Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2006061_0001.png
Til samtlige kommunalbesty-
relser
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 6628
Doknr.
646251
Dato
09-01-2019
Meddelelse om opfølgning i sager om hjælp efter serviceloven til borgere
med progredierende lidelser
Børne- og Socialministeriet er blevet opmærksomt på, at der i forhold til bor-
gere, der er ramt af hurtigt progredierende lidelser som f.eks. ALS (amyotrofisk
lateral sklerose), kan være behov for at indskærpe kommunernes forpligtelse til
at levere en effektiv indsats og opfølgning, der sikrer, at disse borgere så hur-
tigt som muligt får den nødvendige hjælp og støtte, og at der løbende sker den
fornødne tilpasning heraf i forhold til borgerens aktuelle behov.
Både Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg og jeg er således blevet
gjort bekendt med sager, hvor enkelte borgere med hurtigt progredierende li-
delser ifølge det oplyste har måtte vente længe på afgørelser fra kommune el-
ler klageinstans. I løbet af denne ventetid er deres lidelser forværret, og som
konsekvens heraf når deres hjælpebehov at være ændret væsentligt, inden der
har foreligget en endelig afgørelse om hjælp og støtte.
Med denne orienteringsskrivelse ønsker jeg at sikre, at kommunerne er op-
mærksomme på de forpligtelser, som de har i forhold til sager, hvor en borger
har en type af lidelse, som må forventes at være hurtigt progredierende, hvor-
ved hjælpebehovet ændres og ofte øges inden for kort tid.
Det følger af retssikkerhedslovens § 3, at en kommune skal behandle alle
spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt. Endvidere skal den enkelte kommu-
nalbestyrelse på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der
må gå fra modtagelsen af en ansøgning til afgørelsen skal være truffet. I for-
hold til borgere med progredierende lidelser indebærer disse generelle forplig-
telser blandt andet, at kommunerne skal have en særlig opmærksomhed på, at
der tidligt i forløbet er klarhed om de forhold, som skal overvejes, og de ram-
mer, som skal være på plads for at sikre hurtig sagsbehandling i forbindelse
med kommunens afgørelser om støtte og hjælp. Endvidere bør kommunerne
være opmærksomme på at fremme sagsbehandlingen hurtigst muligt, således
at en afgørelse kan træffes, og hjælpen kan iværksættes på det tidspunkt, hvor
det konkrete hjælpebehov er aktuelt.
Endvidere følger det af servicelovens § 148, stk. 2, at kommunalbestyrelsen lø-
bende skal følge op på de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat op-
fylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på,
om der er sket ændringer, som gør, at der er behov for at yde andre former for
hjælp. Opfølgningsintervallet afhænger af den enkelte sag. Ved hurtigt progre-
dierende lidelser, hvor hjælpebehovet meget hurtigt kan ændre sig, kan det
1
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om at oversende det hyrdebrev, som ministeren har udsendt til kommunerne for at præcisere de forpligtelser, kommunerne har i sager vedr. bevilling af hjælp til borgere med hurtigt fremadskridende sygdomme som f.eks. ALS, til børne- og socialministeren
2006061_0002.png
være hensigtsmæssigt at sikre opfølgning med kortere intervaller, så hjælpen
løbende kan justeres til at modsvare borgerens aktuelle behov.
I tillæg til, at selve sagsbehandlingstiden er vigtig, skal kommunalbestyrelsen
også i de tilfælde, hvor borgeren har brug for hjælp over en længere periode,
tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af borgerens situa-
tion og behov på længere sigt. Dette følger af retssikkerhedslovens § 6.
Endelig skal jeg opfordre kommunerne til at have særlig opmærksomhed på de
muligheder, kommunerne har for at sikre, at borgerne med hurtigt progredie-
rende lidelser modtager en hjælp og støtte, der modsvarer deres hjælpebehov
også når disse behov skifter hurtigt over tid. Ud over den generelle fleksibili-
tet, som kommunerne har i forhold til at tilkende hjælp og støtte efter den brede
vifte af bestemmelser på voksenhandicapområdet, vil det for borgere med pro-
gredierende lidelser kunne være særligt relevant at overveje, om der eksem-
pelvis er grundlag for at tilkende én af de to typer af hjælperordninger efter ser-
viceloven, som kan tilrettelægges meget fleksibelt ud fra den enkeltes behov,
og hvor det inden for den enkelte ordning er muligt løbende at afstemme time-
tallet med det aktuelle hjælpebehov.
Afslutningsvis skal jeg anmode om, at kommunalbestyrelsen sikrer, at alle rele-
vante ledere og medarbejdere i kommunen gøres bekendt med indholdet i
dette hyrdebrev.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2