Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 24
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 5505
Doknr.
623175
Dato
06-11-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 12. oktober 2018 stillet
følgende spørgsmål nr. 24 (alm. del) til børne- og socialministeren, som her-
med besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 24:
”Vil ministeren oversende en udspecificeret opgørelse over, hvordan kommu-
nerne kompenseres for BPA ordningen, herunder hvor mange midler der sam-
let er afsat til BPA ordningen, og hvor mange borgere der i alt er omfattet af
ordningen? Spørgsmålet stilles som opfølgning på lukket samråd den 11. okto-
ber 2018 om overvågningsproblematikken,
jf. besvarelse af samrådsspm. A.”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til både servicelovens § 95 om
kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og § 96 om borgerstyret personlig as-
sistance (BPA).
Indledningsvis skal det derfor oplyses, at en § 95-ordning er forskellig fra en
ordning efter § 96.
En § 95-ordning er rettet mod borgere, som har et større behov for personlig
hjælp og pleje og hjælp til at løse nødvendige praktiske opgaver i mere end 20
timer ugentligt.
En § 96/BPA-ordning derimod er rettet mod borgere, som ud over hjemme-
hjælp også har behov for overvågning og ledsagelse. Disse borgeres behov er
mere omfattende og sammensat. Og der er i ordningen tale om hjælpeopgaver
spredt over hele døgnet, hvor det ikke nødvendigvis er forudsigeligt, hvornår
hjælpen skal leveres og til hvilke opgaver.
Det er desuden en betingelse i en § 96/BPA-ordning, at borgeren selv er i
stand til at fungere som arbejdsleder for sine hjælpere, mens denne opgave
kan uddelegeres i en § 95-ordning.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvor mange borgere, der i alt er omfattet af
ordningerne, skal jeg henvise til nedenstående tabel 1, som viser et skøn på
antallet af modtagere på landsplan af kontant tilskud til personlig hjælp og
pleje, praktisk hjælp og afløsning (§ 95) og BPA (§ 96) i 2016. Det er det sene-
ste fulde kalenderår, hvortil der er tilstrækkelig data.
1