Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2007882_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2019 - 332
Doknr.
656298
Dato
30-01-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 14. januar 2019 stillet
følgende spørgsmål nr. 235 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke medlem af udvalget
Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 235:
”Vil ministeren oplyse, hvilken juridisk hjælp en dansk
statsborger kan modtage
fra det danske system i tilfældet, som fremgår af SOU alm. del - bilag 112 (for-
troligt), hvor en dansk forælder har fået forældremyndighed over sit barn ved
en afgørelse i et andet nordisk land, og vil ministeren bekræfte, at den danske
forælder er nødsaget til at blive boende med sit barn i det pågældende nordi-
ske land for ikke at miste samværsretten, hvis den anden forælder anker sa-
gen?”
Svar:
Sager om forældreansvar behandles som udgangspunkt efter loven i det land,
hvor sagen behandles.
Det følger således af loven i det pågældende land, fra hvilket tidspunkt en dom
om forældremyndighed har virkning, og hvilken betydning det har, at en dom
om forældremyndighed ankes.
Jeg kan ikke udtale mig om lovgivningen i andre lande, men jeg kan oplyse, at
efter dansk ret har en dom om forældremyndighed som udgangspunkt først
virkning 14 dage efter domsafsigelsen. Ankes dommen inden for disse 14
dage, har dommen først virkning, hvis landsretten stadfæster den. Dette frem-
går af § 480 i retsplejeloven.
Dette indebærer, at en forælder, der ved en byretsdom får opløst en fælles for-
ældremyndighed og får forældremyndigheden alene, først kan udnytte sin ene-
forældremyndighed 14 dage efter domsafsigelsen. Indtil da har forældrene fort-
sat fælles forældremyndighed.
Ankes dommen inden for disse 14 dage, har forældrene fortsat fælles forældre-
myndighed, indtil landsretssagen er afgjort.
Så længe forældrene har fælles forældremyndighed, følger det af § 3, stk. 2, i
forældreansvarsloven, at ingen af forældrene kan forlade Danmark med barnet
1
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 235: MFU spm. om, hvilken juridisk hjælp en dansk statsborger kan modtage fra det danske system i tilfældet, som fremgår af SOU alm. del - bilag 112 (fortroligt, til børne- og socialministeren
2007882_0002.png
uden enten samtykke fra den anden forælder eller en tilladelse fra myndighe-
derne.
Danske myndigheder har alene en pligt til at vejlede om danske regler. Parter,
hvis sag behandles i et andet land, bør derfor søge juridisk hjælp hos advoka-
ter og myndigheder i det pågældende land.
Hvis en part har spørgsmål om forældreansvar efter dansk ret eller om Dan-
marks konventionssamarbejde med andre lande om forældreansvar, står Stats-
forvaltningen og ministeriet til rådighed.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2