SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 205: MFU spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der i lovgivningen er dispensationsmuligheder, således at det på opholdssteder og døgntilbud - efter aftale med forældre - bliver muligt at låse døren i tilfælde af voldsomt udadreagerende unge, som beskrevet i Fyens Stiftstidende og Fyens Amts Avis den 18. og 20. december 2018 i sagen om Jonas Høj Jensen fra Middelfart, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-,

Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2018 - 6987

Doknr.

652760

Dato

16-01-2019

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 20. december 2018 stil-

let følgende spørgsmål nr. 205 (alm. del) til børne- og socialministeren, som

hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).

Spørgsmål nr. 205:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan hun vil sikre, at der i lovgivningen er dis-

pensationsmuligheder, således at det på opholdssteder og døgntilbud - efter

aftale med forældre - bliver muligt at låse døren i tilfælde af voldsomt udadrea-

gerende unge, som beskrevet i Fyens Stiftstidende og Fyens Amts Avis den

18. og 20. december 2018 i

sagen om Jonas Høj Jensen fra Middelfart?”

Svar:

Jeg vil starte med at sige, at den konkrete sag er meget ulykkelig, og at den vi-

ser, hvor svær balancen mellem hensynet til voksne borgeres selvbestemmel-

sesret og plejepersonalets pligt til at drage omsorg for borgeren er.

Udgangspunktet for servicelovens magtanvendelsesregler er, at plejepersona-

let så vidt muligt altid skal løse uhensigtsmæssige situationer med en social-

pædagogisk indsats. Servicelovens kapitel 24 indeholder hjemmel til, at der

som sidste udvej kan foretages en række bestemte indgreb i borgerens selvbe-

stemmelsesret. Nøgleord for disse indgreb er proportionalitet og skånsomhed,

og derfor er så vidtgående et indgreb som indespærring ikke blandt de indgreb,

der kan foretages efter servicelovens kapitel 24.

Indespærring er et meget voldsomt indgreb, som sætter store begrænsninger

for den enkelte borgers selvbestemmelse og handlefrihed. Derfor er der i ser-

viceloven kun hjemmel til indespærring i de helt særlige regler, der gælder for

borgere, der er anbragt i en boform på baggrund af en strafferetlig afgørelse.

Selv om jeg har fuld forståelse for de bekymringer, som forældrene i den kon-

krete sag har, er det et meget stort skridt at tage, hvis vi udvider mulighederne

for at spærre mennesker med handicap inde via en ændring i magtanvendel-

sesreglerne. Et skridt, jeg selv er meget betænkelig ved. Disse regler skal som

nævnt oven for nemlig først og fremmest beskytte borgerne mod uforholds-

mæssigt vidtgående indgreb i selvbestemmelsesretten

–

også selvom velme-

nende pårørende bakker op om sådanne indgreb.

Den indstilling var der fuld opbakning til under de forhandlinger om magtanven-

delsesreglerne, som ældreministeren og jeg afsluttede med to brede politiske

aftaler i august 2018. Under disse forhandlinger var der således et stort fokus

SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 205: MFU spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der i lovgivningen er dispensationsmuligheder, således at det på opholdssteder og døgntilbud - efter aftale med forældre - bliver muligt at låse døren i tilfælde af voldsomt udadreagerende unge, som beskrevet i Fyens Stiftstidende og Fyens Amts Avis den 18. og 20. december 2018 i sagen om Jonas Høj Jensen fra Middelfart, til børne- og socialministeren

på beskyttelse af netop borgernes retssikkerhed, og der blev udvist tilbagehol-

denhed med at give kommunerne hjemmel til at foretage indgreb i borgernes

selvbestemmelsesret.

Problematikken om indespærring var således hverken en del af forhandlin-

gerne, de politiske aftaler eller det lovforslag, som skal udmønte aftalerne, og

som skal fremsættes i starten af februar. Det blev aftalt, at der skal være mulig-

hed for at låse yderdøre i beboerværelser for at beskytte borgeren eller andre

mod personskade, men alle aftalepartier understregede samtidig vigtigheden

af, at borgeren altid skal kunne komme ud af sin bolig af en anden dør.

En så væsentlig tilføjelse til lovforslaget, som en hjemmel til indespærring vil

være, vil efter min mening ikke kunne ske uden en genåbning af de politiske

forhandlinger. Og jeg synes, at det vil være rigtig ærgerligt at skulle genåbne

forhandlingerne. Mest af alt fordi jeg mener, at vi har fundet den helt rigtige ba-

lance i de politiske aftaler og dermed i lovforslaget.

Med venlig hilsen

Mai Mercado