Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 525
Doknr.
661256
Dato
19-02-2019
Folketingets Social-, indenrigs- og Børneudvalg har d. 23. januar 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 252 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares.
Spørgsmål nr. 252:
”Hvad
er ministerens kendskab til omfanget af, at borgere med handicap får
frataget og/eller mister den nødvendige hjælp, der er en forudsætning for, at de
kan varetage et arbejde og/eller leve et aktivt civil liv? Spørgsmålet stilles i for-
længelse af det åbne samråd den 17. januar 2019 om kommunernes tildeling
af BPA-ordninger til borgere med handicap og deres tilknytning til arbejdsmar-
kedet, jf. samrådsspørgsmålene H og I (alm. del).”
Svar:
Det er et af servicelovens bærende principper, at kommunerne har ansvar for
at træffe afgørelse om hjælp og støtte efter serviceloven på baggrund af en
konkret og individuel vurdering af en borgers samlede behov for hjælp.
For voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
problemer gælder, at kommunerne skal sikre borgeren en sammenhængende
og helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes behov for hjælp og
støtte. Indsatsen skal bl.a. fremme borgerens inklusion i samfundet, herunder
medvirke til at øge den enkeltes mulighed for at deltage i uddannelse, beskæf-
tigelse og sociale relationer.
Dette er et hensyn, som kommunerne er forpligtede til at inddrage i vurderin-
gen af, hvilken hjælp og støtte efter serviceloven matcher borgerens behov.
Den sociale indsats efter serviceloven bygger også på andre hensyn, herunder
f.eks. hensynet til at fremme øget selvstændighed og forbedret livskvalitet hos
borgeren.
Det er således slået fast i lovgivningen, at kommunerne skal tage hensyn til
borgerens inklusion og muligheder for at leve aktivt i samfundet, uanset hvilken
hjælp og støtte efter serviceloven der er tale om.
1