Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 207
Doknr.
61025
Dato
01-02-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 10. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 214 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 214:
”Mener
ministeren, at det er lovligt, når partiet Klaus Riskær Pedersens vælgererklæ-
ringer leder direkte til NemID-siden, hvorved reglen om syv dages betænkningstid
bliver omgået, og vurderer ministeren, at dette er i strid med vælgererklæringsbe-
kendtgørelsen (kapitel 4)?”
Svar:
Nej, det er i strid med vælgererklæringsbekendtgørelsen og dermed ikke lovligt, at
vælgeren ledes direkte fra partiet Klaus Riskær Pedersens hjemmeside hen til vælger-
erklæringssystemet, hvor vælgeren kan afgive en vælgererklæring ved at logge ind med
sit NemID. Det er hverken i overensstemmelse med reglerne, at vælgererklæringssy-
stemet er integreret på partiet Klaus Riskær Pedersens hjemmeside, eller at vælgerne
kan afgive en vælgererklæring uden den fastsatte eftertænksomhedsperiode på 7 dage.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har været fuldt opmærk-
som på sagen og flere gange har meddelt partiet Klaus Riskær Pedersen, at partiet ikke
følger reglerne. Partiet Klaus Riskær Pedersen har i den forbindelse oplyst over for
ministeriet, at partiet ville fjerne adgangen til, at vælgere kunne stilles direkte videre
til vælgererklæringssystemet fra partiets hjemmeside. Ministeriet kan konstatere, at
det med virkning pr. 3. januar 2019 ikke længere er muligt at afgive en vælgererklæ-
ring direkte fra partiet Klaus Riskær Pedersens hjemmeside. Ministeriet har efterføl-
gende været i dialog med partiet Klaus Riskær Pedersen i anledning af, at det fortsat
var muligt at afgive en vælgererklæring med NemID direkte fra partiets annoncer på
Facebook. Partiet Klaus Riskær Pedersen har oplyst over for ministeriet, at også denne
adgang vil blive bragt til ophør med det samme.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har ikke hjemmel til at sanktionere partiet Klaus
Riskær Pedersens indsamlingspraksis, f.eks. ved at standse partiets indsamling af væl-
gererklæringer eller annullere partiets vælgererklæringer.
Jeg følger derfor sagen meget nøje og er i løbende dialog med de partier, der står bag
den politiske aftale om digitalisering af vælgererklæringer, med henblik på at finde en
varig løsning på problemet.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille