SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 211: Spm. om at kommentere henvendelsen fra L.E. af 27. november 2018, jf. SOU alm. del – bilag 79, til undervisningsministeren, kopi til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 211 (Alm. del):

I brev af 9. januar 2019 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DF)

stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 211:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra L.E. af 27. november

2018, jf. SOU alm. del

– bilag 79?”

Svar:

SOU alm. del bilag 79 er en fortrolig henvendelse fra en forælder til et

barn med aspergers syndrom. Af forælderens henvendelse fremgår bl.a.,

at eleven er blevet sendt hjem fra skole, når eleven fik det dårligt, at der

ikke blev givet den fornødne støtte til eleven i 9. klasse, og at eleven,

efter at have måttet afbryde afgangsprøven i 9. klasse, blev sendt hjem på

sommerferie. Det fremgår, at eleven nu går i en folkeskole for autister,

trives og skal aflægge 9.klasse prøve til sommer.

Da folkeskolen er et kommunalt ansvar, har jeg ikke mulighed for at tage

stilling til konkrete sager på folkeskoleområdet. Jeg har derimod mulig-

hed for at udtale mig vejledende om forståelsen af reglerne i folkeskole-

lovgivningen.

Alle elever har krav på et relevant og fyldestgørende undervisningstilbud

Folkeskolen skal tilbyde alle elever et relevant og fyldestgørende under-

visningstilbud. Elever med særlige behov skal derfor tilbydes den for-

nødne støtte for at kunne udvikle sig fagligt og trives.

Det er på den enkelte skole skolelederen, der har ansvar for, at skolen

tilrettelægger et relevant undervisningstilbud til alle elever i de almindeli-

ge klasser. Skolelederen har også ansvaret for at vurdere, om skolen kan

imødekomme den enkelte elevs særlige behov inden for rammerne af

den almindelige undervisning.

1. februar 2019

Sagsnr.:19/00502

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 211: Spm. om at kommentere henvendelsen fra L.E. af 27. november 2018, jf. SOU alm. del – bilag 79, til undervisningsministeren, kopi til børne- og socialministeren

For at tilgodese alle elevers læring og trivsel i den almindelige undervis-

ning, kan der fx anvendes undervisningsdifferentiering, holddannelse og

supplerende undervisning. Der kan også anvendes tolærerordninger og

undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klas-

sen som helhed.

Skolederen kan inddrage relevante ressourcepersoner som fx AKT- vej-

ledere (adfærd, kontakt og trivsel), lærere og pædagoger med specialpæ-

dagogiske kompetencer og inddrage pædagogisk-psykologisk rådgivning

som led i læreres og pædagogers tilrettelæggelse af undervisningen.

Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved

brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes sup-

plerende undervisning eller anden faglig støtte. Det fremgår af folkesko-

lelovens § 3 a og § 5, stk. 5.

Elever med omfattende støttebehov skal tilbydes specialundervisning og

anden specialpædagogisk bistand efter de derom gældende regler. Det

fremgår af folkeskolelovens § 3, stk. 2.

Udarbejdelse af en pædagogisk-psykologisk vurdering

Hvis en elevs skolesituation giver anledning til alvorlig bekymring, kan

skolens leder efter samråd med eleven og forældrene indstille eleven til

en pædagogisk-psykologisk vurdering, selv om eleven ikke kan anses for

at have behov for specialpædagogisk bistand. Det fremgår af § 15 i be-

kendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpæ-

dagogisk bistand.

Forældrene har også mulighed for at anmode skolens leder om en pæda-

gogisk-psykologisk vurdering af deres barn, hvis de finder, at der er be-

hov herfor. Hvis skolens leder afslår forældrenes anmodning, skal afsla-

get meddeles skriftligt og begrundes.

Deltagelse i skolens undervisning og fravær fra undervisningen

Skolens leder skal påse, at alle elever, der er optaget i skolen, deltager i

undervisningen. Det fremgår af folkeskolelovens § 39. De nærmere reg-

ler om fravær fra undervisningen i folkeskolen fremgår af bekendtgørelse

nr. 696 af 23. juni 2014 om fravær fra undervisningen i folkeskolen.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, at hvis der er grund til at antage, at

en elevs sygdom er begrundet i forhold på skolen eller i øvrigt har til-

knytning til undervisningen, skal skolens leder så hurtigt som muligt i

samarbejde med eleven og forældrene kortlægge problemerne og udar-

bejde løsningsforslag, eventuelt ved inddragelse af pædagogisk-

psykologisk rådgivning, Ungdommens Uddannelsesvejledning, den

kommunale sundhedstjeneste eller andre institutioner m.v., som eleven

har tilknytning til.

Ret til sygeundervisning

Ved en elevs fravær på grund af sygdom eller lignende, der må skønnes

at blive af længere varighed, skal skolens leder rette henvendelse til for-

ældrene med henblik på en vurdering af behovet for sygeundervisning.

Det samme gælder ved hyppigt, kortvarigt fravær på grund af sygdom,

når fraværet har haft en samlet varighed af 3 uger (15 skoledage). De

nærmere regler om sygeundervisning, jf. folkeskolelovens § 23, fremgår

af bekendtgørelse nr. 694 af 20. juni 2014 om sygeundervisning af elever

i folkeskolen og frie grundskoler.

Det er skolens leder, der efter samråd med forældrene, træffer beslutning

om iværksættelse af den nødvendige sygeundervisning

Der skal endvidere tilbydes supplerende undervisning og anden faglig

støtte til elever, der er kommet fagligt bagud, fx på grund af sygdom, og

som har behov for ekstra timer i et eller flere fag, jf. folkeskolelovens § 5,

stk. 5.

Skolelederens konkrete beslutninger

Skolelederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever skal træf-

fes inden for de mål, rammer og principper, som kommunalbestyrelsen

henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat. Skolelederens konkrete beslut-

ninger vedrørende skolens elever kan ikke behandles af kommunalbesty-

relsen, jf. folkeskolelovens § 45, stk. 2, 2. pkt. Disse beslutninger vil alene

kunne indbringes for skolelederen selv, med mindre der er tale om afgø-

relser om specialundervisning, der kan indbringes for Klagenævnet for

Specialundervisning, jf. folkeskolelovens § 51,stk. 3-5.

Skolelederens sagsbehandling og beslutninger om fx inddragelse af pæ-

dagogisk-psykologisk rådgivning hører også under skolelederens selv-

stændige beslutningskompetence og kan alene indbringes for skolelede-

ren selv, med mindre det drejer sig om afgørelser om specialundervis-

ning, der kan indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning, eller

mobning, der kan indbringes for Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Hvis klagen derimod angår skolelederens ”adfærd” i forbindelse med

sagsbehandlingen, fx en klage over, at skolelederen har udvist forsøm-

melse eller skødesløshed eller lignende, kan klagen behandles af kommu-

nalbestyrelsen.

Kommunernes virksomhed på folkeskoleområdet er omfattet af det al-

mindelige tilsyn med kommunalforvaltningen. Tilsynet varetages af An-

kestyrelsen. Tilsynet i anden instans varetages af økonomi- og inden-

rigsministeren.

Ankestyrelsens tilsyn vedrører alene lovligheden af kommunale beslut-

ninger og altså ikke spørgsmål om beslutningernes rimelighed eller hen-

sigtsmæssighed. Det kommunale tilsyn er ikke en klageinstans, men kan

tage klager op efter egen beslutning.

Endelig kan elever og forældre rette henvendelse til Folketingets Om-

budsmand, herunder ombudsmandens Børnekontor.

Med venlig hilsen

Merete Riisager