Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 525
Doknr.
661256
Dato
19-02-2019
Folketingets Social-, indenrigs- og Børneudvalg har d. 23. januar 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 253 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares.
Spørgsmål nr. 253:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke regler der skærmer borgere med midlertidigt
eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne mod at være nødsaget til
at modtage hjælp til hhv. praktiske eller personlige opgaver fra deres kolleger
på en arbejdsplads ifm. at kunne klare arbejdsdagen? Spørgsmålet stilles i for-
længelse af åbent samråd den 17. januar om kommunernes tildeling af BPA-
ordninger til borgere med handicap og deres tilknytning til arbejdsmarkedet, jf.
samrådsspørgsmålene H og I (alm. del).”
Svar:
Det er kommunens ansvar at sikre, at borgere, der søger om hjælp efter ser-
viceloven, også får den hjælp, der modsvarer deres samlede hjælpebehov.
Såfremt en borger er blevet visiteret til en BPA-ordning efter servicelovens §
96, så har den pågældende ret til at få hjælp til personlig pleje, løsning af prak-
tiske opgaver, overvågning og ledsagelse uden for hjemmet, herunder når den
pågældende er på arbejde.
Det er en forudsætning, at hjælpen og støtten uden for hjemmet alene dækker
det behov for hjælp, der er omfattet af servicelovens § 96.
Kommunerne er således i hvert enkelt tilfælde forpligtede til at træffe afgørelse
om hjælp og støtte efter servicelovens § 96 på baggrund af en konkret og indi-
viduel vurdering af en borgers samlede behov for hjælp både i og uden for
hjemmet.
Såfremt behovet for hjælp efter serviceloven og anden lovgivning, herunder
f.eks. beskæftigelseslovgivningen, overlapper, så er der intet til hinder for, at
udgifterne deles, når hjælpen kan ydes af én hjælper, herunder f.eks. på ar-
bejdspladsen.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
1