Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 338
Doknr.
658101
Dato
01-02-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 14. januar 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 237 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 237:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Mor
i opråb til kommune: Min søn kommer
aldrig til at gå" bragt den 13. januar på www.bt.dk og redegøre for, hvilke mulig-
heder forældre har for at få hjælp til deres børn med et handicap, herunder hvil-
ken forpligtelse kommunen har til at yde støtte, hjælp, og træning til børn med
et handicap, og vil ministeren endvidere oplyse, hvordan det sikres, at børn,
der pga. deres handicap f.eks. ikke kan holde til at være i en børnehave, kan få
den optimale hjælp? Ministeren bedes indhente svar fra sundhedsministeren,
hvis
der er behov for det.”
Svar:
Jeg kan som minister ikke gå ind i den konkrete sag, men tager det naturligvis
alvorligt, når jeg læser om en mor, der ikke oplever at få den hjælp, støtte og
træning, hun vurderer, hendes søn har behov for.
For det fremgår klart af loven, at kommunerne har ansvaret for at sikre, at fami-
lier til børn med handicap på baggrund af en konkret og individuel vurdering får
den hjælp, støtte og træning, som barnet og dennes familie har behov for.
Hjælp og støtte til børn med handicap kan fx gives i et særligt dagtilbud efter
servicelovens § 32 eller helt eller delvist i form af hjemmetræning efter service-
lovens § 32 a. Derudover kan der fx også være mulighed for at give forældrene
økonomisk kompensation i form af hjælp til dækning af merudgifter og/eller
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Der er dermed forskellige typer af
hjælpe- og støttemuligheder, herunder forskellige muligheder for hvor og hvor-
dan hjælpen og støtten kan blive udmøntet.
Når det som i den aktuelle sag handler om børn med cerebral parese (CP), er
det vigtigt at huske på, at der for denne gruppe af børn gælder, at der kan være
stor forskel på de enkelte børns funktionsniveauer. Derfor vil det også være for-
skelligt, hvilke typer af hjælp, træning og støtte det enkelte barn har behov for.
Ud over forpligtelsen til at yde den nødvendige hjælp og støtte er kommunerne
forpligtet til at sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og de-
res forældre, udføres i samarbejde med forældrene, og på en sådan måde, at
de fremme børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed.
1