Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 434
Doknr.
662740
Dato
18-02-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 18. januar 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 247 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Laura Lindahl (LA).
Spørgsmål nr. 247:
Vil det efter ministerens vurdering være muligt at stoppe udrulningen af Aula på
dagtilbudsområdet?
Svar:
Det er ikke Børne- og Socialministeriet, der har ansvaret for udrulningen af
Aula på dagtilbudsområdet, hvorfor der er indhentet bidrag fra KL til besvarel-
sen af dette spørgsmål. KL har i samarbejde med KOMBIT svaret følgende:
95 kommuner har selv ønsket også at anvende Aula på dagtilbudsområdet.
Udvikling af løsningen er tæt på at være afsluttet, og kommunerne er allerede
nu i gang med at forberede den lokale implementering på dagtilbudsområdet.
Der er altså tale om omfattende kommunale investeringer dels ift. de konkrete
omkostninger til Aula, men ligeledes ift. de ressourcer som kommunerne alle-
rede har brugt i forberedelserne til den lokale implementering.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
1