SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 21: MFU spm. om, hvordan der efter ministerens bedste skøn kan gives et nogenlunde dækkende billede af omkostningerne ved at indføre en ’kan’ bestemmelse, der giver kommunerne mulighed for at tilbyde borgere, der i forvejen har en ordning efter § 95, stk. 3, timer til overvågning, som en del af den samlede hjælp, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-,

Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2018 - 5505

Doknr.

623236

Dato

06-11-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 12. oktober 2018 stillet

følgende spørgsmål nr. 21 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-

med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra MFU Jakob Sølvhøj (EL).

Spørgsmål nr. 21:

”Hvordan

kan der efter ministerens bedste skøn gives et nogenlunde dæk-

kende billede af omkostningerne ved at indføre en

’kan’

bestemmelse, der gi-

ver kommunerne mulighed for at tilbyde borgere, der i forvejen har en ordning

efter § 95, stk. 3, timer til overvågning, som en del af den samlede hjælp, og vil

ministeren få foretaget en sådan beregning? Såfremt ministeren ikke vil fore-

tage beregningen, bedes dette begrundet. Spørgsmålet stilles som opfølgning

på lukket samråd den 11. oktober 2018 om overvågningsproblematikken, jf. be-

svarelse af samrådsspm. A.”

Svar:

Jeg skal indledningsvis oplyse, at ministeriet over det seneste år sammen med

KL har drøftet mulige løsninger på overvågningsproblematikken, herunder mu-

ligheden for at gøre det frivilligt for kommunerne at visitere til overvågning i ord-

ningen gennem en kan-bestemmelse.

I samarbejde med konsulenthuset Deloitte igangsatte jeg hen over sommeren

sidste år en undersøgelse med henblik på at få afdækket de økonomiske kon-

sekvenser af modeller for en ordning, som giver borgere med hjælp efter ser-

vicelovens § 95, stk. 3, mulighed for at få udmålt timer til overvågning. Rappor-

ten skulle blandt andet kvalificere ministeriets drøftelser med KL.

I forlængelse af Deloittes rapport har ministeriet haft en række drøftelser med

KL vedrørende undersøgelsens metodiske tilgang og konklusioner, herunder i

forhold til datagrundlaget for undersøgelsen samt virkningen af at lave hen-

holdsvis en ’kan’- eller en ’skal’-bestemmelse.

Konklusionen efter disse drøftelser var imidlertid, at der ikke vil kunne findes en

løsning på overvågningsproblematikken uden, at det vil betyde store ekstra ud-

gifter for det offentlige.

Således skrev KL den 13. oktober 2017 til ministeriet, at sagen havde været

vendt i KL, og at KL mener, at det politiske pres vil være så stort på dette om-

råde, at det vil koste 150 mio. kr. årligt, også selvom det bliver en kan-bestem-

melse i lovgivningen.

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 21: MFU spm. om, hvordan der efter ministerens bedste skøn kan gives et nogenlunde dækkende billede af omkostningerne ved at indføre en ’kan’ bestemmelse, der giver kommunerne mulighed for at tilbyde borgere, der i forvejen har en ordning efter § 95, stk. 3, timer til overvågning, som en del af den samlede hjælp, til børne- og socialministeren

Ministeret tager problemstillingen vedrørende overvågning meget alvorligt, og

jeg vil rigtig gerne finde en løsning. Derfor er ministeriet også fortsat i dialog

med KL for at sikre, at alle løsningsspor er blevet afdækket.

Med venlig hilsen

Mai Mercado