Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
2000624_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 6977
Doknr.
651349
Dato
15-01-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 20. december 2018 stil-
let følgende spørgsmål nr. 204 (alm. del) til børne- og socialministeren, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Vestergaard
Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 204:
”Folketingets
Ombudsmand har 7/11-18 udtalt kraftig kritik af sagsbehandlin-
gen i Myndighedscentret i Randers Kommune, jf. ombudsmandens udtalelse
2018-33:
”En kommune havde begået væsentlige sagsbehandlingsfejl i fire sa-
ger om hjemgivelse af anbragte børn og unge”.
I Randers Kommunes
”Handlingsplan for økonomisk stabilisering på Familie-
området”, er det (side 7) vedtaget, at ”Et nødvendigt tiltag for at opnå budget-
overholdelse, er derfor nedbringelse af antallet af anbragte.”
Vil ministeren kommentere på ombudsmandens kritik, og oplyse, om ministe-
ren mener, at Randers Kommunes ageren lever op til servicelovens bestem-
melser og intentionerne i Barnets Reform, eller om Randers Kommune har
vedtaget en spareøvelse i strid med lovgivningen på området uden at tage ud-
gangspunkt i barnets tarv?
Vil ministeren derudover redegøre for, hvad ministeren agter at gøre for at
sikre, at Randers Kommune lever op til servicelovens bestemmelser om an-
bringelse og hjembringelse af anbragte?”
Svar:
Jeg vil gerne understrege, at kommunerne skal overholde lovgivningen. Det er
derfor også min klare forventning, at Randers Kommune efter ombudsmandens
kritik af sagsbehandlingen i fire konkrete sager tager den samlede sagsbe-
handling på myndighedsområdet op til revision, så det sikres, at loven på områ-
det overholdes. Jeg hæfter mig ligeledes ved, at Folketingets Ombudsmand
har bedt Randers Kommune om en redegørelse for, hvordan kommunen på-
tænker at sikre sig, at hjemgivelsessager fremover bliver behandlet i overens-
stemmelse med lovgivningen.
I forhold til overholdelse af intentionerne fra Barnets Reform fra 2010 så havde
reformen det altoverskyggende formål at sætte barnets bedste i centrum for
den hjælp og støtte, som kommunerne sætter i værk. Således skal reglerne om
afholdelse af børnesamtale i fx sager om hjemgivelse fra en anbringelse natur-
ligvis også overholdes. Jeg kan i den forbindelse oplyse om, at enhver, der op-
lever, at en kommune ikke har truffet de i loven foreskrevne fornødne sagsbe-
handlingsskridt, eller hvor foretagne sagsbehandlingsskridt og trufne afgørelser
ikke er foretaget eller truffet i overensstemmelse med barnets eller den unges
1
SOU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 204: Spm. om at kommentere på ombudsmandens kritik, og oplyse, om ministeren mener, at Randers Kommunes ageren lever op til servicelovens bestemmelser og intentionerne i Barnets Reform, eller om Randers Kommune har vedtaget en spareøvelse i strid med lovgivningen på området uden at tage udgangspunkt i barnets tarv, til børne- og socialministeren
2000624_0002.png
bedste, har mulighed for at underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har mulig-
hed for af egen drift at gå ind i sager om udsatte børn og unge, jf. servicelo-
vens § 65. Det gælder både i de tilfælde, hvor det lovpligtige sagsbehandlings-
skridt ikke er foretaget eller afgørelse ikke er truffet og i de tilfælde, hvor sags-
behandlingsskridtet er foretaget eller afgørelsen er truffet, men hvor de ikke le-
ver op til lovens krav.
For så vidt angår økonomiske hensyn ved valg af tilbud til konkrete børn og
unge, så skal kommunen altid vælge en foranstaltning, som tilgodeser barnets
eller den unges behov fra starten. Desuden må en nødvendig foranstaltning el-
ler ydelse ikke må ophøre i utide af hensyn til besparelser i kommunen. Samti-
dig er der dog også tale om et område, hvor der anvendes betydelige midler.
Det indebærer, at det er nødvendigt, at kommunalbestyrelsen tager saglige
økonomiske hensyn. Det kan f.eks. medføre, at kommunalbestyrelsen ved valg
af foranstaltning kan vælge det konkrete tilbud, der både tilgodeser barnets el-
ler den unges behov samtidig med, at det er den økonomisk mest hensigts-
mæssige løsning. Et økonomisk hensyn kan imidlertid ikke være sagligt, hvis
det varetages på bekostning af grundlæggende hensyn til et konkret barn eller
en ung.
I lighed med Folketingets Ombudsmand i dennes udtalelse lægger jeg i denne
sammenhæng vægt på, at Randers Kommune i kommunens
”Handlingsplan
for økonomisk stabilisering af Familieområdet 2.0” understreger, at ”[d]e over-
ordnede principper for at gennemføre ændringer i de enkelte sager er, at æn-
dringerne sker inden for rammerne af lovgivningen på området, og at de er fag-
ligt forsvarlige at gennemføre”,
jf.
pkt. 4.0 på side 4. Jeg tolker denne udmel-
ding således, at saglige hensyn i de konkrete sager skal gå forud for økonomi-
ske omprioriteringer.
Jeg har som børne- og socialminister et stort fokus på anbringelsesområdet og
på, at kommunerne overholder lovgivningen på området. Således offentliggør
jeg hvert år
et ”Danmarkskort”
over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen på
baggrund af klagesager over kommunernes afgørelser på det samlede social-
område. Det skal synliggøre kommunernes generelle ansvar for sagsbehand-
lingskvaliteten og skabe gennemsigtighed samt sætte fokus på, at der træffes
korrekte afgørelser.
Jeg kan desuden oplyse om, at regeringen sammen med satspuljepartierne i
satspuljen for 2019 har besluttet at følge kvaliteten af kommunernes sagsbe-
handling på området for udsatte børn og unge tættere via et nyt undersøgel-
seskoncept. Undersøgelsen skal løbende og årligt give et overblik over den ak-
tuelle udvikling i kvaliteten af sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet og
herunder i forhold til sager om anbringelse. På baggrund heraf kan der fx
iværksættes understøttende tiltag til at styrke sagsbehandlingen.
Endeligt kan jeg oplyse, at jeg har besluttet at igangsætte en undersøgelse,
som skal afdække årsagerne til stigningen i antallet af anbringelser uden sam-
tykke, herunder i forhold til anbringelser af børn og unge med funktionsnedsæt-
telser. Det fremgår klart af lovgivningen, at kommunen altid skal forsøge at få
forældrenes eller den unges samtykke til en anbringelse, og derfor skal under-
søgelsen gøre os klogere på, hvorfor der i stigende grad anbringes uden sam-
tykke.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2