Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2009383_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2019 - 207
Doknr.
61025
Dato
01-02-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 10. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 213 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 213:
”Vil
ministeren redegøre for reglerne for den korrekte registrering af vælgererklærin-
ger i forhold til at gøre et parti opstillingsberettiget?”
Svar:
Processen for indsamling af vælgererklæringer er fastsat i § 12 i lov om valg til Folke-
tinget, § 11 i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og bekendtgø-
relse nr. 13 af 7. januar 2016 om anvendelse af en digital løsning til brug for anmeldel-
se af nye partier og indsamling af vælgererklæringer (vælgererklæringsbekendtgørel-
sen), der er udstedt med hjemmel i de nævnte lovbestemmelser.
Økonomi- og Indenrigsministeriet stiller den digitale løsning vælgererklæring.dk til
rådighed for partierne til brug for deres indsamling af vælgererklæringer.
Den korrekte proces for indsamling af vælgererklæringer med henblik på at blive op-
stillingsberettiget til folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg foregår ved, at en
vælger giver sin e-mailadresse til et parti, der indlæser e-mailadressen i vælgererklæ-
ringssystemet. Denne støttetilkendegivelse er ikke bindende for vælgeren. Efter en
eftertænksomhedsperiode på 7 dage sender systemet en invitations-e-mail til vælge-
ren, der kan klikke på et link til vælgererklæringssystemet og afgive sin vælgererklæ-
ring med NemID. Derefter modtager vælgeren en kvittering i sin e-Boks. Hvis vælge-
ren ikke ønsker at afgive en vælgererklæring digitalt, er der også mulighed for at afgive
en papirbaseret vælgererklæring. Vælgeren kan trække sin vælgererklæring tilbage
indtil det tidspunkt, hvor partiet anmelder sig over for økonomi- og indenrigsministe-
ren. Vælgeren modtager vejledning herom i den kvittering, som vælgeren modtager i
sin e-boks ved afgivelse af vælgererklæringen.
Partiet skal i øvrigt sikre, at oplysninger om vælgeren behandles efter persondatalo-
ven, herunder at vælgeren ved afgivelse af støttetilkendegivelsen samtidig giver ud-
trykkeligt samtykke til, at partiet kan behandle oplysninger om vælgeren og registrere
dem i den digitale løsning.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille