Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2013489_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 481
Doknr.
663421
Dato
07-02-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 21. januar 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 250 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 250:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 19. januar 2019 fra A. og G.O, jf.
SOU alm. del
bilag 121 (fortroligt bilag)? Vil ministeren herunder redegøre
for, hvad lovhjemlen er
til at fjerne plejebørn fra plejefamilier efter ”clean cut-
metoden”?”
Svar:
Der ser ud til at være tale om en ulykkelig sag med et anbringelsesforløb for
barnet, som ikke tager hensyn til, at anbragte børn og unge har brug en tryg og
stabil opvækst. Det fremstillede sagsforløb bekræfter mig i vigtigheden af et
godt samarbejde mellem kommuner og plejefamilier.
Som nævnt i besvarelsen af SOU alm. del spørgsmål 263 så er nære og stabi-
le relationer til voksne omsorgspersoner helt grundlæggende for en tryg barn-
dom. Det gælder ikke mindst for de børn og unge, hvor det er nødvendigt med
en anbringelse uden for hjemmet af hensyn til barnets trivsel og udvikling.
Netop på grund af sager som dén, der henvises til i spørgsmålet, er jeg glad
for, at vi med satspuljeaftalen for 2019 har afsat midler til at sikre større ro og
stabilitet for anbragte børn og unge. Det indebærer bl.a. at der skal udarbejdes
retningslinjer for at vurdere børns tilknytning til fx plejefamilien eller familie og
netværk
eksempelvis i forbindelse med afgørelser om ændring af anbringel-
sessted.
Begrebet ”clear cut” findes ikke i serviceloven, og der er derfor
ikke en lov-
hjemmel herfor. Men der skal ikke herske tvivl om, at kommunerne skal over-
holde lovgivningen, herunder i sager om ændring af anbringelsessted. En be-
slutning om ændring af anbringelsessted er meget indgribende over for et an-
bragt barn eller ung, og derfor er der også en række krav til disse afgørelser i
serviceloven, klagemuligheder mv. Jeg har i besvarelsen af SOU alm. del
spørgsmål 263 redegjort for de konkrete regler på området.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
1
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om at kommentere den fortrolige henvendelsen af 19/1-19 fra A. og G. O., til børne- og socialministeren
2013489_0002.png
Bilag:
Bilag 1. Svar på SOU alm. del spørgsmål 263.
2