Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2034426_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs og børneudvalg
[email protected]
Sofie Carsten Nielsen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Social-, Indenrigs og børneudvalget har i brev af 21. december stillet følgende
spørgsmål nr. 207 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-
medlem af Social-, Indenrigs og børneudvalget Sofie Carsten Nielsen (MFU).
Spørgsmål nr. 207:
”Antallet
af børn i Danmark fra familier med en disponibel indkomst under lavind-
komst-grænsen og en nettoformue ekskl. pension under lavindkomstgrænsen steg
til 64.500 i 2017 ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse fra december
2018. Vil ministeren oplyse, hvordan de 64.500 børn fordeler sig på landets kom-
muner, og desuden redegøre for, hvor mange af de 64.500 børns familier, som er
lavindkomstfamilier som følge af den såkaldte integrationsydelse, og hvor mange
af de 64.000 børns familier, der er lavindkomstfamilier som følge af kontanthjælps-
loftet?”
Svar:
Regeringen mener ikke, at der kan opstilles en objektiv definition af fattigdom og
en egentlig definition af lavindkomst. Det er for snævert og firkantet at se på, om
en families indkomst ligger over eller under en bestemt teknisk defineret grænse.
Derfor anerkender regeringen ikke præmissen om lavindkomstgrænsen i analysen
fra i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd.
Regeringen er optaget af at sikre, at flere får fodfæste på det danske arbejdsmarked
frem for at måle, hvor mange personer der opfylder en teknisk defineret grænse for
fattigdom.
Indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen sikrer, at personer i kon-
tanthjælpssystemet løbende har et incitament til at få eller fastholde en tilknytning
til arbejdsmarkedet.
Jeg glæder mig over, at det går den rigtige vej på det danske arbejdsmarked. Siden
indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen i april 2016 og frem til no-
vember 2018 er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet med 32.400 fuldtidsper-
soner
Færre børn oplever desuden, at deres forældre er på kontanthjælp mv. Fra april
2016 til september 2018 er der knap 39.400 flere børn, som har oplevet, at deres
23. marts 2019
J.nr.
2019 - 215
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 207: MFU spm. om hvordan børn fra familier med en disponibel indkomst under lavindkomstgrænsende fordeler sig på landets kommuner, hvor mange af de børns familier, som er lavindkomstfamilier som følge af integrationsydelse og/eller som følge af kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren
forældre er afgået fra kontanthjælpssystemet, end der er børn, hvis forældre er
kommet til.
De gode konjunkturer er selvfølgelig en væsentlig faktor i den udvikling, men jeg
er samtidig overbevist om, at regeringens tiltag med indførelsen af kontanthjælps-
loftet og 225-timersreglen også spiller ind.
Det er ikke muligt at sige, hvilken effekt indførelsen af integrationsydelsen samt
kontanthjælpsloftet har haft på opgørelsen af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, da
det ikke vides med sikkerhed hvem og hvor mange, der ville være i kontanthjælps-
systemet hvis disse tiltag, ikke var blevet indført.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2