Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2017859_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 525
Doknr.
661256
Dato
19-02-2019
Folketingets Social-, indenrigs- og Børneudvalg har d. 23. januar 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 256 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares.
Spørgsmål nr. 256:
”Vil
ministeren redegøre for reglerne ifm., at en borger med en bevilling efter
servicelovens §§ 95 eller 96 bliver indlagt på f.eks. et sygehus og fratagelse af
borgerens hjælpere under indlæggelsen, hvordan borgeren er stillet, hvis f.eks.
kommunen vurderer, at borgeren ikke har behov for sine hjælpere under ind-
læggelsen, kan borgeren da få frataget sine hjælpere under indlæggelsen og er
reglerne om opsættende virkning gældende i denne forbindelse? Spørgsmålet
stilles i forlængelse af åbent samråd den 17. januar 2019 om kommunernes til-
deling af BPA-ordninger til borgere med handicap og deres tilknytning til ar-
bejdsmarkedet, jf. samrådsspørgsmålene H og I (alm. del).”
Svar:
Det følger af sektoransvarsprincippet, at den offentlige myndighed, der udbyder
en ydelse eller en service, også er ansvarlig for, at den pågældende ydelse er
tilgængelig for borgere med handicap.
Det betyder bl.a., at det er regionerne, der har ansvar for at stille det nødven-
dige personale til rådighed ved indlæggelse og behandling m.v. på et sygehus.
Således afgjorde Ankestyrelsen også i deres principafgørelse 66-16, at kom-
munen ikke er forpligtet til at yde støtte efter servicelovens § 96 om BPA ved
borgerens indlæggelse og behandling m.v. på et sygehus. I den konkrete sag,
havde borgeren behov for hjælp hele døgnet, og Ankestyrelsen vurderede, at
kommunen ikke var forpligtet til at yde hjælp til forflytninger under behandling
på sygehuset med henvisning til sektoransvarlighedsprincippet. Det fremgår
også af principafgørelsen, at kommunen dog kan fastsætte et serviceniveau,
der giver mulighed for, at borgeren medtager sine hjælpere ved behandling på
sygehuset.
Tilsvarende har kommunerne ikke pligt til at yde støtte efter servicelovens § 95
om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere ved borgerens indlæggelse og be-
handling m.v. på et sygehus.
I alle ordninger med borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96,
hvor borgeren indlægges, skal kommunen foretage en konkret og individuel
1
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om, at redegøre for reglerne ifm., at en borger med en bevilling efter servicelovens §§ 95 eller 96 bliver indlagt på f.eks. et sygehus og fratagelse af borgerens hjælpere under indlæggelsen, til børne- og socialministeren
2017859_0002.png
vurdering af spørgsmålet om opsigelse af hjælpere. Kommunen skal således
vurdere, om det er hensigtsmæssigt at opsige hjælpere i forbindelse med f.eks.
kortere eller længere hospitalsindlæggelser under hensyntagen til, at borgeren
kan bibeholde et stabilt hjælperteam under og efter endt indlæggelse.
Samtidig kan der være særlige behov hos borgeren omkring eksempelvis kom-
munikation, som kan nødvendiggøre, at hjælperteamet også under indlæg-
gelse kan yde støtte til borgeren. Kommunen skal således vurdere, om det vil
være mest hensigtsmæssigt at bibeholde hjælperne under eksempelvis ind-
læggelse, så borgeren efter endt indlæggelse fortsat har de fagligt nødvendige
og kvalificerede hjælpere.
Kommunen må ikke nedsætte eller frakende hjælp efter servicelovens §§ 95 el-
ler 96 uden at træffe en begrundet afgørelse herom.
Det følger af servicelovens § 3 a, at der gælder et varsel på 14 uger, hvis kom-
munen træffer afgørelse om nedsættelse eller frakendelse af bevilget hjælp ef-
ter servicelovens §§ 95 eller 96.
I disse varslingssager har Ankestyrelsen otte uger til at behandle klagen, hvis
kommunens afgørelse påklages.
Ankestyrelsen har oplyst, at hvis varslingsperioden på de 14 uger ikke kan
overholdes som følge af forsinkelser i sagens behandling, så vil Ankestyrelsen
tage stilling til, hvorvidt klagen skal tillægges opsættende virkning.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2