Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2017851_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 525
Doknr.
661256
Dato
19-02-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 23. januar 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 254 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares.
Spørgsmål nr. 254:
”Vil
ministeren kommentere artiklen på muskelsvindfonden.dk den 16. januar
2019 ”Jeg har fornemmelsen af at være under mistanke for at snyde” om en
22-årig mand med progredierende muskelsvindsygdom, der af kommunen har
fået frataget sin BPA-ordning, fordi han midlertidigt er flyttet hjem til sine foræl-
dre, som dermed kan passe ham, og hvad er ministerens holdning til dels selve
problemstillingen ift. servicelovens bestemmelser og intention, men også til den
22-åriges oplevelse af kommunens behandling af ham og manglende forstå-
else for, hvad det vil sige at leve med et handicap, som den fremgår af artik-
len? Spørgsmålet stilles i forlængelse af åbent samråd den 17. januar om kom-
munernes tildeling af BPA-ordninger til borgere med handicap og deres tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet, jf. samrådsspørgsmålene H og I (alm. del).”
Svar:
Kommunen er forpligtet til at tilrettelægge hjælpen på baggrund af en konkret
og individuel vurdering af den enkeltes behov og forudsætninger og i samar-
bejde med den enkelte. Borgeren skal netop have mulighed for at medvirke til
behandlingen af sin sag og for at udtrykke sine behov, som borgeren kender
bedst.
Det er en forudsætning for at få den rette hjælp, at borgerens behov er fyldest-
gørende udredt, og det er kommunens ansvar at sørge for dette og foretage en
konkret, individuel og helhedsorienteret behovsvurdering med udgangspunkt i,
hvad den enkelte borger selv kan klare. Det er op til kommunerne selv at be-
stemme, hvordan udredningen af borgerens hjælpebehov skal foretages, men
det følger af god forvaltningsskik, at kommunale medarbejdere skal optræde
høfligt og respektfuldt over for borgeren og udvise den fornødne diskretion.
Det er vigtigt, at kommunen holder formålet med den sociale indsats over for
voksne og med BPA-ordningen for øje i vurderingen af, om en borger skal ydes
en BPA-ordning. Det er herefter vigtigt, at kommunen bl.a. tager hensyn til at
yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats og til øget selvstæn-
dighed, forbedret livskvalitet samt til borgerens inklusion i samfundet. Og det er
også vigtigt, at BPA-ordningen er så fleksibel, at den kan dække borgerens be-
hov for hjælp.
1
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 254: Spm. om at kommentere artiklen på muskelsvindfonden.dk den 16. januar 2019 Jeg har fornemmelsen af at være under mistanke for at snyde om en 22-årig mand med progredierende muskelsvindsygdom, der af kommunen har fået frataget sin BPA-ordning, fordi han midlertidigt er flyttet hjem til sine forældre, som dermed kan passe ham, til børne- og socialministeren
2017851_0002.png
Borgere kan desuden ydes BPA-hjælp, uanset om den enkelte bor sammen
med sine forældre. Kommunen skal i den forbindelse være opmærksom på, at
familiemedlemmer, som frivilligt påtager sig hjælpeopgaver for borgeren får
hvile og fritid i tilstrækkeligt omfang til at kunne klare sin egen daglige tilvæ-
relse, og at familiemedlemmer ikke kan pålægges at varetage udvidede pleje-,
overvågnings- og ledsagefunktioner, der ligger i BPA-ordningen.
Kommunen er endelig forpligtet til at følge op på de enkelte sager for at sikre,
at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Det kan f.eks. være hensigtsmæssigt, at
der ved igangsættelse af nye ordninger efter servicelovens § 96 aftales en op-
følgning inden for et nærmere aftalt interval. Såfremt en borger oplever, at hans
eller hendes hjælpebehov ændrer sig, så vil kommunen være forpligtet til at fo-
retage en fornyet konkret og individuel vurdering på det tidspunkt, uanset at der
er aftalt opfølgning på et senere tidspunkt.
Jeg forventer selvfølgelig, at den enkelte kommune påtager sig ansvaret for at
yde lige præcis den hjælp, som de enkelte borgere har behov for og ret til, og
udviser forståelse for borgerens livssituation.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2