Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2009373_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2019 - 207
Doknr.
61025
Dato
01-02-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 10. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 216 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 216:
”Er
det ministerens opfattelse, at systemet og reglerne om vælgererklæringer er gen-
nemskuelige, og at man i ministeriet har styr på sagerne?”
Svar:
Efter min opfattelse er reglerne om vælgererklæringer gennemskuelige. Som nævnt i
mit svar på SOU spørgsmål 213 (alm. del) er processen for indsamling af vælgererklæ-
ringer to-delt, således at vælgeren først afgiver en ikke-bindende støttetilkendegivelse
ved at give sin e-mailadresse til et parti, der indlæser e-mailadressen i vælgererklæ-
ringssystemet. Efter en eftertænksomhedsperiode på 7 dage sender systemet en invita-
tions-e-mail til vælgeren, der kan klikke på et link til vælgererklæringssystemet og
afgive sin vælgererklæring med NemID. Derefter modtager vælgeren en kvittering i sin
e-Boks. Hvis vælgeren ikke ønsker at afgive en vælgererklæring digitalt, er der også
mulighed for at afgive en papirbaseret vælgererklæring.
Mit ministerium har også sørget for at informere om reglerne. Nye partier får i forbin-
delse med godkendelse af deres partinavn tilsendt en vejledning om brugen af vælger-
erklæringssystemet fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Dette sker, inden partiet
efter anmodning bliver oprettet i vælgererklæringssystemet og får adgang til at ind-
samle vælgererklæringer.
I startvejledningen indgår bl.a. følgende:
”1. Sådan indsamler du vælgererklæringer
Når en vælger vil støtte et parti, skal vælgeren give sin e-mailadresse til partiet.
Partiet indtaster e-mailadressen i vælgererklæring.dk (dette er en støttetilkendegi-
velse).
Efter en eftertænksomhedsperiode på 7 dage modtager vælgeren en e-mail med et
link til vælgererklæring.dk. Her logger vælgeren sig ind med NemID og kan afgive
en vælgererklæring til partiet. Først her har vælgeren afgivet en vælgererklæring og
dermed støttet partiet. Vælgeren kan også her annullere sin støttetilkendegivelse.
Når vælgeren har afgivet en vælgererklæring, modtager vælgeren en kvittering i e-
Boks, hvorfra vælgeren har mulighed for efterfølgende at trække sin vælgererklæ-
ring tilbage.
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 216: MFU spm. om det er ministerens opfattelse, at systemet og reglerne om vælgererklæringer er gennemskuelige, og at man i ministeriet har styr på sagerne, til økonomi- og indenrigsministeren
2009373_0002.png
E-mailen til vælgeren vil blive sendt fra adressen
[email protected].
Det kan være hensigtsmæssigt, at partiet informerer vælgeren om dette, for at
mindske risikoen for, at e-mailen registreres som spam hos vælgeren.
Vælgeren har også mulighed for at afgive en vælgererklæring på papir (papirbaseret
vælgererklæring). Her oplyser vælgeren sit CPR-nummer til partiet som støttetil-
kendegivelse.
I vejledningen og e-læringsmaterialet, der ligger på
www.vælgererklæring.dk,
kan
du læse mere om indsamling af vælgererklæringer (både digitalt og på papir) og om
indlæsning af filer med flere støttetilkendegivelser og vælgererklæringer m.v.”
Som det fremgår af startvejledningen, ligger der på vælgererklæring.dk et e-
læringsmateriale i form af en række videoer, der forklarer og viser de forskellige funk-
tioner i vælgererklæringssystemet.
Første gang partiets brugere logger ind i vælgererklæringssystemet, skal de godkende
et sæt retningslinjer for brugen af vælgererklæring.dk. Retningslinjerne indeholder
bl.a. en beskrivelse af den ovennævnte procedure, som skal følges. Alle partibrugere,
der har logget ind i systemet efter den 16. maj 2018, har aktivt skullet acceptere disse
retningslinjer for at kunne komme ind i systemet. Retningslinjerne er desuden tilgæn-
gelige via et menupunkt i vælgererklæringssystemet. Partierne har således også efter-
følgende mulighed for at tilgå retningslinjerne.
Når et parti omgår reglerne, mener jeg derfor ikke, at det kan skyldes uvidenhed om
reglerne, eller at reglerne er uigennemskuelige.
Jeg er meget ærgerlig over ethvert forsøg på at omgå reglerne, og at det ikke har været
muligt at stoppe den indsamlingspraksis, der foregår i strid med reglerne. Jeg mener
imidlertid, at Økonomi- og Indenrigsministeriet tager denne problemstilling meget
alvorligt og arbejder konstruktivt for en fremadrettet løsning på problemstillingen.
Samtidig er der som noget forholdsvis nyt indført fuld åbenhed på området i den for-
stand, at det har været muligt at følge med i udviklingen af partiernes indsamling af
vælgererklæringer på ministeriets hjemmeside, idet ministeriet i starten af hver må-
ned offentliggør den aktuelle indsamlingsstatus for partierne.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
2