om
hjælp så hurtigt som muligt og sikre, at borgere med hurtigt fremskridende syg-
domme som ALS modtager den hjælp, der modsvarer deres aktuelle hjælpebe-
hov.
1
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 257: Spm. om at kommentere brevet fra Muskelsvindfonden af 8. januar 2019 (SOU alm. del - bilag 108) om manglende hjælp til borgere med hurtigt fremadskridende sygdomme som f.eks. ALS, til børne- og socialministeren
2015057_0002.png
Blandt andet på grund af sager som dem, Muskelsvindfonden beskriver, valgte
jeg som bekendt d. 9. januar i år at sende et hyrdebrev til alle landets kommu-
nalbestyrelser. Her understreger jeg de forpligtelser, som kommunerne har i
sager, hvor en borger har en lidelse, som må forventes at være hurtigt progre-
dierende, og hvor hjælpebehovet derfor ændres og ofte øges inden for kort tid.
Disse pligter omfatter hurtig og korrekt sagsbehandling, løbende opfølgning
samt tilrettelæggelse af hjælpen ud fra en samlet vurdering af borgerens situa-
tion og behov på længere sigt.
I forhold til spørgsmålene om sagsbehandlingen i Ankestyrelsen er det værd at
nævne, at der med satspuljeaftalen for 2018 er etableret en fast track ordning
for tidligere hjemviste sager, ligesom det er skrevet ind i loven, at kommunens
almindelige sagsbehandlingsfrister også gælder for sager, der er hjemvist af
Ankestyrelsen til fornyet sagsbehandling. Det er også værd at nævne, at der
med finanslovsaftalen for 2019 er afsat 35 mio. kr. i 2019, 30 mio. kr. i 2020 og
2021 og 25 mio. kr. i 2022 med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden i
Ankestyrelsen.
Samtidig har Børne- og Socialministeriets departement bedt Socialstyrelsen
om at udarbejde et fagligt inspirationsmateriale om indsatsen til personer med
hurtigt progredierende sygdomme som ALS. Det er intentionen, at materialet
skal pege på god praksis, når kommunerne skal tilrettelægge og løbende til-
passe hjælpen til borgere med ALS. Det forventes, at et fagligt inspirationsma-
teriale kan blive udgivet i løbet af 2019.
Afslutningsvis vil jeg gerne gentage, at jeg mener, at serviceloven allerede i
dag giver kommunerne gode rammer for at sikre, at borgere får den hjælp, der
modsvarer deres hjælpebehov, også i de tilfælde, hvor hjælpebehovet ændrer
sig hurtigt over tid. Og jeg forventer, at det hyrdebrev, som jeg har sendt ud til
landets kommuner, giver anledning til, at man lokalt har fokus på både de for-
pligtelser og muligheder, som loven indeholder.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2