SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om at kommentere den fortrolige henvendelse af 10/1-19 fra L. og B. S. om oplæg til ændring af reglerne gældende for BPA-ordning efter Servicelovens § 95, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-,

Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2019 - 379

Doknr.

658274

Dato

06-02-2019

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 15. januar 2019 stillet

følgende spørgsmål nr. 238 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-

med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 238:

”Vil ministeren kommentere den fortrolige henvendelse af 10/1-19

fra L. og B.

S. om oplæg til ændring af reglerne gældende for BPA-ordning efter Servicelo-

vens § 95, jf. SOU alm. del -

bilag 115 (fortroligt bilag)?”

Svar:

I henvendelsen spørges der ind til reglerne for hjælperordningerne efter ser-

vicelovens §§ 95 og 96 i relation til udlandsbekendtgørelsen, der regulerer, de

typer af hjælp efter samme lov, som borgeren har ret til at medtage under et

midlertidigt ophold i udlandet.

Efter servicelovens § 95 kan en person med betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne (eller dennes nærtstående) få udbetalt et tilskud til

ansættelse af hjælpere, der skal varetage den pågældendes behov for hjælp

efter servicelovens §§ 83 og 84. Det vil sige personlig og praktisk hjælp i hjem-

met (herefter hjemmehjælp) efter § 83 og afløsning eller aflastning efter § 84.

Det er en betingelse for tildeling af en ordning efter servicelovens § 95, stk. 2

eller stk. 3, at det samlede hjælpebehov efter servicelovens §§ 83 og 84 over-

stiger 20 timer om ugen.

Efter servicelovens § 96 om BPA kan en person med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne få udbetalt et tilskud til ansættelse af hjæl-

pere, der skal varetage den pågældendes behov for pleje, overvågning og led-

sagelse.

Der er tale om forskellige ordninger målrettet borgere med forskellige behov,

og hvortil der er knyttet forskellige betingelser.

En § 95-ordning er målrettet borgere, som har behov for hjælp og støtte til per-

sonlig pleje og løsning af praktiske opgaver i hjemmet. Ordningen træder i ste-

det for den hjemmehjælp, afløsning eller aflastning, som kommunerne skal til-

byde og levere efter servicelovens §§ 83 og 84. Ordningen kan kombineres

med andre former for hjælp efter serviceloven, herunder ledsageordningen ef-

ter servicelovens § 97, der giver borgeren ret til op til 15 timers ledsagelse til

selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet hver måned.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om at kommentere den fortrolige henvendelse af 10/1-19 fra L. og B. S. om oplæg til ændring af reglerne gældende for BPA-ordning efter Servicelovens § 95, til børne- og socialministeren

En BPA-ordning er målrettet borgere, som ud over hjælp til personlig pleje og

løsning af praktiske opgaver i hjemmet også har behov for ledsagelse og over-

vågning. Disse borgere er kendetegnet ved, at de oftest har et mere omfat-

tende og sammensat hjælpebehov end borgere med en § 95-ordning.

Det er en betingelse i en BPA-ordning, at borgeren selv er i stand til at fungere

som arbejdsleder for sine hjælpere, mens denne opgave i en § 95-ordning kan

overdrages til en nærtstående, hvor ordningen i givet fald skal etableres efter

servicelovens § 95, stk. 3. Det er for både §§ 95 og 96 desuden en betingelse,

at borgeren (eller den nærtstående i en § 95, stk. 3-ordning) kan fungere som

arbejdsgiver for hjælperne. Dog kan den pågældende indgå aftale med en

nærtstående eller en forening eller en privat virksomhed, der er godkendt af so-

cialtilsynet, om, at tilskuddet overføres til en af disse, der herefter i ansættel-

sesretlig forstand er arbejdsgiver for hjælperne.

I forhold til at medtage hjælp efter serviceloven til udlandet gælder helt gene-

relt, at det er et krav for at modtage hjælp efter serviceloven, at borgeren op-

holder sig fysisk i Danmark. Udlandsbekendtgørelsen udgør en undtagelse her-

til, og de typer af hjælp, som borgeren har ret til at medtage under et midlerti-

digt ophold i udlandet, er opremset udtømmende i denne bekendtgørelse. Det

drejer sig om hjælp efter servicelovens §§ 41 om merudgifter til børn, 42 om

tabt arbejdsfortjeneste, 45 om ledsageordning til 12-18 årige, 96 om BPA, 97

om ledsageordning til voksne, 98 om kontaktperson til døvblinde, 100 om mer-

udgifter til borgere mellem 18 år og folkepensionsalderen, 112 om hjælpemid-

ler, 113 om forbrugsgoder, 114 om handicapbil og 118 om pasning af nærtstå-

ende med handicap eller alvorlig sygdom, jf. udlandsbekendtgørelsens § 1, stk.

Hjælp efter servicelovens § 95 kan ikke medtages til udlandet. Begrundelsen

herfor er, at denne hjælp træder i stedet for den hjemmehjælp, afløsning eller

aflastning, som kommunerne skal tilbyde og selv administrere efter servicelo-

vens §§ 83 og 84. Denne hjælp leveres efter sit formål i borgerens hjem, og det

vil derfor også stride mod selve formålet med hjælpen, hvis den medtages til

udlandet.

Med venlig hilsen

Mai Mercado